De gode takter på det danske boligmarked fortsætter så sandelig her i efteråret. Det har lykkedes for 7.280 danskere at få deres boliger solgt i løbet af oktober, og det betyder, at oktober måned satte rekord for flest solgte boliger i år. Som vi tidligere har berettet om her på Dansk Boligforsikrings hjemmeside, så er det danske boligmarked 2023 generelt i fremgang her i efteråret. Alligevel stikker oktober måned ud, og det kan der være en helt særlig grund til: Det nye boligskattesystem.
Flere boliger solgt på grund af det nye boligskattesystem
Som vi tidligere har beskrevet her på Dansk Boligforsikrings hjemmeside, kan en del af det glohede boligmarked forklares på baggrund af det nye boligskattesystem, hvor nye foreløbige ejendomsvurderinger blev offentliggjort i september.
Det forholder sig nemlig sådan, at de nye boligskatter først træder i kraft fra årsskiftet – altså 1. januar 2024. Dog har Folketinget vedtaget en række tiltag, der skal sikre, at ingen boligejer kommer til at betale mere i boligskat i 2024, end den samme boligejer gjorde i 2023. De boligejere, der egentlig kunne se frem til en stigning i boligskatten næste år, får derfor en skatterabat, som svarer til stigningen i deres boligskat. Denne skatterabat løber helt ind til, at boligejeren vælger at fraflytte boligen.
Mange danskere kan derfor have set sit snit til at købe ny bolig inden årsskiftet, da de så vil få en skatterabat så længe, de bliver boende i deres nye hjem. Det kan være med til at forklare, hvorfor det er lykkedes for så mange at få deres boliger solgt i efteråret og særligt i oktober. Der er dog kun ekstra incitament til at købe en ny bolig inden årsskiftet, hvis den ønskede bolig stod til at stige i boligskat som følge af det nye system. Derfor har de mange solgte boliger spredt sig ujævnt over landet, hvor hele 38 procent af de solgte boliger er solgt i København.
Mange solgte lejligheder – særligt i København
Selvom det er lykkedes boligejere i hele landet at få deres boliger solgt i oktober, så er der nogle typer af boliger og specifikke områder, hvor der har været ekstra gang i salget. Det er særligt ejerlejligheder, der er gået som varmt brød. Hele 1.591 lejligheder blev solgt alene i oktober i Danmark, og det er en stigning på 18 procent i forhold til september.
Som forventet blev salget størst i de større byer, og alene i København er 757 ejerlejligheder blevet solgt i løbet af oktober måned. Dette understreger altså, at det nye boligskattesystem kan have haft stor effekt på boligmarkedet, da oktober er den første hele måned efter, at boligejerne fik tilsendt de nye midlertidige ejendomsvurderinger i slutningen af september.
Vil du også købe bolig inden årsskiftet – så overvej en ejerskifteforsikring
Hvis du er blandt de mange danskere, der ønsker at købe en ny bolig før årsskiftet – måske endda for at opnå skatterabatten – så kan det være en rigtig god ide at overveje en ejerskifteforsikring. Hos Dansk Boligforsikring er vi førende inden for ejerskifteforsikringer, der dækker alvorlige skader og ulovlige el- og vvs-installationer, som ikke fremgår i tilstandsrapporten. Hvis du ikke har haft en ejerskifteforsikring før og tænker: Hvad dækker en ejerskifteforsikring? Så har vi samlet en guide til dig.
I vinteren 2022 gik det danske boligmarked gennem en svær tid. Rentestigninger, høj inflation og økonomisk usikkerhed resulterede i faldende boligpriser og færre salg. Vinteren bød faktisk på det laveste antal bolighandler i omkring 10 år, men nu ser boligmarkedet ud til at være på rette spor igen.
Danmarks Statistik kommer nu med en opgørelse for det danske boligmarked 2023, og skuden er i den grad vendt 180 grader. De nye tal fra 2. kvartal af 2023 viser fremgang i priser og antallet af handler. Fremgangen sætter sine spor på Nationalbankens prognose for boligmarkedet 2023, der er væsentligt mere positiv end prognosen fra marts, hvor den hårde vinter satte sine spor.
Stigende priser
Fremgangen på det danske boligmarked kan ses på boligpriserne, der generelt har steget i 2. kvartal. I forhold til 1. kvartal i år er priserne på huse steget med 1,5%, og priserne på ejerlejligheder er steget med 2,1%. Priserne på sommerhuse er den eneste boligtype, hvor priserne ikke er steget. I gennemsnit er priserne på sommerhuse faldet med -0,3%.
Selvom boligpriserne er stødt stigende i 2023, så er de ikke helt nået op på niveau med priserne sidste år før vinteren. Ser vi på ejerlejligheder, så er prisen fortsat 4,3% lavere sammenlignet med samme kvartal sidste år. For husene gælder det samme, da de er 3,1% lavere end i samme kvartal sidste år. Disse tal er korrigeret for sæsonen.
Markant flere salg på det danske boligmarked 2023
Salget af alle boligtyper går frem i 2. kvartal af 2023. Samlet viser tallene fra Danmarks Statistik, at der var 16.641 bolighandler i kvartalet, og det er 945 flere end i 1. kvartal, hvilket svarer til en stigning på 6%.
Stigningen i antallet af bolighandler på det danske boligmarked 2023 resulterer i, at der i alt blev solgt 3.592 ejerlejligheder, 11.099 huse og 1.950 sommerhuse. Alle tallene her er også korrigeret for sæsonen.
Nationalbanken med positiv prognose af det danske boligmarked 2023
De nye tal fra Danmarks Statistik er flankeret af en ny prognose med forventninger til boligmarkedet 2023 fra Nationalbanken. Den nye prognose fra Nationalbanken er klart påvirket af de nye positive takter på boligmarkedet. I marts forventede Nationalbanken, at priserne på huspriserne generelt ville falde med -9,4% i år, men efter de nye tal justeres denne forventning til et mindre fald på – 3,2%.
De mere positive forventninger til boligmarkedet 2023 har selvsagt også en positiv effekt på forventningerne til de kommende år. Nationalbanken er gået fra en forventning om, at boligpriserne vil falde med 0,3% næste år, til at forvente, at priserne kommer til at stige med 0,7% i 2024. Hvis vi ser frem mod 2025, forventer Nationalbanken, at huspriserne vil stige med hele 2,1%, hvilket giver gode fremtidsudsigter for husejere landet over.
Slutningen af 2023 kan give skarpere stigning på boligmarkedet
Det danske boligmarked 2023 kan ende med endnu større stigninger i både priser og antallet af bolighandler på grund af det nye boligskattesystem, der træder i kraft efter nytår. Særligt på markedet for ejerlejligheder i de store byer kan vi stå overfor en tid med mange salg, da købere ønsker at opnå en skatterabat ved at købe, før det nye boligskattesystem træder i kraft. Hvis du vil lære mere om det nye boligskattesystem og skatterabatten til boligejere, kan du blive meget klogere på den nye boligskat 2024 her.
Hvis du er en af dem, der ønsker at købe en ny bolig – måske før årsskiftet, så kan det være en god idé at overveje en ejerskifteforsikring. Med en ejerskifteforsikring er du nemlig forsikret mod skjulte skader og ulovlige installationer i dit nye drømmehjem og kan starte din nye tilværelse med ro i maven. Hos Dansk Boligforsikring har vi samlet en stor mængde viden og gode råd her på hjemmesiden om boliger, boligkøb og forsikringer. Hvis du har spørgsmål til ejerskifteforsikring eller sælgeransvarsforsikring, er du altid velkommen til at ringe til os på telefon 59 49 88 44 eller skrive til os på mail info@danskboligforsikring.dk.
Gabet mellem udbudspriserne og salgspriserne har den seneste tid været meget stor grundet faktorer som inflationen, energipriser og renten. Disse faktorer har en direkte indflydelse på boligmarkedet, da rådighedsbeløbet ikke kan anses for at følge de markante stigninger. Sælgere i denne tid har været nødsaget til at give store rabatter pr. kvadratmeter, så de kan sikre sig et salg af boligen og undgå for lange liggetider. Boligkøbere står fortsat over for økonomiske barrierer, da bankerne skal sikre sig, at man kan betale af på lånet. For at overkomme de økonomiske barrierer er der et pres på både sælger og køber, som gerne vil indgå i en hushandel.
Købere skal enten have en højere indkomst, betale en større sum af opsparingen eller gå på kompromis med drømmeboligen, da rådighedsbeløbet er trængt. Derfor ses der et større gab mellem udbudspriserne og salgspriserne, da købere byder langt under udbudspriserne. Sælgere, der er i en situation, hvor de skal sælge boligen, er derfor nødsaget til at give endnu større rabatter. Boligsiden.dk har i en opgørelse over forskellen mellem udbuds- og salgspriserne konstateret, at der sidste år var en forskel på 8 pct. mellem udbuds- og salgspriserne for parcelhuse, hvor det i dag er tættere på 25 pct.
Det er gået op for flere sælgere, at det ikke er realistisk at sælge huset til prisen, som naboen solgte til for bare et år siden. Det er meget normalt, at der er en forskel på udbudsprisen, og den pris som huset reelt sælges for, da købere byder under udbudsprisen, eller på anden vis får et nedslag grundet konstateringer i tilstands- og elinstallationsrapporten, men forskellen er i dag meget større.
Hvor stort er gabet?
I samme opgørelse får man et indblik i, at en sælger i gennemsnit gav et nedslag på omtrent 1.000 kr. pr. kvadratmeter ultimo 2022. Gennemsnitsrabatten på kvadratmeterpriserne lå på ca. 230 kr. for bare to år siden. Forestiller man sig, at man er sælger af et parcelhus på 140 kvadratmeter, som er vurderet til 5 mio. kr. ved udgangen af 2022, og at man har været nødsaget til at give en rabat på 1.000 kr. pr. kvadratmeter sammenlignet med for to år siden, kan regnestykket i grove træk se således ud:
Ved udgangen af 2022 er huset på 140 kvadratmeter vurderet til 5 mio. kr., hvorfor kvadratmeterprisen lyder på 35.714,29 kr. Ved at give en rabat på 1.000 pr. kvadratmeter kan huset sælges til 4,86 mio. kr., hvilket er et prisnedslag på 140.000 kr.
For to år siden kunne en sælger af samme bolig nøjes med en rabat på 230 kr. pr. kvadratmeter. Det antages at huset er vurderet til det samme, selvom det ikke vil være en realitet, da boligmarkedet har forandret sig meget på to år, men det er for at simplificere det tænkte eksempel. Med en rabat på 230 kr. pr. kvadratmeter kunne sælgeren få solgt huset til 4.967.800, hvilket er et nedslag på 32.200 kr.
Ovenstående betragter ikke eventuelle aspekter fra tilstands- og elinstallationsrapporterne, som også er faktorer, der indgår, når man forhandler prisen på boligen. Dette ses alene ud fra, at der er en markant større forskel på, hvad sælgeren ønsker pr. kvadratmeter, og hvad køber reelt vil betale. De 1.000 kr. er et landsgennemsnit for rabatten, hvor der i visse dele af landet har været en rabat på over 3.500 kr. pr. kvadratmeter.
Er der udsigt til lavere huspriser i 2023?
Nationalbanken havde en forudsigelse for boligprisernes udvikling tilbage i marts måned 2023, hvor Nationalbanken havde en prognose, der indikerede, at der ville være et fald i boligpriserne i 2023. I prognosen blev det fremlagt, at der var udsigt til et prisfald på 9,4 pct., men hvorvidt prisfaldet falder med den procentsats er uvis. Det skyldes, at prisfaldet den seneste tid er stagnerende for flere kommuner, men der er også kommuner, hvor priserne er steget i perioden fra april til maj 2023.
Hvor i landet er det dyrest, og hvor i landet er det billigst?
Jo tættere man er på hovedstadsområdet, desto højere er kvadratmeterpriserne. Ø-kommunerne er primært de kommuner, hvor det er billigst pr. kvadratmeter. I en opgørelse fra Bolius bliver det fremlagt, at den dyreste kommune er Frederiksberg Kommune, og den billigste kommune er Lolland Kommune. Statistikken tager udgangspunkt i boligdata fra 1. kvartal af 2023, hvor man som køber af et hus i Frederiksberg Kommune i gennemsnit skulle betale 72.368 kr. pr. kvadratmeter. Sammenlignes det med gennemsnittet for Lolland Kommune på 4.497 kr. pr. kvadratmeter, er det 16 gange dyrere at købe et hus i Frederiksberg Kommune.
Kvadratmeterpriserne for øvrige kommuner i toppen af listen ligger mellem 39.000 og 54.000 kr. Her placerer Gentofte Kommune sig efter Frederiksberg Kommune, og de næste kommuner på listen efter Gentofte er København, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal.
Ovenstående kommuners kvadratmeterpriser ligger langt over landsgennemsnittet. Den gennemsnitlige kvadratmeterpris 1. kvartal af 2023 lå på 15.549 kr. for huse. Der er kun en kommune uden for hovedstadsområdet, som sniger sig ind i top 30 over de dyreste kommuner, og det er Aarhus Kommune. Denne kommune placerer sig på en 24. plads i top 30 over de dyreste kommuner.
For at sætte boligpriserne i perspektiv mellem den dyreste og den billigste kommune, kan man sætte et regnestykke op for et hus, der er på 140 kvadratmeter. I Frederiksberg Kommune vil et hus på 140 kvadratmeter med en gennemsnitspris pr. kvadratmeter på 72.368 kr. koste 10.131.520 kr, hvor tilsvarende hus i Lolland Kommune med en gennemsnitlig kvadratmeterpris på 4.497 kr. vil koste 629.580 kr. Det er en forskel på over 9,5 mio. kr. Beliggenheden er selvfølgelig en afgørende faktor, men det er en markant forskel.
Hvor i landet stiger/falder huspriserne?
I majoriteten af kommunerne er der et generelt fald i huspriserne, når 1. kvartal af 2023 sammenlignes med samme periode i 2022. I 81 kommuner ses et fald i huspriserne, imens der er en stigning i 16 af landets kommuner. I graferne herunder kan man få et overblik over, hvilke kommuner der er en stigning i huspriserne, og omvendt hvilke kommuner der er et fald.
Der tegner sig et positivt mønster i hussalget for februar 2023, når der ses på statistikken, da denne tilkendegiver, at der i 44 kommuner i landet er solgt flere huse, end hvad niveauet lå på før corona. Derfor kan der være tale om, at der tegner sig et mønster, hvor man fremadrettet vil se et større antal boligsalg, hvilket kan skyldes prisudviklingen på boligmarkedet.
Tilbage i september 2022 spåede Nationalbanken, at der ville være et fald i boligpriserne, hvilket holder vand. Nationalbanken havde en forventning om et generelt prisfald på 5,6 procent i 2023 for boligpriserne i landets kommuner, men for under en uge siden udgav Nationalbanken en ny prognose med opdaterede tal om forventninger for boligmarkedet i 2023 (15. marts 2023). Nationalbanken har ændret på prognosen fra september 2022 i den nyeste udgivelse af “Udsigter For Dansk Økonomi”, hvor priserne på boligmarkedet står til at falde med 9,4 procent gennem 2023.
I rapporten “Udsigter For Dansk Økonomi” begrunder Nationalbanken, at tendenserne på boligmarkedet er påvirket af rentestigningerne, hvilket medfører større prisfald på boligmarkedet, da det for potentielle købere er blevet dyrere at optage et lån. Det er dermed medvirkende til, at der er en lavere efterspørgsel på boliger – nogle boligtyper og kommuner ser små stigninger. Ydermere påvirkes den lave efterspørgsel også af, at købekraften blandt danskerne ser et fald grundet faktorer som inflation, elpriser og krig. Derfor afventer en lang række danskere udlevelsen af købet af drømmeboligen, da måden, hvorpå forbrugerne prioriterer og budgetterer, er ændret.
Trods ovenstående har der været fremgang i hussalget i 44 kommuner. Februarsalget for boligsælgere har for nogle været lukrativt, da visse salgspriser har været over udbudspriserne, men fælles for sælgerne i 44 af landets kommuner er, at der ses en stigning efter længere periodes stilhed. I takt med længere liggetider og måske ingen efterspørgsel på nogle sælgeres boliger har flere reduceret udbudspriserne, og andre har trukket boliger fra markedet, da det ikke har forholdt sig, som man havde håbet. Dog er flere fortsat forhåbningsfulde – både sælgere og købere, hvorfor man spår fremgang i nogle kommuner.
Boligsalgets fremgang
Renten er fortsat høj, og boligmarkedet påvirkes stadig af omverdenens faktorer, som spiller en rolle for dansk økonomi, men ud fra de tal, der er registreret for hussalg, tydes et positivt mønster. Boligmarkedet fik i februar 2023 et skub, hvor handelsaktiviteten steg med 22 procent, når det sammenlignes med første måned af året. Når dette tages i betragtning, nærmer boligmarkedet sig et niveau, der er på lige fod med tiden inden corona. Januar måned var også en måned, hvor man kunne tyde en mindre fremgang, så det nu har været anden måned i træk, hvor handelstallene viser en stigning. I februar måned 2023 er der registreret 5.606 bolighandler jf. salgstal, som boligsiden har indsamlet. Sammenlignet med januar 2023 lå antallet af bolighandler på 4.590.
Om denne fremgang er nok til at konkludere, at boligmarkedet atter er i vækst er svær at afgøre, men skal man læne sig op af Nationalbankens forventninger, vil priserne på boligmarkedet fortsat være faldende indtil 2025. Dermed kan det tyde på, at prisfaldet vil resultere i flere køb, men forbrugernes økonomi og efterspørgsel på boliger skal også tages med i betragtningen.
Selvom lavere boligpriser kan øge antallet af boligsalg, kan der være forhold, som gør, at potentielle boligkøbere prioriterer anderledes. Fald i boligpriser er ikke ensbetydende med, at der kommer en tilstrømning af nye købere, da disse kan være påvirket på økonomien. Når sælgerne er nødsaget til prisnedslag på udbudspriserne, så er det et tegn på en mulig lavere efterspørgsel på boligerne. Endvidere er der en effekt, der kommer af rentestigningerne, hvilket gør det sværere for nogle potentielle boligkøbere at realisere deres boligdrømme. Bankerne stiller også større krav til kunderne, da de skal være sikre på, at man som låntager kan tilbagebetale lånebeløbet indenfor løbetiden. For mange betyder renterne en højere ydelse om måneden, hvorfor budgettet kan være presset. Salgstallene bevidner dog, at man ikke skal frygte krakelering af boligmarkedet. Håbet for sælgeren er at bevare en fair salgspris, så denne er tilfreds med salget, og for køberen er håbet en lavere rente. Nogle købere er villige til at tage den høje rente, da man forventer lavere renter i fremtiden. Når en lavere og mere tilfredsstillende lånerente gør sig gældende, kan låntagerne omlægge lånet, hvilket blev godt udnyttet, da renterne var nede på 0 procent.
Opgørelse over boligsalget 2023 – jan. – feb.
I tabellen herunder er boligsalget for januar og februar 2023 opgjort i alle boligtyper, rækkehuse/villaer, ejerlejligheder og sommerhuse, hvor det sammenlignes med tidligere år.
Fokuserer man alene på hussalget, som består af rækkehuse og villaer, er der en stigning i salget i 44 kommuner, når der sammenlignes med gennemsnittet for hussalg fra 2015-2019 – samme måned. To kommuner i landet ligger på eller lige omkring gennemsnittet, og 40 kommuner ligger under gennemsnittet. 12 kommuner er ikke medtaget, da tal herfor har været for lave i den periode, der ses på.
Hvilke kommuner ser en procentvis stigning i hussalget?
Boligmarkedet under corona var lukrativt, da der var en markant større efterspørgsel, hvorfor der var rift om boligerne. Det var også en tid, hvor sælgerne havde et større smil på læben, da salgsprisen nemt kunne overgå udbudsprisen, da efterspørgslen medførte, at boligkøbere bød hinanden op. Niveauet på hussalget minder i skrivende stund om tiden inden det store “boom”, men en række kommuner skiller sig ud i februar, da hussalget ligger over gennemsnittet.
Gennemsnittet af hussalget er opgjort ud fra tal, som boligsiden har indsamlet i perioden fra februar 2015 til 2019.
I top 10 over kommuner med procentvis stigning i hussalget placerer Langeland Kommune sig på førstepladsen, hvor der ses en ændring i procent på 96,1 pct. Ikast-Brande Kommune har ligeledes en markant stigning, der udgør 91,6 pct. Placering tre i top 10 går til Kerteminde Kommune, hvor ændringen ligger på 71,9 pct. I Aabenraa Kommune er der en ændring i procent på 62,5 pct., hvor det ligger på 56,5 pct. for Mariagerfjord Kommune. En sjællandsk kommune sniger sig ind på en sjetteplads med en ændring på 44,7 pct. i salget. Det er Kalundborg Kommune, hvor Høje-Taastrup efterfølger med 43,8 pct. Nordfyns Kommune ligger på 42 pct., Billund Kommune ligger på 37,4 pct., og Varde Kommune ligger på 37,3 pct.
Øvrige kommuner der ligger over gennemsnittet
Placering
Kommune
Ændring i procent
Placering
Kommune
Ændring i procent
11
Thisted
35,3 pct.
28
Lolland
14,5 pct.
12
Odder
34,9 pct.
29
Halsnæs
13,1 pct.
13
Tønder
33,3 pct.
30
Silkeborg
12,9 pct.
14
Hjørring
32,3 pct.
31
Faaborg-Midtfyn
12,0 pct.
15
Rebild
31,8 pct.
32
Ringkøbing-Skjern
9,4 pct.
16
Jammerbugt
30,7 pct.
33
Hillerød
9,2 pct.
17
Syddjurs
25,9 pct.
34
Norddjurs
9,1 pct.
18
Slagelse
25,5 pct.
35
Fredericia
8,3 pct.
19
Albertslund
25,0 pct.
36
Gribskov
7,9 pct.
20
Sønderborg
21,1 pct.
37
Rødovre
7,8 pct.
21
Faxe
19,4 pct.
38
Viborg
7,6 pct.
22
Vordingborg
18,5 pct.
39
Brønderslev
6,2 pct.
23
Randers
18,2 pct.
40
Allerød
4,2 pct.
24
Vejle
17,4 pct.
41
Esbjerg
2,2 pct.
25
Haderslev
16,4 pct.
42
Skanderborg
1,2 pct.
26
Herning
16,4 pct.
43
Tårnby
0,8 pct.
27
Lejre
15,0 pct.
44
Vejen
0,7 pct.
Kilde: boligsiden
Hvilke kommuner er ramt af procentvis nedgang i hussalget ift. gennemsnittet?
Helt konkret drejer det sig som 40 kommuner, hvor hussalget er lavere i februar sammenlignet med gennemsnittet i perioden fra 2015-2019.
Nederste 10 kommuner i listen rangeret fra størst afvigelse til gennemsnitssalget af huse i februar. Kommunen, der ligger ligger i bunden – og dermed højeste afvigelse fra gennemsnittet, er Solrød Kommune, hvor den procentvise ændring ligger på -60,3 pct. I Hvidovre Kommune ligger tallet på -41,2 pct., og i Rudersdal Kommune afviger tallet fra gennemsnittet med -39,1 pct. Københavns Kommune er ligeledes under gennemsnittet med -36,1 pct., og det samme gør sig gældende for Gentofte Kommune med -33,5%. I Kolding Kommune er der solgt -31,4 pct. færre huse i februar 2023 sammenlignet med gennemsnittet, hvor det for Aarhus Kommune ligger på -29,8 pct. Egedal Kommune er også blandt kommunerne med færre hussalg, hvor antallet ligger -26 pct. fra gennemsnittet. Hørsholm Kommune og Greve Kommune ligger på hhv. -23,7 pct. og -23,2 pct.
Når ovenstående tages i betragtning tyder det på, at det primært er storbyerne og byerne i hovedstadsområdet, som er længst fra gennemsnittet.
Listen over kommuner der er på og under gennemsnittet:
Placering
Kommune
Ændring i procent
Placering
Kommune
Ændring i procent
45
Brøndby
0,0 pct.
66
Guldborgsund
-12,8 pct.
46
Sorø
0,0 pct.
67
Køge
-13,8 pct.
47
Aalborg
-0,2 pct.
68
Nyborg
-15,8 pct.
48
Middelfart
-2,1 pct.
69
Gladsaxe
-17,1 pct.
49
Odense
-2,6 pct.
70
Næstved
-17,5 pct.
50
Herlev
-4,4 pct.
71
Ballerup
-18,7 pct.
51
Bornholm
-5,6 pct.
72
Fredensborg
-18,8 pct.
52
Assens
-6,3 pct.
73
Helsingør
-19,9 pct.
53
Frederikssund
-8,0 pct.
74
Lyngby-Taarbæk
-20,3 pct.
54
Stevns
-8,0 pct.
75
Skive
-20,6 pct.
55
Furesø
-8,1 pct.
76
Odsherred
-22,4 pct.
56
Frederikshavn
-8,5 pct.
77
Greve
-23,2 pct.
57
Farskov
-8,6 pct.
78
Hørsholm
-23,7 pct.
58
Hedensted
-8,6 pct.
79
Egedal
-26,0 pct.
59
Horsens
-8,6 pct.
80
Aarhus
-29,8 pct.
60
Ringsted
-9,4 pct.
81
Kolding
-31,4 pct.
61
Vesthimmerlands
-9,4 pct.
82
Gentofte
-33,5 pct.
62
Roskilde
-9,5 pct.
83
København
-36,1 pct.
63
Holbæk
-11,3 pct.
84
Rudersdal
-39,1 pct.
64
Svendborg
-11,9 pct.
85
Hvidovre
-41,2 pct.
65
Holstebro
-12,1 pct.
86
Solrød
-60,3 pct.
Kilde: boligsiden
12 kommuner er ikke medtaget i opgørelsen, da der ikke har været tilstrækkeligt med data på hussalget.
Det er gået så hurtigt på boligmarkedet, at stort set samtlige af landets 98 kommuner har oplevet stigning i priserne på parcel og rækkehuse. Dansk Boligforsikring dykker ned i statistikken over udviklingen i kvadratmeterpriserne og stiller skarpt på de kommuner, hvor udviklingen har været mest markant. (mere…)
Med tendenserne og udviklingen for det danske boligmarked i 2020 fortsat frisk i erindringen, var det umiddelbart svært at forestille sig, at 2021 skulle markere en endnu vildere stigning i antallet af huse solgt. For 2020 satte ganske enkelt den ene rekord efter den anden, både hvad angår det samlede antal solgte huse og huspriserne. (mere…)
I forlængelse af et 2020, hvor det danske boligmarked ganske enkelt bragede derudad, har der været spænding om, hvorvidt 2021 ville fortsætte i samme spor. Dansk Boligforsikring samler her op på den seneste statistik for antallet af nye boliger sat til salg samt antallet af boliger solgt. (mere…)
2020 var et gyldent år for det danske boligmarked, hvor der blev solgt boliger for rundt regnet 250 milliarder kroner og fortaget knap én million flytninger. Hvad kan vi forvente af 2021? Fortsætter himmelflugten? (mere…)
2020 markerede sig som et fantomår for det danske boligmarked, hvor der samlet set blev handlet boliger for intet mindre end 252 milliarder kroner. (mere…)
Flere og flere danskere vælger at tegne en ejerskifteforsikring i forbindelse med køb af bolig, og Dansk Boligforsikring er for tredje år i træk det foretrukne valg inden for ejerskifteforsikringer. (mere…)
