Som boligejer er rensning af tagrender en vigtig – men ofte overset – opgave, når det handler om at holde hjemmet i god stand. Taget på et almindeligt hus modtager hvert år omkring 100 tons nedbør i form af regn og sne. Når denne store mængde vand ikke ledes effektivt væk via tagrenderne, kan det få alvorlige konsekvenser for boligen.
Derfor er regelmæssig rensning af tagrender en af de vigtigste vedligeholdelsesopgaver for enhver boligejer. Velfungerende tagrender og nedløb har stor betydning for husets levetid, og en effektiv bortledning af vand fra tag til brønd forebygger omfattende skader. Hvis du forsømmer denne enkle vedligeholdelse, risikerer du skader, der kan blive langt dyrere at udbedre end selve rensningen.
Hvornår skal du udføre tagrenderensning?
Det er bedst at rense tagrender, efter at bladene er faldet om efteråret, så de er klar til at bortlede de store mængder regn og sne, der falder i efterårs- og vinterperioden. Du skal derfor efterse tagrenderne mindst én gang om året og udføre rensning af tagrender efter behov.
Hvor ofte du skal rense tagrender, kan variere meget fra hus til hus. Husets beliggenhed i forhold til løvfældende træer spiller en afgørende rolle. Hvis du har meget mos på taget, skal dine tagrender tømmes og renses oftere, fordi mosset falder ned i tagrenderne og stopper dem til.
Det samme gælder, hvis der står træer tæt på dit hus. Det betyder nemlig, at smågrene og blade finder vej ned i tagrenderne. I disse tilfælde kan det være nødvendigt at rense tagrender cirka en gang om måneden. Hvis du ikke døjer med mos på taget, og der ikke står træer i nærheden, bør du tømme dine tagrender minimum hvert halve år.
Sådan udfører du sikker tagrenderensning
Når du skal i gang med tagrenderensning, er sikkerhed afgørende. Undgå at stille stigen direkte op ad selve renden, da den kan blive bøjet eller i værste fald revne. I stedet bør du støtte stigen mod rendejernene eller lægge et bræt i renden dér, hvor stigen hviler. Det fordeler trykket og hjælper med at stabilisere tagrenden.
En god løsning er at slå to brædder på cirka 80 centimeter sammen vinkelret på hinanden, så de danner et “L”. Det ene bræt skal ligge ned i tagrenden, det andet på ydersiden og skåne denne.
Til selve rensningen af tagrenderne kan du tage et par havehandsker på og fjerne blade, grene og fyrrenåle med hånden. Du kan også bruge en tagrendeskovl, som fås i de fleste byggemarkeder. Et godt tip er at genbruge en gammel plastflaske, eksempelvis en sodavandsflaske, som du nemt kan skære til og bruge som et simpelt redskab til at skovle snavs op fra tagrenden.
Tag en tom 1,5-liters sodavandsflaske, og skær et skråt snit på tværs af flasken. Start omkring midten på den ene side og skær skråt nedad i cirka 30 graders vinkel. Nu har du et simpelt redskab, der fungerer som en øse og passer perfekt i tagrenden – ideel til at samle blade og snavs op.
Når det synlige skidt er fjernet, kan du feje renden med en lille håndkost. Fastgroet snavs skrubbes væk med en stiv børste og vand. Til sidst skyller du hele tagrenden og nedløbet grundigt med en haveslange. Det sikrer, at alt er rent og giver dig samtidig mulighed for at tjekke, om der er korrekt fald ned mod nedløbsrøret.
Husk, at nedløbsrøret skal munde ud i en fungerende brønd, faskine eller andet afløb, som også skal holdes fri for blade og snavs, så vandet kan løbe frit væk.
Hvad sker der, hvis du undlader rensning?
Hvis tagrenderne er fyldt med blade og snavs, har bagfald, eller hvis nedløbsrør og brønd er tilstoppede, vil regnvandet ikke kunne ledes væk, som det skal. I stedet finder vandet andre veje ned fra taget – ofte med skadelige konsekvenser. Når systemet ikke fungerer, kan vandet ende på facaden, omkring soklen eller trænge ind i bygningsdele, der slet ikke er lavet til at håndtere den slags belastning.
Det kan føre til nedbrydning af facader, især pudsede, malede og murede overflader, og give opfugtning i både sokkel og kældervægge. Træværk omkring tagkonstruktionen, som udhæng og sternbrædder, er også særligt udsat og kan tage skade i form af råd og svampevækst.
Når fugten først trænger ind, øges risikoen for skimmelsvamp markant, både i vægge og i de konstruktioner, som ellers burde være tørre. Med tiden kan fugtskaderne brede sig fra ydersiden til husets indre, og det kan gå ud over vægge, etagedæk og fundament. Hvis vandet samler sig omkring huset, kan det føre til langvarig opfugtning af terræn og kælder, og i kolde perioder risikerer man frostsprængninger – især på soklen.
Utætte eller dårligt vedligeholdte tagrender og nedløb kan i sidste ende føre til alt fra udskiftning af enkelte brædder til omfattende renoveringer, hvor hele vægkonstruktioner må fjernes på grund af skimmel og fugt. Og bemærk: Sådanne skader er ikke dækket af ejerskifteforsikringen, da de betragtes som følger af manglende vedligeholdelse.
Tjek altid grundigt efter
Når tagrenderne er grundigt renset, er det vigtigt at foretage et grundigt eftersyn. Sørg for, at tagrenderne sidder korrekt, så de effektivt opsamler alt vand fra taget. Det er også vigtigt at kontrollere, at både tagrenden og nedløbsrøret har den rette størrelse og dimension, så vandet frit kan passere hele vejen – ikke kun i tagrenden, men også ned gennem nedløbsrøret og videre til brønden.
Tagrender bør som minimum være vandrette, men det anbefales, at de har et let fald mod nedløbsrøret, så vandet altid løber korrekt. Forkanten af tagrenden skal helst ligge en smule lavere end bagkanten, så vandet kan løbe over udad, hvis tagrenden er fyldt.
Det er også vigtigt at sikre, at tagrender og nedløbsrør ikke er utætte. Utætheder opstår ofte i samlingerne, men kan også skyldes tæring, især hvis tagrenderne er af metal. Kraftig frost kan desuden forårsage revner i plast-tagrender.
For at teste systemets funktion kan du lægge en haveslange i tagrenden og lade vandet løbe. Et endnu bedre tidspunkt at inspicere tagrenderne og nedløbet er under et kraftigt regnskyl, hvor du kan observere, om vandet ledes ordentligt væk. Ved vedvarende problemer med tagrenderne kan en professionel tagrenovering være nødvendig for at sikre, at dit hus er godt beskyttet mod fugtskader.
Forebyggelse og professionel hjælp
Rensning af tagrender og nedløbsrør er en opgave, som de fleste boligejere selv kan klare med enkle redskaber som havehandsker eller en tagrendeskovl. Har du ikke selv mod på det, kan du få hjælp fra en lokal hjælpende hånd eller en mindre servicevirksomhed – det kræver som regel ikke en faguddannet håndværker.
Hvis du i forbindelse med rensningen opdager utætheder eller skader, kan det dog være nødvendigt at få en fagperson til at vurdere, om tagrenderne trænger til reparation eller udskiftning.
Vil du mindske behovet for rensning, er det en god idé at beskære træer, der står tæt på huset. Det er nemlig typisk blade, grene og nåle herfra, der stopper tagrenderne til.
En kritisk investering i dit hjem
Vedligeholdelse af tagrender og brønde er en enkel, men vigtig indsats for at forebygge alvorlige fugtskader på boligen. Selvom det koster lidt tid og måske en mindre udgift nu, er det langt billigere end at stå med omfattende skader senere hen.
Det tager typisk omkring en time at gennemgå tagrender og brønde. Skulle du opdage mindre skader, kan de ofte udbedres på to til fem timer – og i mange tilfælde kan du klare det selv. Omvendt kan forsømmelse føre til større reparationer, som både koster mere og tager væsentligt længere tid.
Uanset hvor godt du forsøger at forebygge tilstopning, slipper du ikke helt for at skulle tjekke og vedligeholde tagrenderne – det bør som minimum gøres én gang om året. Regelmæssig rensning er en af de letteste udendørs vedligeholdelsesopgaver og samtidig en vigtig investering i dit hjems værdi og beskyttelse.
