60’erne og 70’erne er årtier, der blandt andet er karakteriseret af et kæmpe boom i antallet af nyopførte huse. Det var i disse årtier, at vi i Danmark byggede aller flest parcelhuse. Mere præcist så 436.306 parcelhuse dagens lys i denne tid, blandt andet på grund af den stigende velstand blandt middelklassen.
Deciderede parcelhuskvarterer skød frem og har lige siden udgjort et populært tilflugtssted for børnefamilier. Betydningen af ordet parcelhus er da også et fritliggende hus med tilhørende have, som er beregnet til den klassiske familie med mor, far og to børn. De fleste parcelhuse fra tiden er typehuse i ét plan og uden kælder. Der findes også eksempler på huse, der er bygget ud fra arkitekttegninger, men der er ingen tvivl om, at typehuset er dominerende i perioden. Størrelsen varierer typisk mellem alt fra 120m2 til 200m2.
I dag kan et parcelhus fra 60’erne eller 70’erne godt skille vandene lidt. På den ene side ser man familier, der gerne vil bevare så mange originale detaljer som muligt og derved forblive tro mod husets stil. Tilslutter man sig denne holdning, kan man godt sige, at boligen oplever en vis form for renæssance.
Men der er også mange, som stadig anser den efterhånden ældre bolig for en smule uddateret. Er man af den opfattelse, skal boligen formegentlig have en kærlig hånd, før man for alvor kan se sig selv bo der. Der er dog ingen grund til at blive skræmt, hvis I er på boligjagt og bliver præsenteret for et originalt 60’er- eller 70’er-hus. Det er nemlig et hus med mange muligheder. Men det er selvfølgelig ikke altid, at de muligheder er helt så nemme at få øje på. Hos Dansk Boligforsikring vil vi gerne gøre det lidt nemmere for jer, hvorfor vi her gennemgår nogle af de tiltag, I kan gøre jer.
Mere lys
I moderne byggerier er det blevet et vedvarende fokus at få så meget naturligt lys ind i boligen som muligt. Store vinduer fra gulv til loft er et udbredt kendetegn i flere af boligens rum, og det dyrkes i både huse og i lejligheder. Det ser man ikke på samme måde i ældre boliger. Dog skal det påpeges, at 60’er/70’er-huset faktisk er én af de boliger, hvor lyset har været et fokus. Således ser man ofte store vinduespartier i forbindelse med den store stue. I resterende rum ser man ”normale” vinduer. Den forholdsvis lave loftshøjde kan dog godt få rummene til at virke en smule mørke, hvilket giver anledning til renovering.
Nogle af de ting, der kan medføre mere lys i det ældre parcelhus er:
- Ovenlysvinduer
- Loft til kip
Begge løsninger kan være relativt omfattende, da det ofte gøres i forbindelse med en tagrenovering. Såfremt I skal renovere taget og eventuelt have skiftet tagplader, er det vigtigt at hive fat i nogle professionelle fagfolk. En af ulemperne ved parcelhusene fra 60’erne og 70’erne er nemlig, at mange af dem er konstrueret med eternittage med asbest. Renoveringen kan derfor kræve en asbestsanering, hvilket selvfølgelig bør gøres af fagfolk.
Beslutter I jer for at lave loft til kip, kan I implementere et rytterlys, hvis I ønsker yderligere lys i rummet.
Ændring af planløsning
Vi har i dag et helt andet behov, når det kommer til rumfordeling og planløsning, i forhold til 60’erne og 70’erne. I de ældre huse ser vi generelt mange flere vægge og opdeling af hvert rum, hvor vi i dag hælder mere til de store og åbne rum.
En af fordelene ved det ældre parcelhus er, at det ofte er ydermurene, der udgør de bærende elementer. De indre vægge har i mindre grad en bærende funktion, da de ofte er lette skillevægge, der er placeret oven på det færdige gulv. Denne konstruktion har klare fordele, hvis man gerne vil have en mere moderne planløsning med store og åbne rum. Særligt køkken-alrummet har vundet indpas i danskernes boligindretning, hvorfor dette for mange vil være et naturligt krav. Det er selvfølgelig altid en god idé lige at sikre sig, hvilke vægge der kan væltes, og hvilke der ikke kan. Men grundet konstruktionen i 60’er/70’er-huset med lette skillevægge, er der gode muligheder for at skabe den perfekte planløsning for jer.
Efterisolering
Der er sket rigtig meget på miljøfronten, hvis vi sammenligner 60’erne og 70’erne med i dag. Det kommer selvfølgelig også til udtryk i måden, vi bygger huse på. Sammenligner vi et ældre hus med et nyt, vil sidstnævnte have et helt andet fokus på isolering, hvilket understreges af konstruktionen. Nye huse har derfor også bedre energimærker og lavere varmeregninger. Både af miljømæssige og økonomiske årsager, er der ofte stort incitament for at efterisolere en ældre bolig.
Efterisolering betyder, at man enten isolerer ekstra oven på eksisterende konstruktioner, eller at man isolerer et sted, hvor der slet ikke har været isolering tidligere. I begge tilfælde gælder det, at efterisolering sker, efter at huset er bygget – som navnet også indikerer.
I udgangspunktet er det en god idé at efterisolere et parcelhus fra 60’erne eller 70’erne, da det kan spare jer for mange penge på varmeregningen, ligeledes med at det kan få boligens værdi til at stige. Man bør dog konsultere sig med professionelle fagfolk forud for renoveringen, da der også er faldgruber. Der er nemlig risiko for dannelse af fugtproblemer, som i værste fald kan resultere i alvorlige indeklimaproblemer. Læs mere om, hvordan du undgår faldgruber ved efterisolering her.
Er der forskel på gamle og nye huse i forhold til tegning af ejerskifteforsikring?
En ejerskifteforsikring kan se meget forskellig ud, afhængig af om den tegnes på et nyt eller gammelt hus. Er der tale om et helt nybygget hus, vil det typisk slet ikke være en mulighed at tegne forsikringen. Grunden til det er, at der ikke er nogen sælger til stede, som slipper for sit sædvanlige 10-årige sælgeransvar. Sælger er i en sådan situation en professionel bygherre. Det er bygherren, der er forpligtet til at tegne en byggeskadeforsikring, som på sin vis erstatter ejerskifteforsikringen. Det er byggeskadeforsikringen, der skal dække de fejl, der eventuelt måtte opstå, og som kan henføres til opførelsen.
Læs de generelle betingelser for ejerskifteforsikring her.
Generelt har husets alder og byggeskik stor betydning for, hvad din ejerskifteforsikring dækker. Generelt set, vil der være mindre dækning, jo ældre boligen er (selvom det ikke kun er betinget af alder). I et ældre hus vil der være en langt højere grad af nedslidning, hvilket giver mere nærliggende anledning til skader. Og er det forventeligt taget husets alder og type i betragtning, vil ejerskifteforsikringen ikke dække. I nyere huse vil man ikke forvente de samme skader, hvorfor flere ting typisk også vil være dækket af forsikringen. Af samme årsag varierer prisen på ejerskifteforsikringer også meget.
Hvis I beslutter jer for at investere i parcelhuset fra 60’erne eller 70’erne, er det vigtigt at læse hustypebeskrivelsen. Hustypebeskrivelsen vedlægges tilstandsrapporten og indeholder en generel beskrivelse af de typer af huse, der findes i Danmark. Her kan finde en beskrivelse af et typehus fra 1960 til 1976, hvor konstruktion og OBS-punkter indgår. Læser du disse punkter grundigt, vil du også få et bedre indblik i, hvad ejerskifteforsikringen dækker. Ligeledes vil du være opmærksom på, hvad du skal være god til at vedligeholde på og i huset.
