Nyt boligskattesystem sætter ekstra gang i boligmarkedet: Rekordmange boliger solgt i oktober

De gode takter på det danske boligmarked fortsætter så sandelig her i efteråret. Det har lykkedes for 7.280 danskere at få deres boliger solgt i løbet af oktober, og det betyder, at oktober måned satte rekord for flest solgte boliger i år. Som vi tidligere har berettet om her på Dansk Boligforsikrings hjemmeside, så er det danske boligmarked 2023 generelt i fremgang her i efteråret. Alligevel stikker oktober måned ud, og det kan der være en helt særlig grund til: Det nye boligskattesystem.

Flere boliger solgt på grund af det nye boligskattesystem

Som vi tidligere har beskrevet her på Dansk Boligforsikrings hjemmeside, kan en del af det glohede boligmarked forklares på baggrund af det nye boligskattesystem, hvor nye foreløbige ejendomsvurderinger blev offentliggjort i september.

Det forholder sig nemlig sådan, at de nye boligskatter først træder i kraft fra årsskiftet – altså 1. januar 2024. Dog har Folketinget vedtaget en række tiltag, der skal sikre, at ingen boligejer kommer til at betale mere i boligskat i 2024, end den samme boligejer gjorde i 2023. De boligejere, der egentlig kunne se frem til en stigning i boligskatten næste år, får derfor en skatterabat, som svarer til stigningen i deres boligskat. Denne skatterabat løber helt ind til, at boligejeren vælger at fraflytte boligen. 

Mange danskere kan derfor have set sit snit til at købe ny bolig inden årsskiftet, da de så vil få en skatterabat så længe, de bliver boende i deres nye hjem. Det kan være med til at forklare, hvorfor det er lykkedes for så mange at få deres boliger solgt i efteråret og særligt i oktober. Der er dog kun ekstra incitament til at købe en ny bolig inden årsskiftet, hvis den ønskede bolig stod til at stige i boligskat som følge af det nye system. Derfor har de mange solgte boliger spredt sig ujævnt over landet, hvor hele 38 procent af de solgte boliger er solgt i København.

Mange solgte lejligheder – særligt i København

Selvom det er lykkedes boligejere i hele landet at få deres boliger solgt i oktober, så er der nogle typer af boliger og specifikke områder, hvor der har været ekstra gang i salget. Det er særligt ejerlejligheder, der er gået som varmt brød. Hele 1.591 lejligheder blev solgt alene i oktober i Danmark, og det er en stigning på 18 procent i forhold til september.

Som forventet blev salget størst i de større byer, og alene i København er 757 ejerlejligheder blevet solgt i løbet af oktober måned. Dette understreger altså, at det nye boligskattesystem kan have haft stor effekt på boligmarkedet, da oktober er den første hele måned efter, at boligejerne fik tilsendt de nye midlertidige ejendomsvurderinger i slutningen af september.

Vil du også købe bolig inden årsskiftet – så overvej en ejerskifteforsikring

Hvis du er blandt de mange danskere, der ønsker at købe en ny bolig før årsskiftet – måske endda for at opnå skatterabatten – så kan det være en rigtig god ide at overveje en ejerskifteforsikring. Hos Dansk Boligforsikring er vi førende inden for ejerskifteforsikringer, der dækker alvorlige skader og ulovlige el- og vvs-installationer, som ikke fremgår i tilstandsrapporten. Hvis du ikke har haft en ejerskifteforsikring før og tænker: Hvad dækker en ejerskifteforsikring? Så har vi samlet en guide til dig.