Kategori: Bolig

Regler for opsætning af hegn – sådan gør du det korrekt

At opføre et hegn omkring ens ejendom kan være en god måde at øge privatlivets fred,
sikkerhed og æstetik. Men før du går i gang med at opsætte et hegn, er det vigtigt at forstå
de regler og forskrifter, der gælder for dette. Herunder er en oversigt over nogle af de
vigtigste regler for opsætning af hegn, hvor der kan være lokale bestemmelser, kommunale
bestemmelser og lov om hegn.

Hegn regler

Inden man opfører et nyt hegn, er det vigtigt, at man undersøger de bestemmelser, som er
vedtaget lokalt (ejerforeningen) eller kommunalt. Visse lokale planer pådutter
ejendomsejere, at hegnet skal være af en vis type, vis farve og en maksimal højde for
hegnet. Hvis du opfører et hegn, som ikke opfylder de krav, som står i bestemmelserne, kan
det betyde, at det nye hegn skal tages ned. Sørg for at få den nødvendige tilladelse, så du
ikke ender i en situation, hvor du har revet det gamle hegn ned, og at dit nye hegn ikke kan
godkendes.

Regler for placering af hegn

Når du har fået bekræftet, at dit hegn er af godkendt type, så du kan opsætte dit nye hegn,
er det vigtigt, at du planlægger placeringen præcist. Med det menes der, at du har en
ejendomsgrænse, så du ikke må overskride din egen grund. Hvis dit nye hegns placering
ikke planlægges og opsættes korrekt, vil du overskride dine grænser. Det kan betyde, at dit
hegn skal rykkes, så det er inden for dine grænser. Med grænser menes der naboens grund,
offentlige veje etc., som er uden for den grund, som du ejer.

Hegn regler for højde

Hegnets højde er ofte reguleret af lokale bygningsregler, hvilket oftest er bestemmelser, som
kommunen har vedtaget for lokalplanen. Nogle kommuner tillader kun hegn af en bestemt
højde, mens andre tillader højere hegn under visse betingelser eller afhængigt af, hvor i
kommunen at ejendommen er placeret. Det er vigtigt at kende disse regler og respektere
dem, når du planlægger opsætning af dit hegn. Hvis du ikke overholder de hegn regler, der
er for højden, kan ledelsen eller kommunen bede dig om at reducere højden

Regler for materialer og udseende på hegn

Nogle kommuner eller byområder kan som nævnt have specifikke krav til hegnsmaterialer
og udseende af hegn. Krav til materialer kan omfatte hvilke træsorter, metaller eller vinyler,
som er tilladt at opføre hegn i. Hertil kan der også være krav til hvilken farve hegnet skal
have, eller at man har en håndfuld farver at vælge imellem. Disse hegn regler er vedtaget,
da man ønsker at sikre sig en vis æstetisk konsistens i området.

Regler for vedligeholdelse af hegn

Vedligeholdelse af hegn er forskelligt alt afhængigt af materialet, som hegnet er fremstillet
af. Når du har opsat dit nye hegn, er det vigtigt, at du vedligeholder det regelmæssigt.
Vedligeholdelse er ikke alene, at du fjerner alger, giver træbeskyttelse eller noget tredje, som er kosmetisk, men også at du sikrer dets sikkerhed og holdbarhed. Følg producentens
anbefalinger for vedligeholdelse af hegnet, herunder rengøring, farvning og reparation af
eventuelle skader.

Ovenstående hegn regler er de typiske hegn regler, som man følger, men der kan være
forskelle fra kommune til kommune, hvorfor man bør kontakte kommunen eller
ejerforeningen, så man opfører hegnet korrekt og efter reglerne første gang.
Der er en lov om hegn regler, som man kan læse mere om i ”Bekendtgørelse af lov om
hegn” på retsinformation.dk. Denne lov omfatter almindelige bestemmelser, rejsning af nyt
hegn, sløjfning af hegn, vedligeholdelse, hegnsynet og meget mere, hvilket kan være
uoverskueligt, men såfremt du følger de regler, der er i dit område, kan du opføre et nyt
hegn.

Valg af ny loftbeklædning: Det skal du vide om forskellige lofttyper

Loftet spiller en vigtig rolle i hjemmet, både når det kommer til boligens æstetiske udtryk, men også når det kommer til funktionaliteten. Der findes forskellige lofttyper, som er lavet af forskellige materialer, og som hver især ofte hænger sammen med en bestemt tidsperiode og en særlig byggestil. Står I og skal have nye lofter og skal vælge en ny loftbeklædning? Eller er du bare nysgerrig på de forskellige typer af lofter, man ser i huse rundt om i Danmark? Så læs med her, hvor vi har samlet viden om forskellige lofttyper.

4 typiske loftbeklædninger

Trælofter

Trælofter og listeloft i træ er typer af loftbeklædning, vi ofte ser i sommerhuse og i klassiske parcelhuse fra 1960’erne, 1970’erne og 1980’erne. Disse lofter er ikke unormale at støde på, hvis I fx er ude for at kigge på hus i forbindelse med et muligt boligkøb. Mange steder ser man nemlig stadig trælofterne i parcelhuse fra denne tid, mange vælger dog i dag at male dem over eller hvidpigmentere dem frem for at have dem i den originale træfarve. Træloft er en lofttype, som er kendt for at være mere eller mindre vedligeholdelsesfri, og det er nemt at hænge lamper og lignende op i loftet. Man kan også relativt nemt udskifte dele af loftet, fx hvis man har lavet et hul i en loftbrædder, eller hvis der er faldet en knast ud af et af loftbrædderne.

Træloft er en klasse 2 beklædning, hvilket betyder, at det altid er tilladt at sætte det op i enfamiliehuse. I højere etageejendomme skal man dog være opmærksom på reglerne.

Gipslofter

Gipslofter er en af de mest almindelige former for loftbeklædning i danske boliger, da det er en prisvenlig løsning, der giver forskellige muligheder og et ensartet udtryk. Gipsloftet ser vi både i nyere og ældre boliger. I ældre boliger fra 60’erne og 70’erne er gipslofterne typisk sat op i mindre plader, som giver en mere ujævn overflade, hvor man kan se samlingerne mellem pladerne, hvilket danner et mønster. I nyere boliger bruger man stadig gipslofter, men typisk er det i dag større gipsplader, man sætter op, hvor samlingerne ikke er synlige. I nyere boliger ser man derfor ofte mere ensartede og jævne gipslofter, der minder om pudsede lofter. Det gode ved denne lofttype er, at materialet er nemt at arbejde med, det er nemt at rengøre, nemt at spartle op, hvis man laver huller, og så er det brandsikkert, hvis man anvender mindst 2 lag.

Pudsede lofter

Pudsede lofter er en loftbeklædning og lofttype, man typisk ser i ældre lejligheder og villaer fra perioden frem til 1950’erne. Det er kendetegnet ved en glat overflade og med stuk og rosetter. I nyere byggeri bruger man ikke pudsede lofter, da det både er dyrt, tidskrævende og besværligt at etablere. Til gengæld vælger mange, der køber eller bor i en ældre bolig, at fortsætte med denne loftbeklædning for at bibeholde den stil og ånd, der er i boligen.

Akustiklofter

Akustiklofter eller lyddæmpende lofter etableres ofte i nyere boliger med store rum fx køkkenalrum eller andre steder, hvor man kan opleve udfordringer med lyd og akustik. Der findes en række forskellige løsninger inden for akustiklofter, herunder træbeton, kork, presset mineraluld og akustikpaneler. Fordelen ved akustiklofter er, at det giver rummene en god og behagelig akustik og et godt indeklima.

Hvordan vælger du det rette?

Når man skal vælge en ny loftbeklædning, er der flere forskellige ting, du skal tage højde for. Først og fremmest skal lovgivningen overholdes. Det betyder blandt andet, at hvis etableringen af nye lofter resulterer i en for lav loftshøjde, skal du vælge en anden. Derudover bør du vælge en lofttype, der både falder i din smag, men som samtidig også passer til boligens stil. Du bør ligeledes have øje for vedligeholdelsen og processen for etablering af loftbeklædningen. Du kan læse meget mere om, hvad du bør have for øje, når du skal etablere nye lofter i din bolig i vores tidligere blogindlæg her.

Opdager du en skjult fejl eller mangel på din nye bolig, kan du benytte en ejerskifteforsikring, hvid du har tegnet en. Læs mere om, hvordan vores ejerskifteforsikring dækker her.

Få styr på friværdien – sådan optager du lån i boligens friværdi

Som ny på boligmarkedet, er der mange begreber, du skal have styr på. Friværdien er nok en af de vigtigste begreber at have styr på, da det virkelig kan komme dig til gode som boligejer. I dette indlæg giver Dansk Boligforsikring dig en forklaring af, hvad det betyder, og hvordan man optager et lån i boligens friværdi. Sidst kommer vi med nogle gode råd til dig, der overvejer at tage et lån.

Hvad er friværdi?

Simpelt formuleret er friværdi den del af din boligs værdi, som du selv ejer. For at finde den i netop din bolig, skal du altså trække din gæld i boligen fra boligens forventede salgsværdi. Man kan altså sige, at det er de penge, som allerede er dine, men som er bundet til dine mursten.

Hvis du eksempelvis har et hus med en værdi på 3.000.000 kroner, og din restgæld i boligen ligger på 2.000.000 kroner, så har du en friværdi på 1.000.000 kroner. En nem huskeregel er, at den udgør de penge, som du ville stå med i hånden, hvis din bolig blev solgt i dag.

Din friværdi ligger dog ikke fast på det samme niveau over tid. Den stiger løbende i takt med, at du afdrager på dit boliglån. Med hvert afdrag bliver din boliggæld mindre, hvilket betyder, at du ejer en større del af boligens værdi.

Den stiger dog også, når boligens værdi stiger. Hvis din boligs værdi stiger som følge af boligmarkedets prisudvikling, så bliver boligens forventede salgsværdi – og dermed din friværdi – større. Det kan derfor være en god ide at få din bolig vurderet af en ejendomsmægler eller vurderingsmand, hvis det er længe siden. Boligens værdi kan nemlig være steget en hel del siden boligkøbet.

Din friværdi kan også stige, hvis du vælger at forbedre boligen ved eksempelvis at bygge et nyt køkken eller en tilbygning, da boligens forventede salgsværdi vil stige.

Sådan optager du lån i boligens friværdi

Et lån i boligens friværdi betyder, at du pantsætter en del af din boligs værdi. De mest almindelige grunde til denne type lån er lån til renovering af boligen, afvikling af anden og dyrere gæld, forældrekøb, ny bil eller rejser. Hvis du ønsker at optage et lån i din bolig, så skal du starte med at kontakte den bank, hvor du har dit boliglån.

For at optage lånet er det nødvendigt, at friværdien er en betydelig del af boligens forventede salgsværdi. Som udgangspunkt kan du låne op til 80 % af din boligs værdi som realkreditlån, men du skal altid tage en snak med din egen bank om dine muligheder og deres regler for lån. Det er et realkreditinstitut, der vurderer boligens forventede salgsværdi i denne proces.

Realkreditlån er ikke gratis at optage, og de er ikke beregnet til små beløber, så du skal typisk låne over 100.000 kroner, før det giver mening at låne i boligen.

Lån i din friværdi er ofte den billigste måde at låne penge på, da du kan omlægge dit nuværende realkreditlån eller optage et tillægslån, hvilket oftest er billigere end andre typer af lån. Det kommer helt an på din specifikke situation og privatøkonomi, om en låneomlægning eller et tillægslån giver bedst mening for dig, så kontakt din bankrådgiver for information om dine muligheder.

Det er selvfølgelig nødvendigt, at du er i stand til at betale af på lånet. Derfor er din privatøkonomi og anden gæld afgørende for, om du kan optage et lån i boligen. Det er altså ikke altid nok, at man har en høj friværdi.

Det er muligt at optage denne type lån flere gange, og man kan typisk betale af på lånet i op til 30 år. Hvis man har luft i budgettet til en højere månedlig afvikling, så kan man vælge et lån med en kortere løbetid.

Gode ting at vide, hvis du vil optage lån i din friværdi

Der er flere ting, som er gode at være opmærksomme på, hvis man overvejer at optage et lån i boligens friværdi. Her kommer Dansk Boligforsikring med 4 gode råd til dig, der vil optage et lån i din bolig.

Højere risiko

Når du optager et tillægslån eller omlægger dit realkreditlån for at låne i friværdien, så får man en højere månedlig ydelse og gældsbyrde. Her er det vigtigt at overveje, om det i fremtiden kan blive svært at betale lånet tilbage. I tilfælde af en lønnedgang eller langtidssygemelding kan ens evne til at betale gæld tilbage falde, og det er vigtigt at have med i sine overvejelser. Det kan være en god ide at spare op, så man har en opsparing med omkring tre måneders løn efter skat stående i tilfælde af en lønnedgang.

Bliv klogere med en beregner

Dine muligheder for lån i boligens friværdi er styret af din specifikke økonomiske situation. Det kan være svært at regne mulighederne ud i hånden, men de fleste banker har en beregner på deres hjemmeside, hvor du kan taste dine oplysninger ind og blive meget klogere på dine specifikke muligheder.

Lån til renovering af boligen

Ofte har man mulighed for at låne i sin friværdi med udgangspunkt i den værdi, som boligen forventes at have efter renoveringen. Det kan altså være en god måde at finansiere forbedringer i hjemmet.

Lån til ny bil

Hvis du ønsker at låne i din boligs friværdi for at købe en bil, så er det en god ide at lånet har en kortere løbetid end de maksimale 30 år. For at undgå en restgæld ved et eventuelt bilsalg, så er det en god huskeregel at betale lige så meget i indbetaling, som bilen falder i værdi løbende.

Hos Dansk Boligforsikring går vi meget op i at informere om det danske boligmarked. Vi har samlet en masse viden og vejledning til boligkøbere og ejere på vores hjemmeside, som du kan støtte dig op af. 
Hvis du er i tvivl om, hvordan en ejerskifteforsikring fungerer, hvad den dækker, og hvad den koster, så er du altid velkommen til at kontakte os på telefon 59 49 88 44 eller mail info@danskboligforsikring.dk.

Sådan sikrer du boligen mod de 3 mest typiske skader i dine indbyggede installationer 

Alle boliger har en lang række indbyggede installationer. Det kan dog potentielt blive både dyrt og farligt, hvis de usynlige installationer både er ude af syne og ude af sind. Hvis de indbyggede installationer er opført forkert eller ikke vedligeholdes korrekt, kan det nemlig føre til skjulte og alvorlige skader. Derfor giver Dansk Boligforsikring dig overblikket over de 3 mest typiske former for skader på indbyggede installationer i boligen og gode råd til, hvordan du kommer dem i forkøbet.

Hvad er en indbygget installation?

Indbyggede installationer og konstruktioner er alt det i din bolig, som du ikke kan se med det blotte øje. Indbyggede installationer kan være el-, varme- og vandinstallationer, der er skjult under gulvet eller inde i væggene i dit hjem som vandrør, ledninger og gulvvarmerør. I moderne byggerier er det blevet helt normalt, at alt el, vand og varme er indbygget. Dette giver et flottere og renere udtryk i hjemmet, men det betyder også, at det er sværere at lægge mærke til skader, før de spreder sig.

Faktisk er det næsten umuligt at lægge mærke til disse skader på indbyggede installationer tidligt, men der er meget, du kan gøre for at være forberedt på eventuelle skader og reagere hurtigt. Hvis du eksempelvis lægger mærke til, at du skal fylde vand på din varmeinstallation oftere end normalt, eller hvis dit vandforbrug pludselig stiger kraftigt, så er det et tegn på en skjult skade. Så er det på tide at få en fagmand eller byggesagkyndig til at undersøge boligen og finde skaden, inden den spreder sig.

Få et overblik over dine indbyggede installationer

I første omgang er det vigtigt, at du danner dig et overblik over, hvilke indbyggede installationer der gemmer sig i din bolig. Først bør du tjekke din boligs tilstandsrapport og elinstallationsrapport for at danne dig et overblik. Boligens beskrivelser og tegninger er også et godt værktøj til at danne sig et overblik over installationerne. Du kan finde tegninger og beskrivelser af din bolig på din kommunes digitale arkiv, som findes gennem hjemmesiden weblager.dk eller hos den tekniske forvaltning i din kommune. 

Det kan også være en god ide at få et overblik over boligens ombygninger og tilbygninger for at se, om der er blevet opført nye indbyggede installationer. Endelig er det vigtigt at notere, hvilket år din bolig er blevet opført, da skader på indbyggede installationer ofte skyldes, at de er bygget med forældede materialer eller byggemetoder.

De 3 mest typiske former for skader i indbyggede installationer

De mest typiske former for skader i indbyggede installationer kan først inddeles i to kategorier – de dyreste og de farligste. De dyreste former for skader i indbyggede installationer er fugtskader fra utætte vand-, afløbs- og varmerør, hvor følgevirkningerne kan lede til en dyr renovering af vægge, lofter og gulve omkring røret.

Den farligste form for skade i de usynlige installationer findes i indbyggede el-installationer, hvor gamle eller ulovlige installationer i værste tilfælde kan lede til brand. 

Nu til de mest typiske former for skader i indbyggede installationer.

1. Skader på vand- og varmerør 

Denne form for skade er den hyppigste i indbyggede installationer, da jern- og kobberrør ikke holder for evigt og gennemsnitligt har en levetid på 30-50 år. Ofte opstår skaderne også, fordi de skjulte rør selvsagt er svære at holde øje med ved renoveringer. Der er heldigvis meget, som du selv kan gøre.

Hold øje med mørke skjolder på lofter og vægge, da de er et klart tegn på en vandskade. Brug en metaldetektor eller et termografikamera til at lokalisere eventuelle vandrør, før du hænger et billede eller en hylde op på væggen. Endelig kan du holde øje med skjulte skader på vandrør med en såkaldt vandalarm, der måler dit brugsvand i badet, vasken og toiletter, og giver dig besked, hvis der opstår en vandskade, så du kan handle hurtigt. De moderne vandalarmer kan endda installeres, så de automatisk giver besked til dig via en app på din telefon. Vandalarmen kan dog ikke holde øje med vandet i dine varmeinstallationer, så her er det en god ide med et gennemsyn af en fagmand, hvis du bekymrer dig over eventuelle skjulte skader.

2. Skader på indbyggede el-installationer 

Skjulte skader på el-installationer sker oftest på grund af gamle eller ulovlige installationer. Hvis dine el-installationer er nye og lovligt opført, så er de sikre, men du kan stadig komme til at ramme dem med et søm i væggen. Her er det altså også en god ide med en metaldetektor eller en såkaldt vægscanner, så du undgår at bore i elledningerne.

Hvis dine el-installationer er gamle, så kan det være, at de ikke længere lever op til lovgivningen, eller at de er nedslidte. Gamle ledninger er ofte beklædt med stof eller stålrør, der ikke isolerer og som nedbrydes hurtigere end de moderne gummibeklædninger. En god huskeregel her er at skifte alle ledninger, der har over 60 år på bagen, og alle samlinger, kontakter og stik, der blev installeret for over 40 år siden.

3. Utæt kloak

Et utæt kloakrør eller utætte drænledninger kan skabe problemer, da utætheden kan skabe en stor mængde fugt i boligen. Fugten kan skade dine bygningsdele, men det kan også gå ud over dit indbo. Dette kan særligt blive et problem, hvis din bolig er bygget før 1970, eller hvis din bolig er et stort hus, der ikke afleder vand og fugt på en ordentlig måde.

Læs om, hvorvidt ejerskifteforsikring dækker kloakskader her. 

Hvis du er i tvivl om dine kloakrørs tilstand, så få en byggesagkyndig eller VVS’er til at gennemgå kloakrørene for at sikre, at alt er i orden.

Få mere information 

I Dansk Boligforsikrings blog kan du læse mere om, hvordan du får styr på din boligs skjulte installationer.

Hvis du står overfor et huskøb og er bekymret over eventuelle skader på indbyggede installationer i dit nye drømmehjem, så kan det være en god ide at tegne en ejerskifteforsikring, så du er forsikret mod alvorlige skader og ulovlige installationer. Vær dog opmærksom på, hvordan forsikringen dækker, og hvilke konkrete skader på de usynlige installationer, der er dækket. Læs mere om ejerskifteforsikringers dækning her.

De vigtigste byggeregler for dit byggeprojekt

Når du kaster dig ud i et byggeprojekt i dit hjem, er der en lang række byggeregler, som du skal overholde og være opmærksom på. Mængden af regler kan virke overvældende, hvis det er dit første byggeprojekt, og derfor har vi her samlet overblik over de vigtigste love og regelsæt.

Byggeloven – en generel ramme for byggeregler

Først og fremmest skal du kende til byggeloven, der fungerer som en såkaldt rammelov, som altså danner rammen for reglerne for alt byggeri i Danmark. Byggeloven består ikke af specifikke anvisninger og krav til din specifikke renovation, men skal ses som den lovmæssige baggrund for de specifikke anvisninger.

De specifikke krav til dit byggeprojekt skal findes i bygningsreglementet, der tager udgangspunkt i byggeloven og opstiller de specifikke krav til byggerier. Det er lovpligtigt at overholde bygningsreglementets minimumskrav, men reglementet giver ikke konkrete anvisninger på, hvordan selve byggeprojektet skal udføres. Du kan få hjælp og konkrete anvisninger til, hvordan selve arbejdet skal udføres i Statens Byggeforskningsinstitut (SBI).

Byggeloven, bygningsreglementet og Statens Byggeforskningsinstitut er altså den regelmæssige baggrund for dit byggeprojekt, men der er også andre regelsæt og normer, der kan have betydning for projektet. Danske Standarder og Dansk Ingeniørforenings normer har den samme funktion som anvisningerne fra Statens Byggeforskningsinstitut. Regler for el-arbejdet i din renovation er udpenslet i stærkstrømsreglementet, og endelig giver Planloven en række bestemmelser alt efter, om din bolig ligger i en byzone, landzone eller et sommerhusområde.

Byggetilladelser og lokalplaner 

Når du skal søge om tilladelse til et byggeprojekt, er det din kommune, der står for at behandle byggesagen. Hvis byggeriet godkendes, er det din kommunalbestyrelse, der giver byggetilladelse og dispensationer. Når kommunen skal behandle de mange ansøgninger, tager embedsfolkene udgangspunkt i bygningsreglementets krav. Den enkelte kommune kan dog vedtage regler som en del af lokalplanen, der afviger fra bygningsreglementet på nogle områder eller indfører strammere regler for byggeri i den specifikke kommune.

Din ansøgning om byggetilladelse kan indsendes digitalt gennem borger.dk på siden “Byg og Miljø”, men du kan også få hjælp til at indsende ansøgningen i din lokale borgerservice. Hvis du har spørgsmål til din byggesag, kan du kontakte din hjemkommune på telefon eller mail for at snakke med den konkrete medarbejder, der behandler din byggesag.

Tinglyste servitutter – byggeregler for din matrikel

Udover byggereglerne for hele landet og din specifikke kommune kan der også være såkaldte tinglyste servitutter. Denne type regler kaldes også for deklarationer, og som husejer kan du få en udskrift fra den såkaldte tingbog på tinglysning.dk, hvor eventuelle tinglyste servitutter vil fremgå. Et tinglyst servitut kan stamme helt tilbage fra boligens opførsel, og kan eksempelvis handle om et forbud mod at bygge til i højden eller regler for afstand til skel. Det er langt fra alle huse, der har betydningsfulde deklarationer, men det er en god ide at tjekke som husejer før byggeprojektet.

Du behøver ikke en byggetilladelse ved mindre byggeprojekter 

Der findes nogle undtagelser, hvor du ikke behøver at ansøge om byggetilladelse i kommunen for at starte byggeriet. Det gælder særligt ved opførelsen af småbygninger som legehuse, carporte, drivhuse og annekser, hvis de opfylder kravet til maksimalt areal. Hvis småbygningerne på din grund ikke overskrider 50 kvadratmeter, skal du ikke søge om byggetilladelse, så længe småbygningerne ikke integreres med dit hus. 

Hvis en ny garage bygges i forlængelse af dit hus, gælder det som en udvidelse af etagearealet, og her skal der søges om byggetilladelse. Selvom du ikke behøver at ansøge om byggetilladelse hos kommunen, så er du som bygherrer stadig ansvarlig for, at de forskellige love og regelsæt er overholdt i forbindelse med byggeriet. Hvis du har planer om at købe ny bolig, så er det kun naturligt at undre sig over, hvorvidt alle reglerne for byggeriet er overholdt ved de seneste byggeprojekter, eller om huset gemmer på skjulte fejl og skader. Hvis du vil være sikret mod de uforudsete udgifter ved at finde skjulte skader i din nye bolig, kan det være en rigtig god ide at tegne en ejerskifteforsikring.

Bopælspligt: Hvad siger reglerne?

I Danmark har vi en lov om bopælspligt. Det betyder, at man som ejer af en helårsbolig er forpligtet til, at boligen er beboet og anvendes. Retspraksis er, at en helårsbolig som minimum skal være beboet i 180 dage om året. Du behøver ikke selv bo i den helårsbolig, du ejer, men så er du forpligtet til at udleje den.

Formålet med loven er blandt andet at undgå affolkning og forhindre boligspekulation.

Hvilke boliger er omfattet af bopælspligten?

Som udgangspunkt er alle boliger, der anvendes som helårsbolig, omfattet af bopælspligten. Selvom der er en lov på området, er det dog den enkelte kommune, som kan beslutte, hvilke boliger inden for kommunegrænsen, der er omfattet af loven. Det betyder blandt andet, at man ser helårsboliger uden bopælspligt i nogle kommuner. Det ser man ofte i nogle kommuner ved nybyggede boliger, hvor man er undtaget bopælspligten indtil første ejer sælger boligen.

Sommerhuse, feriehuse og boliger til salg er ikke omfattet af loven.

Hvis du skal sælge dit hus

Skal du sælge din bolig, er du frataget bopælspligten. Det betyder også, at du naturligvis kan flytte fra din bolig, som er sat til salg, uden at være forpligtet til at leje den ud. Fritagelsen er en fordel for dig som sælger, da du ikke bliver begrænset af at blive boende, indtil huset er solgt. Hvis økonomien tillader det, kan du derfor sagtens flytte ind i en ny bolig uden bekymringer om bopælspligt, mens din gamle bolig fortsat er til salg.

Hvis du skal rejse i en længere periode

Hvert år rejser mange danskere til udlandet i en kortere eller længere periode for at rejse, arbejde eller være udstationeret. Hvis udlandsopholdet betyder, at du ikke opholder dig i din bolig i mindst 180 dage og er nødsaget til at framelde dig folkeregisteret, er du forpligtet til at leje din bolig ud til en fast lejer, der har adresse på stedet. Du skal framelde dig folkeregisteret, hvis du er udenlands i mere end 6 måneder.

Hvis ikke du overholder bopælspligten

Der er tale om en lov, og derfor er det naturligvis vigtigt at overholde reglerne. Kommunerne har ansvaret for at føre tilsyn med boliger i kommunen og sikre, at de ikke står tomme. Hvis kommunen opdager, at reglerne ikke overholdes, vil den efter et påbud om bopælspligt kunne tvangsindsætte en lejer med folkeregisteradresse.