Kategori: Bolig

Bopælspligt: Hvad siger reglerne?

I Danmark har vi en lov om bopælspligt. Det betyder, at man som ejer af en helårsbolig er forpligtet til, at boligen er beboet og anvendes. Retspraksis er, at en helårsbolig som minimum skal være beboet i 180 dage om året. Du behøver ikke selv bo i den helårsbolig, du ejer, men så er du forpligtet til at udleje den.

Formålet med loven er blandt andet at undgå affolkning og forhindre boligspekulation.

Hvilke boliger er omfattet af bopælspligten?

Som udgangspunkt er alle boliger, der anvendes som helårsbolig, omfattet af bopælspligten. Selvom der er en lov på området, er det dog den enkelte kommune, som kan beslutte, hvilke boliger inden for kommunegrænsen, der er omfattet af loven. Det betyder blandt andet, at man ser helårsboliger uden bopælspligt i nogle kommuner. Det ser man ofte i nogle kommuner ved nybyggede boliger, hvor man er undtaget bopælspligten indtil første ejer sælger boligen.

Sommerhuse, feriehuse og boliger til salg er ikke omfattet af loven.

Hvis du skal sælge dit hus

Skal du sælge din bolig, er du frataget bopælspligten. Det betyder også, at du naturligvis kan flytte fra din bolig, som er sat til salg, uden at være forpligtet til at leje den ud. Fritagelsen er en fordel for dig som sælger, da du ikke bliver begrænset af at blive boende, indtil huset er solgt. Hvis økonomien tillader det, kan du derfor sagtens flytte ind i en ny bolig uden bekymringer om bopælspligt, mens din gamle bolig fortsat er til salg.

Hvis du skal rejse i en længere periode

Hvert år rejser mange danskere til udlandet i en kortere eller længere periode for at rejse, arbejde eller være udstationeret. Hvis udlandsopholdet betyder, at du ikke opholder dig i din bolig i mindst 180 dage og er nødsaget til at framelde dig folkeregisteret, er du forpligtet til at leje din bolig ud til en fast lejer, der har adresse på stedet. Du skal framelde dig folkeregisteret, hvis du er udenlands i mere end 6 måneder.

Hvis ikke du overholder bopælspligten

Der er tale om en lov, og derfor er det naturligvis vigtigt at overholde reglerne. Kommunerne har ansvaret for at føre tilsyn med boliger i kommunen og sikre, at de ikke står tomme. Hvis kommunen opdager, at reglerne ikke overholdes, vil den efter et påbud om bopælspligt kunne tvangsindsætte en lejer med folkeregisteradresse.

Bærende væg: Det skal du vide

Ønsker du at ændre planløsningen i din bolig, er det vigtigt at være opmærksom på de bærende vægge. Det kan nemlig få stor betydning for, hvilke muligheder du har, og hvordan du skal gribe opgaven an. Det er derfor vigtigt at identificere dem samt kende til mulighederne og løsningerne.

Hvad er en bærende væg?

Det kommer nok ikke som en overraskelse, men bærende vægge er de vægge i huset, som bærer og sørger for, at huset står. Det er de vægge, som bærer vægten fra taget, lofter og evt. overetager. De bærende vægge er en vigtig del af en bygnings struktur, da de fordeler vægten derfra ned til fundamentet og jorden under. Typisk er de placeret i siderne og i midten af huse, da det er der, at belastningen er størst. De kan være af forskelligt materiale, men typisk er de lavet af mursten, beton, gasbeton, lecabeton eller træ.

Er væggen bærende?

Det er vigtigt at undersøge, om væggen er bærende eller ej. Det kan du gøre på flere måder.

1. Først og fremmest kan du tjekke de originale tegninger på huset. Her vil det fremgå, hvilke type vægge der er tale om. Er en væg markeret med et “S”, er det en bærende væg. S står for strukturel. Du kan ofte finde tegningerne hos kommunen.
2. Der er også andre metoder. Du kan prøve at banke på væggen. De bærende vægge er ofte lavet af tungt materiale, og derfor vil væggen virke hård, og det vil ikke give genlyd, når man banker. Det er dog ikke alle huse, særligt ældre huse, hvor det er så nemt at identificere. Derfor er det en god idé ikke alene at vurdere ud fra lyden og følelsen.
3. Du kan også få en indikation af, hvorvidt væggen er bærende eller ej ved at undersøge loft og/eller kælder. De vægge, som er under bjælkerne på loftet, vil sandsynligvis være bærende. Det samme gør sig gældende med bjælkerne i kælderen – her er det dog væggene, som står vinkelret på bjælkerne, som ofte er bærende, mens de parallelle ikke er bærende.
4. Det er altid en god idé at få hjælp af en professionel fx en arkitekt, bygningsingeniør eller lignende. Det kan nemlig få store konsekvenser, hvis man begynder at fjerne en væg, som viser sig at være bærende.

Hvordan fjerner man en bærende væg?

Det er vigtigt ikke at fjerne vægge uden at have undersøgt, om væggene er bærende eller på anden vis stabiliserende. Det har nemlig stor betydning for, hvordan man skal håndtere nedrivningen af væggen. Man kan godt fjerne en bærende væg, men det kræver, at man har noget andet, der kan holde konstruktionen, fx solide bjælker. Under nedrivningen er det nødvendigt at opsætte afstivere, som kan holde konstruktionen under arbejdet. Det er altid en god idé at få fagfolk til at hjælpe, da der kan være mange ukendte faktorer ved bærende vægge.

Hvad sker der, hvis man fjerner en bærende væg uden foranstaltningerne?

Hvis du fjerner en bærende væg uden at tage de rette foranstaltninger, kan det få store konsekvenser for dit hus. Du kan nemlig risikere, at huset kan slå revne, få sætningsskader, vand kan trænge ind, og i værste tilfælde kan dele af facader eller hele huset falde sammen. Bærende vægge er altså ikke noget at spøge med, og derfor er det altid en god idé at rådføre sig med fagprofessionelle.

6 krav til beboelsesrum

Når du kigger på en plantegning over et hus, er du sandsynligvis stødt på betegnelsen “disponibelt rum”.  Det er en betegnelse, som betyder, at det givne rum ikke er godkendt til beboelse. Det er ofte rummene i en kælder, der ikke lever op til kravene til beboelsesrum og derfor får betegnelsen disponibelt rum. Men hvilke krav er der til rummene, hvis man gerne vil indrette soveværelse, teenageværelser eller lignende i kælderen? Og hvordan må man anvende rummene, som ikke opfylder krav til beboelsesrum? Bliv meget klogere på beboelsesrum her.

Hvad er et beboelsesrum?

Et beboelsesrum er per definition de rum i boligen, hvor vi opholder os i længere tid ad gangen. Det dækker over rum som fx køkken, stue og værelser/kontorer, hvor vi opholder os og sover. De tæller med i det samledes antal etagemeter, modsat disponible rum, som ikke tæller med i det samlede antal kvadratmeter.

Krav til beboelsesrum

Det er bygningsreglementet, som beskriver en række krav til opholdsrum. Her har vi listet 6 af de vigtigste krav.

1. Rummet skal være hensigtsmæssigt til det ønskede brug

Et af kravene til et beboelsesrum er, at det skal være hensigtsmæssigt til det, man ønsker at anvende det til. Det betyder blandt andet, at det skal have en udformning og størrelse, der gør brugen af rummet muligt.

2. Rummets højde

Rummets højde fra gulv til loft skal være på minimum 2,3 meter i enfamiliehuse og 2,5 i etageejendomme.

3. Vinduer

Alle boligens rum skal have mindst ét vindue mod det fri. Det skal blandt andet sikre, at rummet lever op til krav om dagslys.

4. Redningsåbninger

Vinduer mod det fri kan også fungere som en redningsåbning, så man i tilfælde af brand har mulighed for at kommer ud. Det er et krav til beboelsesrum, at der er gode muligheder for at blive reddet ud i tilfælde af brand. Derfor skal vinduernes frie højde være mindst 60 cm og 40 cm i fri bredde – tilsammen skal de være mindst 1,5 meter. Derudover må højden på redningsåbningens underkant være maksimalt 1,2 meter over gulvet, og vinduerne skal være let tilgængelige. Udover vinduer kan redningsåbninger være en dør eller lem direkte ud til det fri. Kravet til redningsåbninger kan undlades, hvis rummet har to døre, som fører til hvert sit rum, der ikke ligger i forbindelse.

5. Ventilation og indeklima

Indeklimaet spiller også en væsentlig rolle i beboelsesrum. Der må derfor ikke være koldt og fugtigt. I bygningsreglementet er der af den årsag også krav til ventilation i beboelsesrum. Det betyder, at der skal være et vindue, en lem eller ventilationsåbninger i ydervæggen, som svarer til 60 cm2 for hver 25 m2.

6. Støj

Et andet krav til beboelsesrum, der handler om at sikre indeklimaet, er støj. Bygningsreglementet beskriver nemlig en række grænser for støjniveauet i beboelsesrum. Det gælder både fra maskiner/teknik indendørs og udefrakommende støj fx trafik. Opholdsrummene skal leve op til klasse C i DS 490.

Beboelsesrum i kælderen

Det er ofte, at man ser disponible rum i kældre. Det skyldes, at de typisk har kælderstatus og sjældent kan opfylde ovenstående krav til beboelsesrum. Derudover må et hus ikke overstige bebyggelsesprocenten. Hvis du ønsker at indrette et eller flere rum i kælderen til beboelsesrum fx soveværelse eller teenageværelser, skal du søge om tilladelse hos kommunens tekniske forvaltning. De tager udgangspunkt i bygningsreglementet, når de vurderer, om fx din kælder kan godkendes til beboelse. Nogle kommuner kan give dispensation for enkelte krav, mens andre ikke vil gøre det.

Hvordan kan man anvende et rum, som ikke er godkendt til beboelse?

Hvis du har et hus med et eller flere disponible rum, som ikke kan godkendes til beboelsesrum, er der heldigvis stadig mange muligheder for at indrette anvendelige og brugbare rum. I en kælder og i disponible rum generelt må du fx gerne indrette:

• Vaskerum
• Værksted
• Hobbyrum
• Vinkælder
• Opbevaringsrum
• Træningslokale

Varmeforbrug: Spar på varmen uden at skade din bolig

Midt i en energikrise, hvor priserne på blandt andet varme stiger, kan det være fristende at minimere sit varmeforbrug ved at slukke helt for varmen i de kolde vintermåneder og i stedet finde de tykke trøjer frem derhjemme. Men hvis du vælger at mindske dit varmeforbrug ved fx at slukke helt for radiatorerne, kan det få andre konsekvenser.

Det er nemlig vigtigt, at du er opmærksom på, at det kan påvirke din bolig, hvis du minimerer varmeforbruget ved at skrue for meget ned eller slukker for varmen i dit hus. Fugt og skimmel får nemlig gode betingelser i rum, hvor temperaturen er for lav. Særligt i boliger af ældre dato, hvor isoleringen er dårligere, skal man være opmærksom.

Derfor lyder de officielle anbefalinger også, at temperaturen i huse og lejligheder ikke bør komme under 18 grader. Hvis temperaturen er lavere, kan fugten fra fx madlavning, bade og menneskers udånding risikere at sætte sig i husets kolde mure og danne skimmelsvamp. For langt de fleste betyder det, at det er nødvendigt at have et varmeforbrug i forbindelse med opvarmning af huset.

Konsekvenser, hvis du reducerer dit varmeforbrug for meget

Hvis fugt og skimmelsvamp får gode muligheder for at brede sig på grund af manglende opvarmning af huset, kan det få konsekvenser for både husets stand, men også familiens helbred og velbefindende.

Man kan nemlig risikere at få et dårligt indeklima med omfattende fugtskader og skimmelsvamp i huset, der kan vise sig at blive en mere omkostningstung affære end at varme huset tilstrækkeligt op til minimum 18 grader. Et dårligt indeklima kan også give symptomer som træthed, hovedpine og uoplagthed. Dertil kommer irritation i øjne, næse og mund.

Få gode råd til et bedre indeklima her

Råd til at mindske dit varmeforbrug

Selvom det kan være nødvendigt med et varmeforbrug for at passe på helbredet og undgå skader på boligen, er der flere muligheder for at spare penge på varmen og samtidig passe på helbred og bolig.

1. Sænk temperaturen

Normalt er en rumtemperatur i huse mellem 21 og 24 grader i opholdsrum. Men hvis du sænker temperaturen bare en enkelt grad, kan du spare 5 procent i varmeforbrug. Med en minimumsgrænse på 18 grader, kan man derfor stadig spare penge på varmen ved at sænke temperaturen bare en enkelt grad i forhold til normalen.

2. Tjek radiatorerne, og sæt termostaterne ens

Tjek radiatorerne, og hold øje med, at de alle arbejder optimalt. Måske er der luft i radiatorerne? Sørg desuden for at sætte termostaterne ens på radiatorerne i samme rum eller i de rum, hvor der er åbne døre imellem.

3. Hav ikke for stor temperaturforskel mellem rummene

For at reducere dit varmeforbrug, er det også vigtigt at sørge for, at der ikke er en for stor temperaturforskel mellem rummene. Der må maksimalt være fem graders forskel – ellers kan der blive skabt kondens. Det er især relevant at være opmærksom på, hvis du fx sover i et køligt soveværelse.

4. Luk dørene mellem rum med temperaturforskel

Hvis du ønsker at have det køligere i et rum fx soveværelset, bør du lukke døren dertil for at optimere varmeforbruget.

5. Træk gardiner for om natten og fra om dagen

Du kan også optimere varmeforbruget ved at trække gardinerne for om natten og fra om dagen. Om natten kan gardinerne hjælpe med at holde varmen inde, mens solen kan give varme i løbet af dagen.

Vil du have flere råd til at spare penge på energi fx også din elregning? Læs vores blogindlæg 10 tips til at spare penge på el og varme.

4 forsikringstyper: Hvilke boligforsikringer dækker hvad?

Som husejer er der forskellige forsikringstyper, man skal have styr på. Det er nemlig vigtigt at være forsikret ordentligt, hvis uheldet skulle være ude – og ingen af boligforsikringerne dækker det hele. Derfor giver vi her et overblik over de typiske forsikringstyper der er for husejere, så du har et overblik over, hvilke forsikringer du bør tegne, og hvilke der skal benyttes i forskellige situationer.

Forsikringstype 1: Indboforsikring

Indboforsikringen er den mest almindelige forsikring blandt danskere. Det er den forsikringstype, som dækker alle dine ting inde i huset. Det gælder fx møbler, elektronik, tøj, smykker og nogle hårde hvidevarer etc. Det kan fx være, hvis tingene bliver stjålet, går til i brand eller bliver ødelagt på anden vis.

Selvom det hedder en indboforsikring, så er det faktisk ikke kun tingene inde i huset, som den dækker. Den dækker typisk også dine ting, hvis du har dem med dig uden for hjemmet.

Derudover er det en forsikringstype, som indeholder ansvarsforsikring. Det betyder, at det også er denne forsikring, du skal benytte, hvis du ved et uheld kommer til at ødelægge eller gøre skade på andres ting. Typisk dækker en indboforsikring hele husstanden. En indboforsikring er derfor noget, som man bør tegne, uanset om man bor til leje eller ejer, eller bor i hus eller lejlighed. Forsikringen dækker så længe man betaler til den.

Husk altid at læse forsikringsbetingelserne, da de kan variere fra selskab til selskab.

Forsikringstype 2: Husforsikring

Hvor indboforsikringen populært sagt dækker skader på de “løse” ting i huset, så er husforsikringen den forsikringstype, som dækker skader på selve huset dvs. bygningen og faste installationer. Typisk dækker den i forbindelse med pludselige skader på huset forårsaget af fx brand, vandskader, storme, skybrud, hærværk og ulykker. Den dækker ikke ved manglende vedligeholdelse.

Som med alle andre forsikringer bør du altid tjekke forsikringsbetingelserne hos det enkelte selskab, da det kan være forskelligt, hvordan din forsikring præcis dækker. Mange steder er der også mulighed for tilkøb af tilvalgsforsikringer, så man er yderligere dækket.

Forsikringen dækker, så længe der betales. Bor du til leje, er det typisk udlejerens ansvar at forsikre huset – men husk altid at tjekke din lejekontrakt.

Forsikringstype 3: Ejerskifteforsikring

Hvor de to foregående forsikringstyper dækker pludselige skader på hus eller ting, så dækker en ejerskifteforsikring skjulte og ukendte skader, der ikke fremgår af tilstandsrapporter eller elinstallationsrapporter ved huskøb. Den dækker derfor typisk ukendte fejl, der er sket i forbindelse med husets opførelse eller renovering. Der tages dog altid højde for husets alder, og derfor vil forventelige skader eller mangler på et hus af en given alder ikke være dækket.

En basis ejerskifteforsikring dækker 5 år efter overtagelse af huset, mens en udvidet forsikringstype dækker op til 10 år. Forsikringen tegnes før overtagelse af huset og er et engangsbeløb, hvor forsikringspræmien på det billigste indhentede tilbud deles mellem køber og sælger.

Forsikringstype 4: Sælgeransvarsforsikring

En sælgeransvarsforsikring er en type forsikring, der kan tegnes, hvis du sælger dit hus. Selvom man som sælger, betaler halvdelen af ejerskifteforsikringen, kan der være forhold, som ikke dækkes, da de ikke er en del af tilstandsrapporten, og som derfor vil falde tilbage på dig. Det gælder fx ulovlig kloak og stik uden for huset, ulovlig bygningsindretning og forurenet grund.

Her er det, at sælgeransvarsforsikringen træder ind.

Sætningsskader: Alt du skal vide

Der er mange ting at være opmærksom på som husejer. Sætningsskader er blot én af tingene. Her kan du blive klogere på, hvad sætningsskader eller sætningsrevner er, og hvordan du skal forholde dig, hvis du opdager en sætningsskade.

Hvad er sætningsskader?

Kort fortalt er en sætningsskade revner i huset og kaldes også for sætningsrevner. Det kan være både små, store og skrå revner, som opstår,  når huset “sætter sig”. Det kan ske på grund af:

• jordens bæreevne. Hvis jordens bæreevne ikke er stærk nok til at holde huset, kan huset rykke sig.
• jordlag under huset forgår eller svinder ind. Ekstrem tørke kan fx få lerlaget i jorden til at svinde ind. Det så man tilbage i 2018, hvor sommeren var præget af
• ekstrem tørke.
• grundvandssænkning
• rystelser fra fx tung trafik og byggerier i nærheden huset
• omskifteligt vejr

Hvor kommer sætningsskader?

Sætningsskader kan komme flere steder. Blandt andet i husets ydre murværk, indre murværk, fuger, fundament og gulv. De ses ofte som løbende revner, der går fra soklen og op i murværket. Har man tilbygninger til huset, vil man ofte opleve sætningsrevner der. Det skyldes, at fundamentet eller jordtypen under kan være anderledes, og bygningerne være forskellige.

Hvor normale er sætningsrevner?

Det er meget normalt at se sætningsskader i form af mindre revner i fugerne.

Konsekvenser ved sætningsskader

Hvis ikke man får repareret en sætningsskade (især en udvendig) i rette tid, kan der komme vand, fugt, råd og frostsprængninger i revnerne. Sker det, kan skaden blive endnu større. Derfor er det vigtigt at holde øje med revner i muren og få repareret dem, også selvom det er de små revner i fugerne. Er det en igangværende revne, der udvikler sig hurtigt, er det særlig vigtigt at reagere og få stoppet sætningsskaden.

Hvordan dækker forsikringen?

Nogle vil måske tænke, at det er husforsikringen, som skulle dække sætningsskaderne, da den som regel dækker pludselige skader på huset. Men sådan er det ikke. Sætningsskader er normalvis dækket af en ejerskifteforsikring, hvis skaderne skyldes en fejl, fra da huset blev bygget eller i forbindelse med en renovering. En ejerskifteforsikring dækker nemlig generelt over uopdagede og ikke kendte fejl, som man først opdager, når man er flyttet ind. Dog dækkes skader ikke, hvis de kan forventes på grund af husets alder.

Husejer: 4 ting du (måske) ikke vidste var din pligt

Mange tænker måske, at man som husejer helt selv må bestemme, hvad man gør på sin egen matrikel og med sit eget hus. Men sådan er det faktisk ikke helt. Som husejer har man nemlig en række pligter, der både omfatter egen grund og området lige omkring.

Bliv klogere på, hvilke pligter du som husejer har eller kan se frem til, hvis du står og overvejer at købe et hus.

1. Som husejer skal du sikre fremkommelighed på færdselsarealer

Grundejere har pligt til at sikre fremkommelighed og renlighed på færdselsarealer som fortove og stier omkring matriklen. Det betyder, at man skal fjerne ukrudt, feje og fjerne affald, der kan være til gene for andre fx. gående.

Det betyder også, at man som grundejer grundlæggende har pligt til at rydde sne og salte på færdselsområder.

Hvis dit hus er placeret på en offentlig vej, har du pligt til at rydde sne og salte dit fortov i perioden fra klokken 7 om morgenen til 22 om aftenen (dog klokken 8 om søndagen). Selvom man bor på en privat vej eller sti, skal man sikre fremkommelighed og sikre sig, at der er ryddet for sne og saltet på både fortov, vej og sti.

Reglerne for snerydning kan afvige lidt fra ovenstående, da det nogle steder kan være grundejerforeningen, der står for fx snerydningen.

Det er vigtigt at være særlig opmærksom på, hvad ens pligt er. Falder eller glider en person i sneen på et areal, du har ansvar for, men som er blevet forsømt, er det muligt at rejse et erstatningskrav.

2. Beplantning må ikke være til gene

Som husejer på en offentlig vej skal man sørge for, at beplantning på grunden ikke er til gene for andre mennesker, færdslen eller kommer for tæt på forsyningsledninger. Det betyder, at beplantning ikke må skygge for skilte eller hænge udover veje, fortove og cykelstier. Har du en hæk ud til et fortov, skal den være beskåret, så hele fortovets bredde kan anvendes.

Der kan være fastsat yderligere regler for beplantning og vedligeholdelse af det i lokalplanen eller i vedtægterne i grundejerforeningen.

3. Husejere skal holde sig indenfor lokalplanens rammer

Alle kommuner har en lokalplan, der overordnet set viser, hvad bestemte områder af kommunen må benyttes til, og hvordan området må udvikle sig. Det betyder også, at du som husejer ikke nødvendigvis har frit valg på alle hylder, når huset skal males, have nyt tag eller nye vinduer. Som boligejer har du pligt til at overholde den eksisterende lokalplan. Et brud på denne kan resultere i politianmeldelse, sag og bødestraf.

Når man ønsker at lave ændringer på huset, er det ikke nok at kende lokalplanen. Grundejerforeningen kan også have nogle regler for fx. husenes farver, ligesom der kan være nogle servitutter på huset. Det er derfor vigtigt at gøre sit arbejde grundigt, inden man kaster sig ud i renoveringsprojektet på huset.

4. Husnummer og postkassens placering er ikke ligegyldig

Som husejer skal man have en postkasse (eller en brevsprække, hvis hoveddøren er helt ud til skellet), og husnummeret skal være tydeligt og synligt. Men man kan ikke selv bestemme, hvor og hvordan postkasse placeres, eller hvor husnummeret sættes.

Postkassen skal nemlig stå vinkelret og med fronten mod en offentlig vej på skellet. Derudover skal sprækken i postkassen være i en højde på mellem 1 meter og 1,2 meter. Postkassen skal desuden været fastgjort, så man ikke kan fjerne den, og den skal have lås på.

Det skal fremgå tydeligt, hvem der bor på adressen (minimum forbogstav og efternavn).
Husnummeret skal kunne ses tydeligt fra vejen.

Hvis ikke man overholder reglerne, kan man risikere, at postvæsenet nægter at levere post, eller i værste fald en bødestraf.

Stormsikring: Gør klar til efterårets storme

Efterår er sæson for storme. Derfor er det en god idé som husejer at sikre, at huset er stormsikret og kan modstå efterårets vind og vejr. Der har været talrige eksempler over de seneste år, hvor manglende stormsikring har resulteret i skader og ødelæggelser.

Derfor giver vi her et indblik i, hvordan du kan gøre huset klar til efterår, hvor kraftig blæst og storme ofte følger med.

Stormsikring af huset er vigtig

Efterårsvejret har mange gange før vist sig fra sin barske side. Hvert efterår oplever vi voldsom rusken i både hus og have, og vi ser vilde billeder og videoer af væltede træer, ødelagte huse, nedfaldne tagsten samt trampoliner og havemøbler på afveje, når efterårets storme er på visit. Det kan få store konsekvenser, hvis man oplever stormskader som disse. Derfor er stormsikring af huset vigtigt at huske.

Hvornår er stormsikring nødvendigt?

Stormsikring er en god ide både før og efter stormvarsler er udsendt. Det kan være en rigtig god ide at komme stormskaderne i forkøbet og undersøge og stormsikre huset og haven allerede ved efterårets begyndelse. Det er selvfølgelig også vigtigt som husejer at holde øje med vejrvarslerne henover efteråret og vinteren, så stormen ikke kommer som et chok. En del stormsikring kan nemlig først laves lige inden, stormen rammer, eller når den rammer.

7 råd til at stormsikre huset

Men hvordan stormsikrer man så sit hus? Her er 7 råd, der gør hus og have klar til at stå imod efterårets storme.

1. Tjek taget

En klassiker ved efterårsstorme er løse og nedfaldne tagsten. Som en del af din stormsikring af huset bør du derfor gennemgå taget. Sidder der fx. løse tagsten? Med storm følger ofte regn. Tjek derfor også, om der er huller i taget, nu du er i gang.

2. Luk haven ned for vinteren

En vigtig del af din stormsikring af huset foregår i haven. I haven er der ofte mange løse genstande, som kan flyve rundt og ramme både huset, drivhuset, skuret etc. Sørg derfor for så vidt muligt at pakke haven ned for vinteren, når du ikke bruger den mere. Når stormen varsles, bør du sikre en ekstra gang, at alle havemøbler er sat ind, og trampolinen er fastgjort. Blomsterkrukker og andet, der kan vælte, bør også sættes ind.

3. Tjek træerne

Mange skader i forbindelse med efterårsstorme opstår også på grund af væltede træer. Derfor er det en god idé ved forebyggende stormsikring at tjekke træer omkring huset. Vil de kunne vælte? Vil de kunne ramme noget eller nogen, hvis det skulle ske? Lige inden stormen rammer, er det desuden en god idé også at fjerne løse grene, der potentielt ville kunne flyve rundt.

4. Vær opmærksom på drivhuset

Mange husejere har også et drivhus. Har du et, skal du også stormsikre det. Allerede når du får det, er det en god idé at sikre, at det står mest muligt i læ. Sørg desuden for, at intet glas sidder løst, og alle døre og vinduer er lukkede og ikke kan blæse op. Ved stormvarsel kan du evt. pakke drivhuset ind i en presenning. Dog skal du sikre, at vinden ikke får fat i det.

5. Tjek plankeværket

Har du et plankeværk eller hegn omkring haven, kan det også være en god idé at stabilisere det, hvis det ikke er solidt. Det er ærgerligt med et væltet eller ødelagt plankeværk på grund af manglende stormsikring.

6. Parker bilen et sikkert sted

Når stormen rammer, bør bilen være parkeret et sikkert sted, hvor tagsten og træer ikke kan ramme den. Det kunne fx. være i en carport eller en lukket garage.

7. Luk alle døre og vinduer

Når stormen først har ramt, kan du ikke gøre så meget. Den bedste stormsikring her er at lukke alle døre og vinduer og så vidt mulig holde dig indenfor.

Stormvarsel: Hvor slemt bliver det?

Når man snakker storm og stormsikring, er det som tidligere nævnt vigtigt at holde øje med stormvarslerne og forberede sig bedst muligt derudfra.

Kuling – kan give ødelæggelser

Her er vindhastigheden mellem 13,9 m/s og 24,4 m/s. Man skelner mellem stiv, hård og stormende kuling. Det er kraftig vind, der kan mærkes og ses på blandt andet træer. Ved hård og stormende kuling kan der også opstå skader, da grene kan knække og tagsten falde ned. Ved kuling kan der komme kraftigere vindstød, som kan opleves endnu voldsommere. Derfor er det også en god ide at have stormsikret hus og have ved kuling.

Storm – ødelæggelser

Her er vindhastigheden mellem 24,5 m/s og 32,6 m/s. Stormsikring er særlig vigtig her, da storme både kan rive træer op, vælte træer og forårsage skader på huse. Er der tale om stærk storm, vil der være mange ødelæggelser. Også her kan vindstødene være kraftigere.

Orkan – voldsomme ødelæggelser

Her er vindhastigheden over 32,6 m/s. Orkaner kan forårsage voldsomme ødelæggelser, og derfor er stormsikring af huset og haven altafgørende, hvis du vil komme skaderne i forkøbet.