Skal du købe sommerhus? Her er de mest populære sommerhuskommuner

I en ny opgørelse, der er foretaget af Boligsiden, viser det sig, at danskerne har præferencer, når det kommer til valg af beliggenhed, når der skal købes sommerhuse. Opgørelsen tilkendegiver, hvor man som sommerhuskøber helst vil investere i et nyt sommerhus. I samme opgørelse står det også klart, at det i en lang årrække har været de samme kommuner i landet, der kan prale med, at de har flest sommerhussalg.

Blandt nogle af præferencerne, som mange kan nikke genkendende til, er:

  • Udsigt til havet
  • Smukke og lange kystlinjer
  • Badestrande, der er kendte for at være børnevenlige

Beslutningsprocessen ved køb af et sommerhus er mindst ligeså vigtig, som når man er på udkig efter drømmeboligen. Alle vil nyde en velfortjent ferie tæt på strandkanten, hvor der er en god havudsigt. Derfor er en af de præferencer, som vægtes allerhøjest blandt sommerhuskøbere i Danmark, beliggenheden tæt på en vandkant. Jo tættere man er på stranden og vandet, desto højere oppe vil sommerhuset ligge på listen over potentielle sommerhuse, som en køber har interesse i.

Ovenstående præferencer er blot et udpluk af de krav, mange stiller til et sommerhus. Selvfølgelig er der også krav til størrelse, antal værelser, omkringværende indkøbsmuligheder og mange flere, men det er tilsyneladende beliggenheden, der topper over listen, hvorfor det ikke er bemærkelsesværdigt, at de samme kommuner i landet topper i listen over populære sommerhuskommuner. 

Populære sommerhuskommuner

De seneste 10 år har en række sommerhuskommuner vedligeholdt positionen som en af de mest populære, og ser man nærmere på disse kommuner, har de det tilfælles, at alle grænser op til strand- og vandkanten. Det gør, at de samme kommuner år efter år holder positionen øverst på listen grundet præferencerne til beliggenhed af sommerhuset.

I opgørelsen ses der nærmere på sommerhussalget i perioden fra 2011 til 2022, hvor kommunerne er rangeret med udgangspunkt i flest sommerhussalg. Antallet af salg er derfor genstand for populariteten af kommunen.

Listen herunder omfatter top 20 kommuner i 2022, og det, der er bemærkelsesværdigt, er, at det er samme kommune, som i over 10 år har formået at bibeholde førstepladsen, når det kommer til sommerhussalg. Listens mest populære sommerhuskommune er Odsherred Kommune, hvor der alene i 2022 blev solgt 681 sommerhuse ud af i alt 7.976 sommerhussalg i 2022 på landsplan, hvilket svarer til 8,5 pct.

Foruden at være den mest populære sommerhuskommune i Danmark har Odsherred Kommune også titlen som den kommune, hvor der er flest sommerhuse. Derfor er det ikke overraskende, at Odsherred Kommune løber med titlen som den mest populære. Det giver kommunen en fordel, da udbuddet af sommerhuse er større, og det er en tendens, der også ses i øvrige kommuner, som ligger øverst på listen. Disse kommuner har ligeledes som Odsherred Kommune også et større antal sommerhuse sammenlignet med andre kommuner, hvorfor de ligeledes er blandt de mest populære. Regnestykket går derfor op, når man som kommune har et stort antal sommerhuse, og sommerhuse som grænser op til vandkanten.

Læs også: Kan der tegnes ejerskifteforsikring på et sommerhus?

Top 20 kommuner med flest solgte sommerhuse i 2022

I 2022 blev der solgt 7.976 sommerhuse på landsplan, hvoraf de 20 kommuner med flest sommerhussalg har stået for 5.530 salg. Det vil sige, at disse sommerhuskommuner udgør over halvdelen af sommerhussalget for 2022, da det svarer til 69 pct.

populære sommerhus kommuner

Har du ligeledes samme præferencer til dit kommende sommerhus, eller er der andre kriterier, som opfylder dine ønsker til det perfekte sommerhus? Uanset dine kriterier til sommerhuset er det mindst ligeså vigtigt at få en ejerskifteforsikring til et sommerhus, som det er for et hus.