Kategori: boligsalg

Bolig i boligkvarter Undersøg boligkvarteret inden du forhandler prisen

Undersøg boligkvarteret inden du forhandler prisen

Det er ikke ualmindeligt, og for mange er det en selvfølge, at man forhandler den endelige pris på en bolig. Der er flere faktorer der spiller ind, når man skal forsøge sig med nedslag i udbudsprisen.

Man skal som minimum sætte sig ind i tilstands- og elinstallationsrapporten, før man tager skridtet videre. Disse rapporter kan være et godt udgangspunkt for køberens forhandlingskraft, hvis denne kan påpege områder i rapporten, som skal forbedres. Det anbefales, at man har en fagperson  med sig, da denne kan vurdere husets stand og i mange tilfælde give et skøn på, hvad det vil koste at få udbedret eventuelle fejl og mangler, som er beskrevet i rapporterne. Det er meget få boliger, som ikke har anmærkninger, men vigtigt er det at huske på, at man som køber accepterer anmærkningerne, hvis man indgår en aftale. Derfor kan man bruge fagpersonens vurdering til et nedslag i prisen. Hvis det gælder kosmetiske mangler som tapet, maling, et dørhåndtag eller lignende, som ikke har indflydelse på boligens funktionalitet, vil man typisk ikke få et nedslag.

Foruden ovenstående er der flere faktorer, man gør sig klogt i at undersøge, inden man booker en fremvisning af boligen. Disse faktorer vil blive belyst, så man har dem med i sine overvejelser.

Det der ligger uden for drømmeboligens fire vægge

Boligjagten er ikke en smal sag, og det er der god grund til. For mange er det en af de største beslutninger, som man kommer til at tage. Derfor gør man klogt i at undersøge historikken for boligområdet.

Når kriterierne for den nye bolig er lagt, og boligsøgningen igangsættes, så kan man være fristet til at booke en fremvisning, inden man fordyber sig med boligområdet, men hvad siger markedsdata for området, du har interesse i? Ved at undersøge markedsdata for boligområdet, kan man få en indikation af, hvad prislejet i gennemsnit ligger for boliger af samme type i området. Man kan også få vigtig viden om, hvor attraktivt boligområdet er ved at se nærmere på liggetiderne. Endvidere kan attraktiviteten også måles på antallet af boliger, som er trukket tilbage efter længere liggetider. Ved at undersøge alt dette gør man sig selv en tjeneste.

Det kan vise sig, at boligen, man selv har interesse i, er forsøgt solgt for 1-2 år siden. Man kan spørge ind til, hvorfor det ikke lykkedes at sælge boligen dengang. Markedsdata kan findes på flere online-platforme for salg af boliger, som samler data på alle boliger, der sættes til salg i landet.

Naboernes huse

Når man har fundet en platform, der sikrer gennemsigtighed på markedet, kan man indtaste naboernes adresser og undersøge, om de for nylig har købt en bolig eller haft en bolig til salg, som er trukket tilbage fra markedet.

Ved første scenarie kan man bruge denne data til at sammenligne, om boligen man selv har interesse i har en høj eller lav udbudspris. Hvis udbudsprisen er højere, kan det skyldes bedre stand, men også markedssituationen. Hvis der ikke er faktorer, som retfærdiggøre en højere pris, end hvad naboen for nylig har købt sin bolig til, kan man bruge det som argument i prisforhandlingen.

Undersøg også liggetiden for området, da det også er medvirkende til at påvirke prisen. Hvis huset, man har interesse i, har været til salg i fem måneder, men naboens blev solgt inden for få uger til en dyrere salgspris, kan det tyde på, at huset man selv vil se er mindre attraktivt. Man må antage, at køberen (naboen) også har været til fremvisning i den bolig, man selv har interesse i, da de er tætte på hinanden, hvorfor der må være en grund til, at naboen ikke har købt huset.

Det gennemsnitlige nedslag i lokalområdet

Gennem online-platforme med boligstatistikker kan man ofte få en indikation af, hvad det gennemsnitlige nedslag i boligpriserne ligger på for den pågældende kommune. Det er dog vigtigt at huske på, at alle boliger ikke er ens, samt at standen kan være vidt forskellig. Derfor skal denne data anses for at være udgangspunkt for forhandlingen af nedslag i prisen.

Går man en tand dybere i boligstatistikken for lokalområdet, kan man forsøge sig med platformen “Find Mægler”. Denne platform giver et overblik over, hvad den pågældende ejendomsmæglerbutik i gennemsnit har givet i nedslag for boliger i nærområdet. Det er en mere specifik tilgang til prisnedslag, når man har generelle data fra ejendomsmægleren.

Udbudsprisen versus salgsprisen i lokalområdet

Potentielle købere af boliger præsenteres for udbudsprisen, og det er den pris, man som køber tager udgangspunkt i, når man søger efter boliger. Forestiller man sig, at man har et rådighedsbeløb på 4 mio. kr., og man har fundet en bolig på 150 m2, svarer m2-prisen til 26.666,66 kr. De 4 mio. kr. sættes som et loft og derfor et kriterium for boligen, men hvad siger markedsdata om området, og kan man tillade sig at se efter boliger med en højere udbudspris?

Det er i få tilfælde, hvor udbudsprisen bliver mødt, medmindre der er rift om boliger i et attraktivt område. Ved at dykke ned i markedsdata for lokalområdet, kan man faktisk se på boliger, der er over ens rådighedsbeløb. Hvis den gennemsnitlige salgspris for en bolig af samme type ligger 10 pct. under udbudsprisen, kan man søge efter boliger, som har en udbudspris på 4,4 mio. kr. Med en forskel på næsten en halv million, kan man finde boliger, der er i bedre stand, nyere og også boliger, som er nyrenoverede. Det skal dog nævnes, at et nedslag på 400.000 kr. ikke altid er realistisk, men det er forsøget værd at give et bud, hvis man står mellem to boliger, hvor den ene ligger til 4 mio. kr., men den kræver en kærlig hånd, imens den anden, der er dyrere, er indflytningsklar.

Omvendt kan man finde et hus, der er under rådighedsbeløbet og bruge markedsdata for lokalområdet til at forhandle nedslag i prisen, således at man har et budget til renovering af huset. Sammenlign derfor m2-prisen for den bolig, man har interesse for med, hvad m2-prisen i gennemsnit ligger på for lokalområdet.

Hvornår skal man gøre en handel?

Har man forelsket sig i nabolaget efter undersøgelsen af naboernes huse, og måske også været en tur forbi huset, der er til salg, kan man give et bud. Dog kan det være, at man ved sit besøg har forelsket sig i en eller flere af naboernes huse, men de er jo ikke til salg. Hvis man har mod på at vente, kan man undersøge tidslinjen for naboernes huse.

Forestiller man sig, at naboerne er seniorer, som har boet i huset i 30 år, kan det antages, at børnene er flyttet hjemmefra, hvorfor det kan være tid til, at naboen søger mod et mindre hus. Allier dig med en ejendomsmæglerbutik der har lokalviden, hvor denne med posten kan sende en flyer, hvor der opfordres til salg af boliger i området, da der er købere klar. Det, man skal have for øje, er, at man ikke kender til prislejet, som naboens hus kan komme til at ligge på. Endvidere har man ikke viden om tilstanden og elinstallationerne.

Hvis man ikke har nerverne til at vente, og man ikke vil risikere, at huset, der er til salg i området, bliver solgt, kan man ud fra ovennævnte undersøge markedsdata, rapporterne m.fl. og afgive et bud.

huspriser udvikling

Udvikling i huspriserne de seneste 20 år

Gabet mellem udbudspriserne og salgspriserne har den seneste tid været meget stor grundet faktorer som inflationen, energipriser og renten. Disse faktorer har en direkte indflydelse på boligmarkedet, da rådighedsbeløbet ikke kan anses for at følge de markante stigninger. Sælgere i denne tid har været nødsaget til at give store rabatter pr. kvadratmeter, så de kan sikre sig et salg af boligen og undgå for lange liggetider. Boligkøbere står fortsat over for økonomiske barrierer, da bankerne skal sikre sig, at man kan betale af på lånet. For at overkomme de økonomiske barrierer er der et pres på både sælger og køber, som gerne vil indgå i en hushandel.

Købere skal enten have en højere indkomst, betale en større sum af opsparingen eller gå på kompromis med drømmeboligen, da rådighedsbeløbet er trængt. Derfor ses der et større gab mellem udbudspriserne og salgspriserne, da købere byder langt under udbudspriserne. Sælgere, der er i en situation, hvor de skal sælge boligen, er derfor nødsaget til at give endnu større rabatter. Boligsiden.dk har i en opgørelse over forskellen mellem udbuds- og salgspriserne konstateret, at der sidste år var en forskel på 8 pct. mellem udbuds- og salgspriserne for parcelhuse, hvor det i dag er tættere på 25 pct.

Det er gået op for flere sælgere, at det ikke er realistisk at sælge huset til prisen, som naboen solgte til for bare et år siden. Det er meget normalt, at der er en forskel på udbudsprisen, og den pris som huset reelt sælges for, da købere byder under udbudsprisen, eller på anden vis får et nedslag grundet konstateringer i tilstands- og elinstallationsrapporten, men forskellen er i dag meget større.

Hvor stort er gabet?

I samme opgørelse får man et indblik i, at en sælger i gennemsnit gav et nedslag på omtrent 1.000 kr. pr. kvadratmeter ultimo 2022. Gennemsnitsrabatten på kvadratmeterpriserne lå på ca. 230 kr. for bare to år siden. Forestiller man sig, at man er sælger af et parcelhus på 140 kvadratmeter, som er vurderet til 5 mio. kr. ved udgangen af 2022, og at man har været nødsaget til at give en rabat på 1.000 kr. pr. kvadratmeter sammenlignet med for to år siden, kan regnestykket i grove træk se således ud:

Ved udgangen af 2022 er huset på 140 kvadratmeter vurderet til 5 mio. kr., hvorfor kvadratmeterprisen lyder på 35.714,29 kr. Ved at give en rabat på 1.000 pr. kvadratmeter kan huset sælges til 4,86 mio. kr., hvilket er et prisnedslag på 140.000 kr.

For to år siden kunne en sælger af samme bolig nøjes med en rabat på 230 kr. pr. kvadratmeter. Det antages at huset er vurderet til det samme, selvom det ikke vil være en realitet, da boligmarkedet har forandret sig meget på to år, men det er for at simplificere det tænkte eksempel. Med en rabat på 230 kr. pr. kvadratmeter kunne sælgeren få solgt huset til 4.967.800, hvilket er et nedslag på 32.200 kr.

Ovenstående betragter ikke eventuelle aspekter fra tilstands- og elinstallationsrapporterne, som også er faktorer, der indgår, når man forhandler prisen på boligen. Dette ses alene ud fra, at der er en markant større forskel på, hvad sælgeren ønsker pr. kvadratmeter, og hvad køber reelt vil betale. De 1.000 kr. er et landsgennemsnit for rabatten, hvor der i visse dele af landet har været en rabat på over 3.500 kr. pr. kvadratmeter.

Er der udsigt til lavere huspriser i 2023?

Nationalbanken havde en forudsigelse for boligprisernes udvikling tilbage i marts måned 2023, hvor Nationalbanken havde en prognose, der indikerede, at der ville være et fald i boligpriserne i 2023. I prognosen blev det fremlagt, at der var udsigt til et prisfald på 9,4 pct., men hvorvidt prisfaldet falder med den procentsats er uvis. Det skyldes, at prisfaldet den seneste tid er stagnerende for flere kommuner, men der er også kommuner, hvor priserne er steget i perioden fra april til maj 2023.

Hvor i landet er det dyrest, og hvor i landet er det billigst?

Jo tættere man er på hovedstadsområdet, desto højere er kvadratmeterpriserne. Ø-kommunerne er primært de kommuner, hvor det er billigst pr. kvadratmeter. I en opgørelse fra Bolius bliver det fremlagt, at den dyreste kommune er Frederiksberg Kommune, og den billigste kommune er Lolland Kommune. Statistikken tager udgangspunkt i boligdata fra 1. kvartal af 2023, hvor man som køber af et hus i Frederiksberg Kommune i gennemsnit skulle betale 72.368 kr. pr. kvadratmeter. Sammenlignes det med gennemsnittet for Lolland Kommune på 4.497 kr. pr. kvadratmeter, er det 16 gange dyrere at købe et hus i Frederiksberg Kommune.

Kvadratmeterpriserne for øvrige kommuner i toppen af listen ligger mellem 39.000 og 54.000 kr. Her placerer Gentofte Kommune sig efter Frederiksberg Kommune, og de næste kommuner på listen efter Gentofte er København, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal.

Ovenstående kommuners kvadratmeterpriser ligger langt over landsgennemsnittet. Den gennemsnitlige kvadratmeterpris 1. kvartal af 2023 lå på 15.549 kr. for huse. Der er kun en kommune uden for hovedstadsområdet, som sniger sig ind i top 30 over de dyreste kommuner, og det er Aarhus Kommune. Denne kommune placerer sig på en 24. plads i top 30 over de dyreste kommuner.

For at sætte boligpriserne i perspektiv mellem den dyreste og den billigste kommune, kan man sætte et regnestykke op for et hus, der er på 140 kvadratmeter. I Frederiksberg Kommune vil et hus på 140 kvadratmeter med en gennemsnitspris pr. kvadratmeter på 72.368 kr. koste 10.131.520 kr, hvor tilsvarende hus i Lolland Kommune med en gennemsnitlig kvadratmeterpris på 4.497 kr. vil koste 629.580 kr. Det er en forskel på over 9,5 mio. kr. Beliggenheden er selvfølgelig en afgørende faktor, men det er en markant forskel.

Hvor i landet stiger/falder huspriserne?

I majoriteten af kommunerne er der et generelt fald i huspriserne, når 1. kvartal af 2023 sammenlignes med samme periode i 2022. I 81 kommuner ses et fald i huspriserne, imens der er en stigning i 16 af landets kommuner. I graferne herunder kan man få et overblik over, hvilke kommuner der er en stigning i huspriserne, og omvendt hvilke kommuner der er et fald.

Top 10 kommuner med stigning i huspriserne

Top 10 kommuner med fald i huspriserne

boligmarked udvikling

Boligmarkedet – salg af boliger over niveauet før corona

Der tegner sig et positivt mønster i hussalget for februar 2023, når der ses på statistikken, da denne tilkendegiver, at der i 44 kommuner i landet er solgt flere huse, end hvad niveauet lå på før corona. Derfor kan der være tale om, at der tegner sig et mønster, hvor man fremadrettet vil se et større antal boligsalg, hvilket kan skyldes prisudviklingen på boligmarkedet.

Tilbage i september 2022 spåede Nationalbanken, at der ville være et fald i boligpriserne, hvilket holder vand. Nationalbanken havde en forventning om et generelt prisfald på 5,6 procent i 2023 for boligpriserne i landets kommuner, men for under en uge siden udgav Nationalbanken en ny prognose med opdaterede tal om forventninger for boligmarkedet i 2023 (15. marts 2023). Nationalbanken har ændret på prognosen fra september 2022 i den nyeste udgivelse af “Udsigter For Dansk Økonomi”, hvor priserne på boligmarkedet står til at falde med 9,4 procent gennem 2023. 

I rapporten “Udsigter For Dansk Økonomi” begrunder Nationalbanken, at tendenserne på boligmarkedet er påvirket af rentestigningerne, hvilket medfører større prisfald på boligmarkedet, da det for potentielle købere er blevet dyrere at optage et lån. Det er dermed medvirkende til, at der er en lavere efterspørgsel på boliger – nogle boligtyper og kommuner ser små stigninger. Ydermere påvirkes den lave efterspørgsel også af, at købekraften blandt danskerne ser et fald grundet faktorer som inflation, elpriser og krig. Derfor afventer en lang række danskere udlevelsen af købet af drømmeboligen, da måden, hvorpå forbrugerne prioriterer og budgetterer, er ændret. 

Trods ovenstående har der været fremgang i hussalget i 44 kommuner. Februarsalget for boligsælgere har for nogle været lukrativt, da visse salgspriser har været over udbudspriserne, men fælles for sælgerne i 44 af landets kommuner er, at der ses en stigning efter længere periodes stilhed. I takt med længere liggetider og måske ingen efterspørgsel på nogle sælgeres boliger har flere reduceret udbudspriserne, og andre har trukket boliger fra markedet, da det ikke har forholdt sig, som man havde håbet. Dog er flere fortsat forhåbningsfulde – både sælgere og købere, hvorfor man spår fremgang i nogle kommuner.

Boligsalgets fremgang

Renten er fortsat høj, og boligmarkedet påvirkes stadig af omverdenens faktorer, som spiller en rolle for dansk økonomi, men ud fra de tal, der er registreret for hussalg, tydes et positivt mønster. Boligmarkedet fik i februar 2023 et skub, hvor handelsaktiviteten steg med 22 procent, når det sammenlignes med første måned af året. Når dette tages i betragtning, nærmer boligmarkedet sig et niveau, der er på lige fod med tiden inden corona. Januar måned var også en måned, hvor man kunne tyde en mindre fremgang, så det nu har været anden måned i træk, hvor handelstallene viser en stigning. I februar måned 2023 er der registreret 5.606 bolighandler jf. salgstal, som boligsiden har indsamlet. Sammenlignet med januar 2023 lå antallet af bolighandler på 4.590. 

Om denne fremgang er nok til at konkludere, at boligmarkedet atter er i vækst er svær at afgøre, men skal man læne sig op af Nationalbankens forventninger, vil priserne på boligmarkedet fortsat være faldende indtil 2025. Dermed kan det tyde på, at prisfaldet vil resultere i flere køb, men forbrugernes økonomi og efterspørgsel på boliger skal også tages med i betragtningen.

Selvom lavere boligpriser kan øge antallet af boligsalg, kan der være forhold, som gør, at potentielle boligkøbere prioriterer anderledes. Fald i boligpriser er ikke ensbetydende med, at der kommer en tilstrømning af nye købere, da disse kan være påvirket på økonomien. Når sælgerne er nødsaget til prisnedslag på udbudspriserne, så er det et tegn på en mulig lavere efterspørgsel på boligerne. Endvidere er der en effekt, der kommer af rentestigningerne, hvilket gør det sværere for nogle potentielle boligkøbere at realisere deres boligdrømme. Bankerne stiller også større krav til kunderne, da de skal være sikre på, at man som låntager kan tilbagebetale lånebeløbet indenfor løbetiden. For mange betyder renterne en højere ydelse om måneden, hvorfor budgettet kan være presset. Salgstallene bevidner dog, at man ikke skal frygte krakelering af boligmarkedet. Håbet for sælgeren er at bevare en fair salgspris, så denne er tilfreds med salget, og for køberen er håbet en lavere rente. Nogle købere er villige til at tage den høje rente, da man forventer lavere renter i fremtiden. Når en lavere og mere tilfredsstillende lånerente gør sig gældende, kan låntagerne omlægge lånet, hvilket blev godt udnyttet, da renterne var nede på 0 procent.

Opgørelse over boligsalget 2023 – jan. – feb.

I tabellen herunder er boligsalget for januar og februar 2023 opgjort i alle boligtyper, rækkehuse/villaer, ejerlejligheder og sommerhuse, hvor det sammenlignes med tidligere år.

Fokuserer man alene på hussalget, som består af rækkehuse og villaer, er der en stigning i salget i 44 kommuner, når der sammenlignes med gennemsnittet for hussalg fra 2015-2019 – samme måned. To kommuner i landet ligger på eller lige omkring gennemsnittet, og 40 kommuner ligger under gennemsnittet. 12 kommuner er ikke medtaget, da tal herfor har været for lave i den periode, der ses på. 

Hvilke kommuner ser en procentvis stigning i hussalget?

Boligmarkedet under corona var lukrativt, da der var en markant større efterspørgsel, hvorfor der var rift om boligerne. Det var også en tid, hvor sælgerne havde et større smil på læben, da salgsprisen nemt kunne overgå udbudsprisen, da efterspørgslen medførte, at boligkøbere bød hinanden op. Niveauet på hussalget minder i skrivende stund om tiden inden det store “boom”, men en række kommuner skiller sig ud i februar, da hussalget ligger over gennemsnittet. 

Gennemsnittet af hussalget er opgjort ud fra tal, som boligsiden har indsamlet i perioden fra februar 2015 til 2019. 

I top 10 over kommuner med procentvis stigning i hussalget placerer Langeland Kommune sig på førstepladsen, hvor der ses en ændring i procent på 96,1 pct. Ikast-Brande Kommune har ligeledes en markant stigning, der udgør 91,6 pct. Placering tre i top 10 går til Kerteminde Kommune, hvor ændringen ligger på 71,9 pct. I Aabenraa Kommune er der en ændring i procent på 62,5 pct., hvor det ligger på 56,5 pct. for Mariagerfjord Kommune. En sjællandsk kommune sniger sig ind på en sjetteplads med en ændring på 44,7 pct. i salget. Det er Kalundborg Kommune, hvor Høje-Taastrup efterfølger med 43,8 pct. Nordfyns Kommune ligger på 42 pct., Billund Kommune ligger på 37,4 pct., og Varde Kommune ligger på 37,3 pct.

Øvrige kommuner der ligger over gennemsnittet

PlaceringKommuneÆndring i procentPlaceringKommuneÆndring i procent
11Thisted35,3 pct.28Lolland14,5 pct.
12Odder34,9 pct.29Halsnæs13,1 pct.
13Tønder33,3 pct.30Silkeborg12,9 pct.
14Hjørring32,3 pct.31Faaborg-Midtfyn12,0 pct.
15Rebild31,8 pct.32Ringkøbing-Skjern9,4 pct.
16Jammerbugt30,7 pct.33Hillerød9,2 pct.
17Syddjurs25,9 pct.34Norddjurs9,1 pct.
18Slagelse25,5 pct.35Fredericia 8,3 pct.
19Albertslund25,0 pct.36Gribskov7,9 pct.
20Sønderborg21,1 pct.37Rødovre7,8 pct.
21Faxe19,4 pct.38Viborg7,6 pct.
22Vordingborg18,5 pct.39Brønderslev6,2 pct.
23Randers18,2 pct.40Allerød4,2 pct.
24Vejle17,4 pct.41Esbjerg2,2 pct.
25Haderslev16,4 pct.42Skanderborg1,2 pct.
26Herning16,4 pct.43Tårnby0,8 pct.
27Lejre15,0 pct.44Vejen0,7 pct.
Kilde: boligsiden

Hvilke kommuner er ramt af procentvis nedgang i hussalget ift. gennemsnittet? 

Helt konkret drejer det sig som 40 kommuner, hvor hussalget er lavere i februar sammenlignet med gennemsnittet i perioden fra 2015-2019.

Nederste 10 kommuner i listen rangeret fra størst afvigelse til gennemsnitssalget af huse i februar. Kommunen, der ligger ligger i bunden – og dermed højeste afvigelse fra gennemsnittet, er Solrød Kommune, hvor den procentvise ændring ligger på -60,3 pct. I Hvidovre Kommune ligger tallet på -41,2 pct., og i Rudersdal Kommune afviger tallet fra gennemsnittet med -39,1 pct. Københavns Kommune er ligeledes under gennemsnittet med -36,1 pct., og det samme gør sig gældende for Gentofte Kommune med -33,5%. I Kolding Kommune er der solgt -31,4 pct. færre huse i februar 2023 sammenlignet med gennemsnittet, hvor det for Aarhus Kommune ligger på -29,8 pct. Egedal Kommune er også blandt kommunerne med færre hussalg, hvor antallet ligger -26 pct. fra gennemsnittet. Hørsholm Kommune og Greve Kommune ligger på hhv. -23,7 pct. og -23,2 pct.

Når ovenstående tages i betragtning tyder det på, at det primært er storbyerne og byerne i hovedstadsområdet, som er længst fra gennemsnittet. 

Listen over kommuner der er på og under gennemsnittet:

PlaceringKommuneÆndring i procentPlaceringKommuneÆndring i procent
45Brøndby0,0 pct.66Guldborgsund-12,8 pct.
46Sorø0,0 pct.67Køge-13,8 pct.
47Aalborg-0,2 pct.68Nyborg-15,8 pct.
48Middelfart-2,1 pct.69Gladsaxe-17,1 pct.
49Odense-2,6 pct.70Næstved-17,5 pct.
50Herlev-4,4 pct.71Ballerup-18,7 pct.
51Bornholm-5,6 pct.72Fredensborg-18,8 pct.
52Assens-6,3 pct.73Helsingør-19,9 pct.
53Frederikssund-8,0 pct.74Lyngby-Taarbæk-20,3 pct.
54Stevns-8,0 pct.75Skive-20,6 pct.
55Furesø-8,1 pct.76Odsherred-22,4 pct.
56Frederikshavn-8,5 pct.77Greve-23,2 pct.
57Farskov-8,6 pct.78Hørsholm-23,7 pct.
58Hedensted-8,6 pct.79Egedal-26,0 pct.
59Horsens-8,6 pct.80Aarhus-29,8 pct.
60Ringsted-9,4 pct.81Kolding-31,4 pct.
61Vesthimmerlands-9,4 pct.82Gentofte-33,5 pct.
62Roskilde-9,5 pct.83København-36,1 pct.
63Holbæk-11,3 pct.84Rudersdal-39,1 pct.
64Svendborg-11,9 pct.85Hvidovre-41,2 pct.
65Holstebro-12,1 pct.86Solrød-60,3 pct.
Kilde: boligsiden

12 kommuner er ikke medtaget i opgørelsen, da der ikke har været tilstrækkeligt med data på hussalget.

sold sign

Skal du sælge din bolig? Sådan gør du processen nemmere

Står du og skal sælge din bolig? Så er der faktisk ting, du kan gøre for både at sælge boligen hurtigere og samtidig øge dens værdi. Ved at rydde op, gøre rent, male og vedligeholde din bolig øger du dens attraktivitet, så potentielle købere nemmere kan forestille sig at bo der.
(mere…)

Dansk Boligforsikring - førstegangskøber

Er du førstegangskøber? Få tre gode råd til boligkøbet

Foråret er over os og mange benytter ferie- og helligdage til at kigge efter drømmeboligen. Men er du førstegangskøber, kan der være mange faldgrupper, du ikke kender til. Lav grundig research, rådgiv dig med eksperterne og tænk langsigtet lyder nogle af rådene.

(mere…)

Dansk Boligforsikring