Kategori: Bolig

Regler for udlejning af ejerbolig – det skal du vide, hvis du skal udleje en ejerbolig

Hvis du har en ejerbolig, som du gerne vil udleje, er der regler, som du skal være opmærksom på. Udlejning af en ejerbolig kan give dig en ekstra indkomst, men du skal kende til lovgivningen på området, så du kan undgå juridiske problemer. Her har vi udarbejdet et overblik over de vigtigste ting, som du skal vide, når det kommer til udlejning af ejerbolig.

Lejeloven

Lejeloven er omfattende, hvorfor den for mange kan være uoverskuelig. Har du til hensigt at udleje din ejerbolig, anbefales det, at du konsultere en fagperson inden for området, da denne kan rådgive dig i lejelovens paragraffer. 

Formålet med lejeloven er, at den ud fra bestemmelser skal sikre regulering af forholdet mellem udlejer og lejer. Det er vigtigt at bemærke, at lejeloven omfatter lejemål, som er af typen beboelse. Boligselskaber er ikke omfattet af lejeloven, men af almene lejemål. Lejeloven er derfor gældende for privatpersoner eller firmaer, som udlejer boliger. Hvis ejendommen skal udlejes med henblik på erhvervsbrug, gælder erhvervslejeloven. 

Lejeaftalen

Det er vigtigt, at du udarbejder en skriftlig lejeaftale, når du skal indgå en lejeaftale med lejeren. En mundtlig aftale er også gyldig, men denne kan være svær at bevise, hvis der er uoverensstemmelse med det, der er aftalt mundtligt. I lejeaftalen skal alle vilkår stå skrevet, og denne skal underskrives, så der er dokumentation på, at begge parter er enige om det, der er aftalt mellem lejer og udlejer. 

Du kan selv sørge for at udarbejde denne lejeaftale, men det kan være en god idé at have en advokat på sidelinjen, så lejeaftalen udarbejdes korrekt. Lejelovens kapitel 2  §4 til §8 omhandler lejeaftalen. En lejeaftale indeholder bl.a.:

• Information om udlejer
• Information om lejer
• Information om boligen – type, adresse, størrelse
• Information om boligens nuværende stand
• Information om bestemmelser vedr. husdyr, boligorden og fællesfaciliteter
• Vilkår
• Lejeperiode – startdato og evt. slutdato
• Husleje
• Depositum
• Vedligeholdelsespligt
• Betalingsfrist
• Betalingsforhold – fx forbrugsudgifter
• Opsigelsesvarsel

Hvis der aftales andet end de konkrete forhold, som der er i en lejeaftale, er det vigtigt at vide, at det er de vilkår, man aftaler indbyrdes, der er gældende, så længe de ikke er i strid med lejelovens bestemmelser. Man kan gøre brug af en standardblanket til en lejeaftale, da det anses for at være gyldigt af Boligministeriet. Dog skal du være opmærksom på, at du har medtaget alle vigtige punkter i aftalen, så du undgår tvister. 

Ovennævnte punkter er en standard for, hvad lejeaftalen som minimum skal indeholde. Nogle udlejere oplever til tider udfordringer med lejere, selvom de har underskrevet – og derfor accepteret – vilkårene. Det er vigtigt, at du dokumenterer boligens nuværende stand, så du ved evt. endt lejeaftale kan undersøge, om lejer har overholdt vedligeholdelsesaftalen, eller at boligens stand er forringet mere end forventeligt. Depositummet kan dække udbedringer, såfremt det ikke er forventeligt slid og ælde. 

Lejeperioden kan angives på bestemt eller ubestemt tid, men det er vigtigt, at man har en begrundelse, hvis lejeperioden er tidsbegrænset. Hvis aftalen er tidsbegrænset, skal du dokumentere et sagligt grundlag. Hvis dit arbejde kræver, at du opholder dig i udlandet i en periode, kan du have et ønske om at udleje boligen, så boligen ikke står tom, og at du kan få en ekstra indkomst. 

Husleje ved udlejning af ejerbolig

Du kan have en forventning om eller et ønske til, hvad huslejen skal ligge på, men det skal ligge inden for rimelighedens grænser og med afsæt i, hvad lignende boliger i lokalområdet udlejes til. Fastsættelse af husleje er svært, men den skal fastsættes ud fra lejelovens regler. Lejeloven nævner, at huslejen skal afspejle lejedes værdi. Med lejedes værdi refereres der til boligens stand, størrelsen og beliggenheden. 

Faktorer, der kan have indflydelse på huslejen ud over lokalområdets huslejepriser, er bl.a. forhold, som kan bekendtgøre, at man kan kræve en højere husleje end gennemsnittet. Måske udlejer du din ejerbolig med hvidevarer eller fuld møblering, hvilket kan give en saglig grund til, at huslejen er højere end, hvad naboen udlejer det til.Dog gælder det kun, såfremt udlejningsboligen er opført efter 1991, da der er andre regler for privat udlejning af boliger, hvis boligen er opført før 1991.

Du har som udlejer ikke så frie hænder til at fastsætte huslejen, da huslejefastsættelsen i nogle tilfælde også kan omfatte boligreguleringsloven. Hvis den kommune, du befinder dig i, er en reguleret kommune, vil både lejeloven og boligreguleringsloven finde anvendelse. Hvis der er tale om en ureguleret kommune, er det alene lejelovgivningen, der finder anvendelse. De fleste kommuner i landet er regulerede kommuner, hvorfor fastsættelse af lejen ikke er så frit. Det skyldes, at boligreguleringsloven bl.a. har til formål at beskytte lejerne. Er din udlejningsbolig opført efter 1991 og befinder sig i en af de uregulerede kommuner, har du mulighed for at benytte fri lejefastsættelse, hvor du som udlejer og lejer indbyrdes aftaler huslejen. I regulerede kommuner fastsættes huslejen efter det, der kaldes omkostningsbestemt leje.

Boligejernes økonomiske sikkerhed ved udlejning af ejerbolig

Når du vil udleje din ejerbolig, har du ret til at opkræve depositum. Du må kræve op til tre måneders husleje i lejeaftalen, og du kan også kræve op til tre måneders forudbetalt husleje. Det giver en økonomisk sikkerhed for udlejer, hvis lejer har forårsaget skader på boligen i lejeperioden. Ved fraflytning kan udlejer bruge depositum til at udbedre skaderne. Hvis der er en opsigelsesfrist, men lejer flytter før tid, eller at denne ikke betaler rettidigt jf. betalingsfristen, er du med forudbetalt husleje også dækket. 

Vedligeholdelsespligt

Du har som udlejer vedligeholdelsespligt og ansvar for, at boligen er i god stand. Udlejers vedligeholdelsespligt vedrører bl.a. udskiftning af døre og vinduer samt større reparationer – fx udskiftning af tag. Lejer har ansvaret for mindre vedligeholdelse, hvilket kan være maling af vægge og rengøring af lejemålet, men også udskiftning af eksempelvis lås og nøgler.

Med vedligeholdelsespligt indgår man en aftale, der skal sikre, at boligen er i samme stand, som da det blev udlejet. Dog skal der tages højde for slid og ælde, som er forventeligt. I vedligeholdelsespligten skal det fremgå, hvem der har ansvaret for hvad. Hvis du som udlejer har ansvaret for køleskabet, men at det går i stykker, så er det din pligt, at reparere eller udskifte det.Hvis lejer fx har ødelagt køleskabet, skal lejer stå for omkostningerne, selvom det er din vedligeholdelsespligt. 

Opsigelsesvarsel

Det er vigtigt, at der fremgår en beskrivelse af opsigelsesvarslet, som aftales mellem udlejer og lejer i lejeaftalen. Typisk er opsigelsesvarslet tre måneder, men denne kan være aftalt til at være længere eller kortere. Dog gælder der en anden regel, hvis det er et værelse, der er udlejet. Reglen for opsigelsesvarsel på et værelse er én måned.

Hvis det antages, at lejer flytter ud af lejemålet før udløb af opsigelsesvarslet – fx efter 1 uge, skal udlejer have mulighed for at finde en ny lejer til lejemålet. Hvis udlejer formår at finde en ny lejer i første måned af opsigelsesvarslets periode, skal lejer ikke betale for de resterende to måneder. 

Det er vigtigt at bemærke, at opsigelsesvarslet skal ske skriftligt. Lejer skal sikre sig, at udlejer bekræfter, at denne har modtaget opsigelsen. Hvis lejer opsiger lejemålet, er denne ikke forpligtet til at komme med en begrundelse på hvorfor, men udlejer skal altid have en begrundelse for ophævelse. 

Regler for ophævelse af lejeaftale

Du kan som udlejer ophæve lejemålet, såfremt der er en saglig begrundelse. Det kan fx være, hvis lejer ikke formår at overholde betalingsfrister – fx husleje eller a conto-betalinger til vand og varme rettidigt, er udlejer berettiget til, at denne kan ophæve aftalen.

Hvis udlejer gør brug af en ophævelse, er det med øjeblikkelig virkning, hvorfor lejer skal flytte med det samme. Udlejer skal inden da have sendt et påkrav til lejer med en varsel på 14 dage. Hvis lejer ikke formår at betale inden for fristen, skal lejer fraflytte lejemålet øjeblikkeligt. Formår lejer at betale inden for 14 dage, kan udlejer ikke ophæve lejeaftalen. 

Hvis lejer ikke betaler og ikke forlader lejemålet, skal udlejer have hjælp fra fogedretten, så lejer kan sættes uden for døren. Udgifter til fogedretten betales af udlejer, så sagen kan oprettes og gennemføres, men efter endt sag er det lejer, der skal betale udgifterne.

Forsikring

Forsikringer er ikke en regel, som lejeloven pådutter boligejere, som ønsker udlejning af ejerbolig, men det er en vigtig ting at huske, så man er økonomisk sikret i tilfælde af uheld. Det er dog ikke alle forsikringsselskaber, der dækker skader, hvis ejerboligen er udlejet. 

Som udlejer er du forsikringstager, hvorfor det er dig, der skal sikre, at boligen er dækket under udlejning. Det er en god idé at konsultere dit forsikringsselskab, så du sikrer, at du har den nødvendige dækning. Det er vigtigt, at man har en indboforsikring, og hvis det er et hus, der udlejes, skal man også sikre sig, at man har en husforsikring. Nogle forsikringsselskaber tilbyder en pludselig skadeforsikring, som udlejere af Airbnb bruger, da boligen typisk er møbleret, og det er ikke alle forsikringsselskaber, der i udgangspunktet dækker hærværk/tyveri. Forhør dig derfor med dit forsikringsselskab, så du ved, om du er dækket.

Hvis du har købt ejerboligen i investeringsøjemed, kan du ikke tegne en ejerskifteforsikring, hvorfor skjulte fejl og mangler ikke kan dækkes. Boligen vil anses som værende køb af udlejningsejendom, hvorfor der ikke er udarbejdet en tilstandsrapport. En tilstandsrapport er en af forudsætningerne for, at man kan tegne en ejerskifteforsikring. Sælger af boligen vil oftest have indskrevet en ansvarsfraskrivelsesklausul i købsaftalen, hvilket betyder, at denne fraskriver sig alt ansvar forbundet med fejl og mangler. Dette påpeger blot vigtigheden i at have konsulteret dit forsikringsselskab, så du er forsikret under udlejning af ejerboligen.

Fremleje af udlejet ejerbolig

Hvis lejer af en bolig har indgået en lejeaftale på ubestemt tid/ingen tidsbegrænsning, kan denne, såfremt det er aftalt med udlejer, udleje boligen til en anden lejer. Ved fremlejeaftaler gælder det også, at lejeloven bliver håndhævet, men det er vigtigt, at udlejer har accepteret og dermed tillader fremleje. 

Din sparringspartner

Det anbefales, at du, inden du udlejer din ejerbolig, søger rådgivning hos en professionel fagperson. Juraen på området kan være uoverskuelig, hvorfor du bør søge juridisk rådgivning – fx hos en advokat. Du kan også søge hjælp hos en ejendomsmægler, som beskæftiger sig med udlejningsboliger, da denne vil have kompetent viden og erfaring inden for området. Advokaten eller ejendomsmægleren er din sparringspartner ved udlejning af ejerbolig, og denne kan hjælpe dig med at udarbejde lejeaftalen.  

Planlægger du et nyt byggeprojekt? Det skal du vide om byggetilladelser

Når du har planer om at igangsætte et nyt byggeprojekt, kan det afhængigt af omfang betyde, at det kan kræve en byggetilladelse. Det er derfor vigtigt, at du kender til reglerne for, hvornår du skal søge tilladelse til at bygge, og hvornår der ikke er krav om en byggetilladelse.

Reglerne for byggetilladelser afhænger af projektets art, og det er vigtigt, at man ikke igangsætter et byggeprojekt, før man er sikker på, at man overholder reglerne. Hvis man igangsætter et byggeprojekt, der kræver tilladelse, uden at man har de nødvendige tilladelser, kan det medføre bødestraf. I nogle tilfælde kan det betyde, at byggeriet må stoppe, hvilket betyder, at man vil stå i en situation, hvor man ikke kan nå i mål med projektet. Kommunen kan også pådutte dig at nedrive det, der er opført, hvis man ikke har en godkendelse på det. Det er en ærgerlig situation at stå i, og derfor er det vigtigt at undersøge, hvilke krav og tilladelser der er nødvendige for dit byggeprojekt. Mange gange er der hjælp at hente hos kommunen eller grundejerforeningen, som kan vejlede i, hvad man må og ikke må foretage sig uden en byggetilladelse, og hvornår det er vigtigt, at man søger om tilladelse.

Herunder kan du også blive klogere på det vigtigste, du bør vide om byggetilladelser.

Hvad er en byggetilladelse?

En byggetilladelse er en tilladelse, man henter hos kommunen, når der skal foretages et større projekt på adressen – fx ombygning eller nedrivning. Når tilladelsen indhentes og denne er godkendt ud fra de specifikationer, man har angivet for byggeprojektet, kan man igangsætte byggeprojektet. Det er vigtigt at vide, at en byggetilladelse er lovpligtig, hvis projektets art kræver en tilladelse.

Det er vigtigt, at man ikke starter med at bygge, inden det er godkendt. Der er visse krav og regler, som man skal overholde. Derfor er det vigtigt, at man konsulterer en ingeniør eller en arkitekt, da dennes kompetencer sikrer kvalificeret udfærdigelse af ansøgning om tilladelse. Ingeniøren eller arkitekten har til opgave at verificere, at byggeprojektet overholder regler og love.

Hvornår kræver det en byggetilladelse?

En byggetilladelse er et krav, når der skal foretages store ændringer. Store ændringer er eksempelvis nybyggeri og nedrivning af eksisterende, tilbygning, ombygning og etablering af altan eller tagterrasse. Hvis der skal etableres noget stort på grunden, kan det også kræve en tilladelse.

Nybyg

Har du et ønske om at nedrive eksisterende bygning, så du kan igangsætte nybyggeri, er det vigtigt, at du ansøger om byggetilladelse. Du skal sikre dig, at projektet overholder bestemmelser i Bygningsreglementet og eventuelle lokal- og byplaner.

Tilbygning

Ved tilbygninger skal der ansøges om en byggetilladelse, da tilbygningen skal overholde krav til afstand, bebyggelsesprocent etc. En tilbygning kan være en garage, et ekstra værelse eller en ekstra etage.

Ombygning

Ombygninger, som er med til at ændre struktur og anvendelse af bygningen, kan kræve en byggetilladelse. Hvis ejendommen ændrer karakter for beboelse til erhverv, er det en væsentlig ombygning, som kræver tilladelse, da projektet kan omfatte etablering af nye vådrum, køkkener eller nedrivning af vægge. Hvis projektet omfatter ændringer i en bærende væg, er det særligt vigtigt, at byggetilladelsen indhentes. 

Etablering

Etableringer i form af altaner og tagterasser er byggeprojekter, der er medvirkende til, at man ændrer bygningens struktur, hvorfor man skal have en byggetilladelse. Ydermere kan en ændring af denne karakter være medvirkende til, at det påvirker naboernes privatliv, hvorfor kommunen skal godkende etableringen af nævnte typer.

Byggeprojekt på grunden

Hvis du skal have foretaget et større byggeprojekt på din grund, kan der være regler, som omfatter afstandskravet til fortov og lign., hvorfor der skal søges om en byggetilladelse. Kommunen kan have regler om, at projekter i en vis størrelse kræver en tilladelse – fx etablering af et stort skur eller udgravning til etablering af en swimmingpool.

Hvornår kan man bygge uden en byggetilladelse?

Ved mindre byggeprojekter er der ikke samme krav, og hvis projektet ikke påvirker omkringliggende, kan det betyde, at man kan bygge uden en byggetilladelse. Du kan eksempelvis bygge et lille skur i din have, bygge et legehus, foretage ændringer i boligen, etablere en carport etc., som ikke kræver en byggetilladelse. Når det så er sagt, så er det vigtigt, at man undersøger kommunens bestemmelser, så byggeprojektet ikke anses for at være et større projekt af kommunen.

Mindre bygninger

Undersøg lokale bestemmelser for m2-grænser, så du holder dig inden for grænserne, hvis du eksempelvis vil bygge et mindre redskabsskur eller et legehus. Det er sjældent at sådanne bygninger kræver en byggetilladelse.

Ændringer i boligen

Hvis du har et ønske om at renovere din bolig, kan du gøre det uden en byggetilladelse, såfremt renoveringen ikke betyder ændringer i bærende konstruktioner eller vådrum. Du skal eksempelvis ikke have tilladelse til at etablere et nyt gulv eller male dine vægge.

Mindre udvidelser

I nogle kommuner kan der være regler og bestemmelser for størrelsen af udvidelser. Hvis du holder dig inden for grænserne, kan du i nogle tilfælde etablere en overdækket terrasse eller en udestue. Du bør undersøge det nærmere med din kommune for at være på den sikre side.

Mindre etableringer

I nogle tilfælde har du mulighed for at etablere en carport eller en mindre garage, uden en byggetilladelse. Kontakt kommunens byplanafdeling så du ved, hvad deres størrelses- og afstandskrav er.

Mindre opsætninger

Privatlivets fred er for mange vigtigt, hvorfor man kan have et ønske om at opsætte nyt hegn eller en mindre mur omkring boligen. Det er sjældent et krav, at man har en byggetilladelse til dette, såfremt man overholder de gængse krav til højde og afstand. Dog er det vigtigt at undersøge lokalplanen, da der kan være lokale reguleringer, som man skal overholde, således at man ikke ender i tvister med grundejerforeningen eller naboer.

Typisk kan der være lokale reguleringer for hegnstype og farven på hegnet. Nogle lokalplaner stiller også krav til, hvor meget af grunden, der må være dækket af fx en terrasse eller fliser, da man skal sikre sig, at regnvandet kan trænge gennem jorden.

Hvordan søger man en byggetilladelse?

Ejeren kan selv søge en byggetilladelse, men man kan ved at give fuldmagt til en ingeniør eller arkitekt også ansøge om byggetilladelsen. Fuldmagten er et juridisk dokument, som ejeren skal underskrive, da denne tillader, at en ingeniør eller arkitekt kan ansøge på vegne af ejeren selv.

Hvis du som ejer ønsker at gøre brug af en fuldmagt, er det vigtigt, at dokumentet indeholder oplysninger om fuldmagtsgiver (dig) og den fuldmægtige (ingeniøren/arkitekten). Begge parter skal underskrive fuldmagten, og man skal have specificeret, hvad den fuldmægtige har fuldmagt til. Det er med andre ord, hvad formålet er ved at give fuldmagten. I dokumentet skal der også være en tidshorisont, så man ved, hvor længe fuldmagten er gældende.

Kommunerne i landet har flere afdelinger, hvor du skal tage kontakt til afdelingen, som beskæftiger sig med byggetilladelser. Denne afdeling agerer som bygningsmyndighed i kommunen, og de skal sikre sig, at byggeprojektet overholder regler og love, således at de kan udstede det officielle dokument med godkendelse.

Når du skal ansøge om byggetilladelse, skal du udfylde et skema. Skemaet, som du skal bruge, er BR10, hvilket er en del af Bygningsreglementet. Det kan for nogle være komplekst at udfylde skemaet alene, hvorfor man kan inddrage en ingeniør/arkitekt i processen, så man sikrer sig, at man sender en komplet ansøgning til kommunen.

Det udfyldte skema med ansøgningen skal sendes til kommunen, som ejendommen er tilknyttet til. Det kan gøres på flere måder, afhængigt af hvad den pågældende kommune har valgt. Nogle kommuner tillader, at man kan sende ansøgningen digitalt – fx på kommunens hjemmeside eller via borger.dk. Undersøg de muligheder, der gør sig gældende for din kommune.

Hvad skal ansøgningen indeholde?

BR10-skemaet skal udfyldes, og dette indeholder alle de punkter, som er et krav. En byggetilladelse indeholder bl.a.:

• Typen for byggeriet – fx enfamiliehus, driftsbygning, industribygning m.fl.
• Beskrivelse af projektets art – fx tilbygning, nybyggeri, etablering af en garage og lign.
• Oplysninger om ejeren af ejendommen
• Oplysning om ansøgeren – fx ejeren eller fuldmægtig
• Oplysning om byggeprojektet overholder de i kommunen gældende regler for lokalplaner, kommuneplanen, byplanvedtægter m.v.
• Oplysning om konflikter – fx hvis byggeprojektet påvirker naturen, fredninger, dyrelivet samt øvrige beskyttelses- og byggeregler.
• Oplysning om bygningsfredning og bevarelsesværdi – hvis bygningen er omfattet af dette, skal det oplyses i skemaet.
• Oplysning om ændring af fortov eller indkørsel – hvis byggeprojektet omfatter en ny overkørsel eller en ændring af eksisterende, skal det specificeres.
• Oplysning om overholdelse af bestemmelser i Bygningsreglementet.
• Oplysning om erhvervsmæssig karakter – skal bygningen bruges i erhvervsregi?
• Oplysning om overholdelse af private servitutter – hvis det gør sig gældende
• Oplysning om øvrige forhold – forhold der kan have betydning for byplanafdelingens godkendelse af projektet.

Hvad koster det?

En byggetilladelse er ikke gratis, og der er ikke en fast pris på, hvad det koster, da det er forskelligt fra kommune til kommune. Prisen kan ligge på alt fra et trecifret til et femcifret beløb. Prisen for en byggetilladelse kan du typisk se efter behandlingen af din ansøgning, men denne er ikke altid endelig, da der kan være merudgifter. Du vil typisk få tilsendt et behandlingsgebyr, der betales til byplanafdelingen.

Byplanafdelingen kan i nogle tilfælde godkende byggetilladelsen, men med forbehold. Det kan være, at der stilles et krav til energiberegning eller en landmåling. Det er udgifter, som er udenfor behandlingsgebyret.

Hvor lang tid tager det at få behandlet ansøgningen?

Behandlingstiden for din ansøgning kan du oftest få en forventning om, når du kontakter byplanafdelingen i kommunen. De ved, hvor mange sager de har på bordet, men man skal typisk regne med, at det tager nogle uger afhængigt af kommunen.

Det anbefales, at man altid konsulterer kommunen eller en anden instans, som beskæftiger sig med lokalområdets bestemmelser. Selvom dit byggeprojekt er af en karakter, der ikke kræver en byggetilladelse, skal du overholde lokalplanens bestemmelser og Bygningsreglementet. Det er også en god idé, at man kender til de vigtigste byggeregler og byggeloven.

Hus med stråtag: 6 ting du skal være opmærksom på

Huse med stråtag oser af charme, landidyl og hygge, og derfor er der også mange mennesker, som drømmer om et tilværelse i et stråtækt hus. Stråtag ser man typisk på landejendomme og bindingsværkshuse bygget i perioden 1700-1850. Huse med stråtag bliver dog mere og mere populære og implementeres også på nyere landejendomme, hvor sjæl og charme skal være fundamentet for boligen.

Hvad kendetegner et hus med stråtag?

Et stråtækt hus er en bygning, hvor tagbelægningen er lavet af strå. Stråene ligger på og fastgøres til tagets spær og lægter, og de er lagt på en sådan måde, at man kan se det nederste af alle strå. Det er en tagform, som er blevet benyttet igennem mange år og er særlig brugt på huse placeret i landlige omgivelser, landejendomme og bindingsværkshuse. 

Det skal du vide som ejer af et hus med stråtag

Er du en af dem, der drømmer om at købe og flytte ind i et stråtækt hus? Så læs med her, hvor du kan blive klogere på 6 ting, som er vigtige at vide som ejer af et hus med stråtag.

1. Du må ikke selv lægge taget

Stråtag skal lægges af professionelle fagfolk. Tækkemænd er professionelle og uddannet i at lægge og reparere stråtag. Et stråtag stiller nemlig krav til en stor viden og erfaring med konstruktionen. Det gælder alt lige fra hældning på taget til selve det at lægge taget og sikre den nødvendige luftcirkulation i taget. Derfor skal du ikke selv lægge det.

2. Holdbarhed på op til 60 år

Holdbarheden af et stråtag afhænger af kvaliteten af stråene og det udførte arbejde samt tykkelsen på taget og husets placering. Vind, vejr og sol påvirker ligeledes levetiden. Men grundlæggende siger man, at stråtag har en levetid på mellem 40 og 60 år på nordvendte sider og på mellem 20 og 40 år på de sydvendte.

3. Husk løbende vedligehold

Alle typer tag kræver løbende vedligeholdelse, og et stråtag er ingen undtagelse. Stråtaget skal ses efter to gange om året. Om foråret skal taget ses efter, om der er kommet skader i løbet af vinteren og om efteråret, skal man gennemgå taget og sikre, at det er klar til vinteren. Det, der skal kigges efter er blandt andet:

• skader på tag eller rygning/mønning
• algeangreb
• mosangreb
• svampeangreb 
• nedfaldne materialer

Der er en øget risiko for angreb af alger, mos og svampe på stråtag, særligt den side af taget, hvor der er skygge. 

Rygningen/mønningen, som er afdækningen øverst på taget, skal jævnligt efterses og udskiftes med mindre det er af kobber. Dækbrædder skal desuden males løbende. Det anbefales, at tækkemanden tjekker taget igennem hver 5. år, og efter henholdsvis 15 og 25 år skal taget gås efter af tækkemænd, som skal klippe taget og kanterne til, så det fremstår nytækket.

4. Øget risiko for brandfare

Huse med stråtag har en øget risiko for brandfare. Stråene er brændbare, og det stiller blandt andet krav til, hvor tæt huse med stråtag må være på naboer. Reglerne siger, at der skal være mindst 10 meter til naboskel, midten af veje og midten af stier. Desuden skal der være mindst 20 meter mellem to stråtækte huse og mindst 12,5 meter mellem et hus med stråtag og et hus uden.

5. Stråtag giver et godt indeklima

Stråtaget påvirker indeklimaet positivt. Det holder nemlig på varmen om vinteren og holder huset køligt om sommeren, hvilket sikrer et godt indeklima og skåner miljøet for unødig varmeudslip.

6. Forsikring af huse med stråtag

Forsikringen på et hus med stråtag vil på grund af den øgede brandfare være dyrere at tegne. Og når det kommer til ejerskifteforsikringer, vil forsikringsmulighederne afhænge af boligen. Er der fx tale om en landejendom med landbrugspligt, er det slet ikke muligt at tegne en ejerskifteforsikring på boligen. Forhør dig altid hos forsikringsselskabet for at høre om mulighederne for forsikringer af din kommende bolig.

Uden bopælspligt: Hvilke boliger har ingen bopælspligt?

Du er måske bekendt med, at der er en lov omkring bopælspligt i Danmark, som beskriver din forpligtelse til, at din ejendom er beboet i mindst 180 dage om året. Grundlæggende er det en lovgivning, der er indført for at sikre, at boliger bliver anvendt til beboelse og ikke står tomme. De fleste helårsboliger er underlagt bopælspligten, men der findes nogle boliger, hvor der ingen bopælspligt er.

Boligtyper uden bopælspligt

Ingen bopælspligt/ uden bopælspligt er en status, som nogle boliger har, og som betyder, at du ikke er forpligtet til, at ejendommen er beboet i mindst 180 dage om året. Der findes flere forskellige typer boliger, hvor der ikke er bopælspligt.

Flexboliger

Et af de mest oplagte eksempel på den type boliger er såkaldte flexboliger. Flexboliger er helårshuse, der må anvendes som fritidshuse. Når en helårsbolig har status som flexbolig, er boligen uden bopælspligt. Formålet med flexboliger er, at helårshuse ikke står og forfalder i områder, hvor der er en stor del boliger i overskud. Det er op til den enkelte kommune at bestemme omfanget af flexboligordningen. Det betyder, at der kan være særlige regler i kommunen, hvor der kan være tale om tidsbegrænset flexbolig, eller at boligens flexboligstatus bortfalder ved genoptagelse af helårsbeboelse. Undersøg altid reglerne for flexbolig i den kommune, du bor eller køber bolig i.

Fritidsboliger

Klassiske sommerhuse/fritisboliger er en anden type bolig, som også er uden bopælspligt, og faktisk har de det, der hedder negativ bopælspligt. Det betyder, at man kun må opholde sig fast i sommerhuset fra den 1. marts til den 31. oktober. Fra 1. november til slut februar må man kun kortvarigt opholde sig i sommerhuse.

Læs om ejerskifteforsikring på sommerhuse

Helårsboliger der er ved at blive solgt

Helårsboliger, som er ved at blive solgt, er også uden bopælspligt. Det betyder, at du sagtens kan fraflytte dit hus, som er ved at blive solgt, for at lytte ind i et nyt, uden at du bryder reglerne. Det giver en fleksibilitet, idet du ikke skal udleje boligen, når du flytter i en ny bolig. Såfremt din økonomi tillader det, kan den gamle bolig være til salg, og du kan fokusere på din nye bolig. Når boligen så er solgt til nye ejere, er det dem, som er forpligtet til at følge reglerne for bopælspligt.

Læs om ejerskifteforsikring til helårsboliger

Nogle nybyggede boliger

Nogle kommuner har bestemmelser for boliger uden bopælspligt, som omfatter nybyggede boliger. Hvis din kommune har vedtaget denne bestemmelse, betyder det, at du som første ejer af det nyopførte hus ikke er underlagt bopælspligten. Først når man som første ejer af boligen sælger boligen til ny køber, indtræder bopælspligten. Dette er en fordel for fx udlandsdanskere, som ønsker at have en bolig i Danmark.

Læs om ejerskifteforsikring til nybyggede boliger

Forstå ejendomsavancebeskatning

Ejendomsavancebeskatning er et vigtigt emne for alle, der overvejer at sælge en ejendom i Danmark. Denne form for beskatning kan have en stor indflydelse på sælgerens økonomi, så det er essentielt at forstå, hvad ejendomsavancebeskatningen indebærer, og hvordan det påvirker dig som sælger.

Hvad er ejendomsavancebeskatning?

Ejendomsavancebeskatning refererer til den skat, sælger skal betale af fortjenesten ved salg af fast ejendom. Hvis du sælger din ejendom for mere, end du selv har købt den for, opstår der en skattepligtig fortjeneste, og det er denne, der kaldes ejendomsavance. Skatten, som du som sælger skal betale af denne avance, afhænger af flere faktorer – fx ejendomstypen og ejerperioden. Der er særregler i ejendomsavancebeskatningsloven, der danner grundlag for beskatningen.

Hvis man som sælger lider et tab ved salg af ejendommen, kan man få et fradrag. Dog skal du være opmærksom på, at fradraget kun kan bruges i forbindelse med fortjeneste på andre ejendomssalg.

Ejendomsavancebeskatning i forhold til boligtyper  

Det er i udgangspunktet salg af alle slags boligtyper, som er kategoriseret som fast ejendom, der er underlagt loven om ejendomsavancebeskatning. Det er derfor boligtyper som lejligheder, sommerhuse, byggegrunde, landbrugsejendomme, boliger m.fl. Dog er der undtagelser i loven, der gør, at nogle ejendomstyper er fritaget for denne beskatning.

Skattefritagelser og undtagelser ved ejendomsavancebeskatning

I nogle tilfælde kan man som sælger være fritaget for at betale ejendomsavancebeskatning, såfremt nogle forhold opfyldes. En af de mest almindelige undtagelser, der gør, at man er fritaget, er parcelhusreglen. En anden undtagelse er salg som næringsvej.

Parcelhusreglen

Når der ses på antallet af private danske boligejere, er det størstedelen, der kan anvende parcelhusreglen, såfremt nogle betingelser er opfyldt. Når nedenstående betingelser i regelsættet er opfyldt, kan man som sælger være fritaget for beskatningen. I forhold til parcelhusreglen er der ikke et minimumskrav for beboelsesperioden, men man skal have boet i ejendommen i perioden, hvor man har ejet den.

• Den ejendom, som du sælger, skal have opfyldt, at ejendommen har tjent som værende den primære bolig for ejeren i hele eller en del af ejerperioden.
  
• Ejendommen skal være et en- eller tofamilieshus, en andelslejlighed, en ejerlejlighed, et sommerhus eller et fritidshus.
  
• Grundarealet for ejendommen må ikke være større end 1.400 m2.

Salg som næringsvej

Begrebet næringsvej dækker over, at ejeren af boligen har købt ejendommen i forbindelse med, at denne skal være en del af hele eller dele af ejerens levevej. Hvis ejendommen, som du sælger, udelukkende har været købt med henblik på videresalg eller udlejning, kan du være fritaget for ejendomsavancebeskatning. Kravet er, at salget skal ske med afsæt i, at det er en næringsvirksomhed. Det betyder, at man som sælger ikke selv har anvendt ejendommen til beboelse.

I nogle tilfælde kan der være tale om, at en tredjepart skal vurdere grundlaget for næringsvej. Hvis det er tilfældet, skal tredjepart have vurderet, at der foreligger en næringsvirksomhed, således at man er fritaget for ejendomsavancebeskatning.

Ejendomme, som går under næringsvirksomhed, beskattes derfor ikke jf. ejendomsavancebeskatningsloven, men beskatningen foreligger under almindelige regler i skattelovgivningen inden for det gældende område.

Familieoverdragelse vs. forældrekøb

Hvis du som sælger vil overdrage ejendommen til dit barn, kan der være forhold, der gør, at man som sælger kan undgå at betale skat af avancen på ejendommen. Disse forhold kan en rådgiver inden for feltet belyse nærmere, da det er mere kompliceret.

Hvis boligen har tjent som et forældrekøb til tredjemand (dit barn), kan du som sælger ikke fritages for beskatningen af ejendomsavancen, når du vil sælge boligen. Det skyldes, at ejendommen ikke har tjent som primær ejendom for dig, som ejer den. Det betragtes ikke som en del af husstanden, når ejendommen udlejes til tredjemand.

Fra lejlighed til hus: Har du tænkt over disse ting, før du flytter i hus?

Når du flytter fra lejlighed til hus, er det en spændende overgang, der er fyldt med muligheder og nye oplevelser. Mange drømmer om mere plads, en have og større frihed, men der er en række praktiske ting, man måske aldrig har tænkt over, før man står midt i huslivet. Vi gennemgår nogle af de vigtigste overvejelser, som kan hjælpe dig med at navigere i denne store forandring.
Når du flytter i hus, er der nemlig flere praktiske ting, som du selv har ansvaret for. Der vil være et skift fra ejerforening til grundejerforening, hvilket omfatter, at du eksempelvis står for vedligehold af tag, facade og have. Herunder har vi listet de ting, du skal være opmærksom på, når du flytter fra lejlighed til hus.

Fra lejlighed til hus: Vigtige overvejelser

Der er nogle vigtige overvejelser forbundet med det at gå fra at bo i lejlighed til at bo i hus. Her har vi listet nogle af de væsentlige overvejelser.

Mere plads giver et større ansvar

Når man flytter fra lejlighed til hus, bliver pladsen ofte meget større, og det kan også være den primære grund til, at man flytter fra lejligheden – fx i forbindelse med familieforøgelse. Det kan være en stor fordel at have mere plads, men det kommer også med et større ansvar. Hvor du før kun skulle bekymre dig om en mindre bolig, er der flere kvadratmeter, der skal vedligeholdes og rengøres. Det inkluderer både indendørs og udendørs arealer.

Rengøring og vedligeholdelse af hus

Når man flytter fra lejlighed til hus, vil rengøring og vedligehold være en større post, da man typisk vil have flere rum. Rengøringen kan du snildt udføre, da det oftest kun er tiden, der øges, men vedligehold af udendørsarealer som terrassen, udestuen, haven, taget og tagrenderne er nye opgaver, man skal tage stilling til. Grundejerforeninger eller gården man har tilknytning til kan have et fællesrum for redskaber og værktøjer, men hvis det ikke gør sig gældende, kræver rengøring og vedligehold af udendørsarealer nye redskaber og værktøjer.

Din have er din frihed, men havearbejdet klarer ikke sig selv

En af de store forskelle, når du flytter fra lejlighed til hus, er haven. Det er fantastisk at have sin egen grønne have, hvor du kan få grønne fingre, men det kræver også en del arbejde. Nye ansvarsområder er græsplænen, fliserne, blomsterbede, hækken og hegnet. Din græsplæne skal slås med jævne mellemrum, så den forbliver nydelig og pæn, dine blomsterbede skal passes, og hegnet kan trænge til beskyttelse eller maling. Disse opgaver er ikke svære og resultatet er tilfredsstillende, hvorfor mange huskøbere bruger tiden i haven som afkobling for hverdagen. Hvis du har tiden, kan dit engagement med haven give et godt afkast, og du kan invitere venner og familie på besøg.

Reparationer og andre vedligeholdelsesopgaver

Større vedligeholdelsesopgaver ved lejligheder, som også omfatter naboerne, er oftest dækket af ejerforeningen eller udlejeren. Når du flytter fra lejlighed til hus, er du den ansvarlige for at vedligeholde og reparation af ting indenfor og udenfor huset, såfremt der ikke er tale om fællesarealer, som grundejerforeningen er forpligtet til at vedligeholde. Det er en god idé at undersøge de regler, der er for grundejerne, så du ved, hvad du har ansvaret for, og hvad der kan lægges over på grundejerforeningen.
Det anbefales, at man har tegnet en ejerskifteforsikring, da der kan være skjulte fejl og mangler, som ikke har været synlige ved udarbejdelse af el- og tilstandsrapporten. En ejerskifteforsikring er din tryghed, hvis du opdager fejl og mangler, da denne kan dække omkostningerne til reparationer.

Læs mere om hvad en ejerskifteforsikring dækker, da det kan fjerne visse bekymringer. Du har som nævnt et større ansvar til reparationer, og hvis du gennem din ejerskifteforsikring er berettiget til dækning, kan du trygt købe din drømmebolig.

Forsikringer er din sikkerhed og tryghed

Når du flytter fra lejlighed til hus, skal du også overveje dine forsikringer. Du kan ikke blot nøjes med en indboforsikring som ved lejligheden, da du som husejer skal have en husforsikring. Denne forsikring er mere omfattende og dyrere end en indboforsikring for en lejlighed, men den er vigtig at have.

Det anbefales, at du sørger for at få dækket alle aspekter af dit nye hus, inklusiv bygning, indbo og eventuelle tilhørende bygninger som garage eller skur. Ligeledes er det vigtigt med en ejerskifteforsikring, hvis der efter overdragelsen opdages skjulte fejl og mangler. Forsikringer er en investering, og hvis skaden sker eller opdages, giver det en tryghed at vide, at man er bedre stillet rent økonomisk.

Flagstang regler: 5 regler du skal kende, hvis du drømmer om en flagstang i haven

Er du en af dem, som går med en drøm om at få en flagstang i din have, efter du er blevet husejer? Så er det en god ide at læse med her. Der findes nemlig en række flagstang regler, som er vigtige at kende til og følge. Mange regler for flagstænger bygger på god flagskik og traditioner, da der ikke i Danmark er en decideret flaglovgivning.

Her giver vi dig 5 regler, som er gode at kende, hvis man overvejer at få en flagstang i din have.

1. Kend lokalplanen

Først og fremmest er det vigtigt at undersøge lokalplanen, før du begiver dig ud i at sætte en flagstang op i haven. I lokalplanen kan der være beskrevet nogle regler for antallet af flagstænger, højden på dem og placeringen af dem, som er vigtige at overholde. Lokalplanen sætter nemlig de overordnede rammer for et områdes anvendels og udvikling. Her kan der være beskrevet regler for opsætning af flagstænger.

2. Tag hensyn til naboerne

Hvis der ikke er nogle regler for opsætning af flagstænger for dit boligområde, bør du alligevel udvise god skik og tage højde for, at der er naboer. Det betyder blandt andet, at det du bør placere flagstangen mindst 5 meter fra skellet. Dette er også bedst i forhold til, at flaget kan svaje frit.

3. Fås i flere højder, men…

Flagstænger fås i flere højder, og det er faktisk op til dig at vurdere, hvilken højde der passer bedst. Har du en parcelhushave, vil det typisk være 7, 8 eller 10 meter, mens den sagtens kan være 12 meter, hvis du har en større grund. En god tommelfingerregel er, at flagstangen skal være tilstrækkelig høj til, at flaget kan svaje et stykke over hustaget og træerne, men at det samtidig er muligt for dig at lægge den ned på grunden, når du skal vedligeholde den.

4. Vær opmærksom på farven

Der findes en række forskellige flagstænger på markedet. Det er dog god flagskik at have en hvid flagstang eller en flagstang i naturtræ med en hvid eller rød knop på toppen. Knoppen kan dog også være andre farver, fx gylden.

5. Flag efter god flagskik

Når du har fået opsat flagstangen, er det en god ide at følge reglerne for god flagskik. Det betyder blandt andet:

• At du ikke flager med splitflag, da det kun må anvendes af offentlige myndigheder og på lystfartøjer.
• At du kan hejse en vimpel eller dannebrogsstander, når flagstangen er tom. Dette er ikke et krav.
• At du kan flage ved begivenheder. Som privat er der dog ingen faste regler for, hvornår man kan flage, og som privat er man ikke underlagt regler for, at man skal flage på de officielle flagdage
• At du hejser flaget ved solopgang (tidligst kl. 8) og tager det ned igen senest ved solnedgang.
• At flaget aldrig må ramme jorden
• At flaget hejses i et roligt tempo, og hvor tilskuere har fokus på flaget for at udvise respekt.
• At du kan flage på halvt ved sørgelige begivenheder, fx dødsfald og begravelser. Ved dødsfald flages på halvt på selve dagen, mens man hejser flaget på halvt på dagen for begravelser/bisættelser, indtil ceremonien er overstået. Når flaget hejses på halvt, hejses det først helt op, for derefter at komme i halv. Når det tages ned igen, hejser man det helt op for at hale det ned.

Generationshus: Fordele og vigtige overvejelser

De seneste år er en bestemt form for bofællesskaber begyndt at vende tilbage i stor stil – nemlig generationshuse. Vi skal ikke mange år tilbage i historien, før det var meget normalt, at flere generationer fra samme familie levede under samme tag. Siden gik generationshuse af mode, men nu begynder flere familier igen at se værdien i at dele hverdagen i hjemmet med børnene, forældrene og bedsteforældrene. Derfor giver Dansk Boligforsikring dig nu et indblik i nogle af de største fordele og vigtigste overvejelser for familier i generationshuse.

Hvad er et generationshus?

Generationshus er en betegnelse, der dækker over et bofællesskab, hvor flere generationer fra samme familie bor under samme tag. Det kunne eksempelvis være et hus med flere lejligheder, hvor mor, far og børn bor i stuen, mens bedsteforældrene bor oppe på første sal. Betegnelsen kan dog også dække over huse uden betydelig inddeling, hvor familiens generationer deler de samme fællesrum.

Du kender nok også til betegnelsen flerfamiliehuse, som kan lyde lidt af det samme. Her er den afgørende forskel, om boligens familier er relateret eller ej. Hvis flere familier bor sammen uden at være relateret, så er der tale om et flerfamiliehus. Hvis der derimod er tale om flere generationer fra samme familie, så er det et generationshus. Nu da vi har styr på begreberne, er det tid til at se på de mulige fordele ved denne type bofællesskab.

Fordelene ved et generationshus

Hvis man vælger at bo i et generationshus, kan der være mange fordele at hente. Disse gælder både de lavpraktiske dele af hverdagen – men også selve de økonomiske rammer for boligen.

Økonomiske fordele

Boligpriserne i og omkring de større danske byer har længe været på himmelfart. Derfor kan de økonomiske fordele ved generationshuse faktisk være en betingelse for, at man overhovedet har råd til at købe drømmeboligen. Hvis flere generationer slår økonomierne sammen, vil der ofte være væsentligt flere valgmuligheder på boligmarkedet. Det er dog ikke den eneste økonomiske fordel.

Hvis du selv er husejer, så ved du alt om, hvor store udgifterne kan være i forbindelse med ombygning før indflytning og løbende renoveringer. Her kan det altså også være en stor fordel, når regningerne kan deles mellem flere generationer.

Praktiske fordele

Hverdagen kan være svær at få til at hænge sammen, og her kan støtte fra familien være en stor hjælp. Familier i generationshuse kan drage stor fordel af hinanden i de praktiske aspekter af hverdagen. Det gælder både aflevering og afhentning af ungerne fra institutionen – men også i forhold til indkøb, madlavning og andre pligter.

Herudover kan man drage fordel af generationernes styrker, hvor bedsteforældre eksempelvis kan få hjælp til de fysiske pligter såsom fysisk krævende havearbejde og håndværk. Samtidig kan det unge par få hjælp af bedsteforældrene til eksempelvis at passe ungerne. Simpelt sagt kan hverdagen altså få lettere ved at gå op, når familiens generationer hjælpes ad.

Sociale fordele

Endelig skal vi selvfølgelig nævne den sociale dimension af et generationshus. En familie kan nemlig opnå et helt unikt fællesskab ved at dele livet i hjemmet, hvor hyggelige stunder i familiens skød erstatter eventuel ensomhed.

Vigtige overvejelser i generationshuse

Selvom det kan lyde som en drøm at bo i et generationshus, så er der nogle helt centrale overvejelser, som er nødvendige for at undgå konflikter i familien. Her er det særligt vigtigt, at der er klare aftaler om økonomien i hjemmet.

Huskøb og husleje

Når familien skal til at investere i et generationshus, så er der en række vigtige overvejelser. I mange tilfælde kommer familiens generationer med et forskelligt økonomisk udgangspunkt. Derfor kan bedsteforældrene eksempelvis være i stand til at lægge et større indskud ved huskøbet end deres voksne børn. På samme vis kan der være store forskelle i den månedlige indkomst, som nogle familier ønsker at basere huslejens fordelingen efter. Her findes der ikke en hovedregel, og familien kan derfor fordele husprisen og huslejen, som de ønsker. Det er dog en rigtig god ide at skrive aftalen ned i en kontrakt, så man undgår konflikter over det aftalte senere.

Bliv klogere på boligkøb generelt

Økonomien i dagligdagen

Allerede før man køber generationshuset er det vigtigt, at man tager stilling til hverdagens økonomiske forhold. Skal man eksempelvis dele udgifterne til dele af eller hele husholdningsbudgettet, så skal aftalerne og afregningen ligge klar for at undgå konflikter.

Arveforhold

Det er svært at tale om arv i familien, men i generationshuse er det helt essentielt, at man har klare aftaler på plads. Her kan det være nødvendigt for alle voksne i husstanden at tegne eller rette i sit testamente. Her er det vigtigt, at der er helt styr på boligens ejerforhold i tilfælde af, at et af familiemedlemmerne går bort. Her kan man med fordel få hjælp af en arveretsadvokat, der kan hjælpe med at udforme testamenter, der virker efter familiens specifikke ønsker.

Energirapport på boliger

Energimærkning af en ejendom på over 60 kvadratmeter er lovpligtig. Mærkningen sker på baggrund af en energirapport, der giver et samlet billede af energivenligheden af din bolig og mulighederne for energiforbedringer. Når du skal sælge en bolig, er det et lovkrav at have en energirapport, som kan vise potentielle købere energimærkningen af boligen. Rapporten udarbejdes af en faglært energikonsulent.

Det indeholder en energirapport

En energirapport er udarbejdet på baggrund af en energikonsulents gennemgang af boligen. Konsulenten gennemgår bygningens forhold og de installationer i bygningen, som påvirker energiforbruget. I energirapporten vil følgende informationer fremgå:

Gyldighedsperiode

I rapporten vil gyldighedsperioden for energirapporten fremgå. En energimærkning er gyldig i 10 år, hvorefter man skal have en ny gennemgang af boligen og eventuelt en ny energimærkning. En bolig skal have en gyldig energirapport og energimærkning for at den kan sælges. Sælges boligen flere gange i løbet af en gyldighedsperiode, kræver det ikke en ny energirapport/energimærkning ved salg. Har man dog lavet energiforbedringer, så energimærkningen går fra fx E til C, så kan det måske være en god idé, at få lavet en ny rapport, selvom den gamle stadig er gyldig, hvis man ønsker at sælger. Det kan gøre ejendommen attraktiv og dermed lettere at sælge.

Energimærkning

I energirapporten vil det fremgå, hvilket energimærke din bolig har. Energimærket går fra A-G, hvor A-mærkningen er delt op i henholdsvis A2010,A2015, A2020. Jo højere et energimærke, der fremgår af energimærkningsrapporten, des mere klimavenlig og energivenlig er boligen. Udover angivelsen af den konkrete energimærkning, fremgår det også, hvilken energimærkning boligen vil kunne opnå, hvis der foretages energibesparende renoveringer.

Beregninger af energiforbruget på boligen

I energirapporten vil der ligeledes fremgå beregning af boligens årlige energiforbrug i MWh, herunder også energiudgifter og den samlede udledning af CO2.

Forslag til energiforbedringer af boligen

I rapporten listes energikonsulentens forslag til energiforbedringer på boligen. Her listes alle bygningens forhold og installationer, som kan påvirke energivenligheden, samt anførelser til eventuelle energiforbedringer. Forslag til energiforbedringer kan omhandle blandt andet forbedringer ved:

• Tag
• Loft
• Ydervægge
• Vinduer
• Gulve
• Ventilation
• Energikilde
• Vand
• El

Konsulentens supplerende kommentarer

Til sidst i energirapporten fremgår energikonsulentens supplerende kommentarer til besigtigelsen af ejendommen, udregningerne og forslagene til energiforbedringer.

Er du nysgerrig på din boligs energimærkning? På Energistyrelsens hjemmeside sparenergi.dk kan du finde din boligs energirapport. Er du blevet nysgerrig på mulighederne for energirenovering? Du kan læse mere om fordelene ved at energirenovere her, og du kan læse mere om hele processen her.