Når du kigger på en plantegning over et hus, er du sandsynligvis stødt på betegnelsen “disponibelt rum”. Det er en betegnelse, som betyder, at det givne rum ikke er godkendt til beboelse. Det er ofte rummene i en kælder, der ikke lever op til kravene til beboelsesrum og derfor får betegnelsen disponibelt rum. Men hvilke krav er der til rummene, hvis man gerne vil indrette soveværelse, teenageværelser eller lignende i kælderen? Og hvordan må man anvende rummene, som ikke opfylder krav til beboelsesrum? Bliv meget klogere på beboelsesrum her.
Hvad er et beboelsesrum?
Et beboelsesrum er per definition de rum i boligen, hvor vi opholder os i længere tid ad gangen. Det dækker over rum som fx køkken, stue og værelser/kontorer, hvor vi opholder os og sover. De tæller med i det samledes antal etagemeter, modsat disponible rum, som ikke tæller med i det samlede antal kvadratmeter.
Krav til beboelsesrum
Det er bygningsreglementet, som beskriver en række krav til opholdsrum. Her har vi listet 6 af de vigtigste krav.
1. Rummet skal være hensigtsmæssigt til det ønskede brug
Et af kravene til et beboelsesrum er, at det skal være hensigtsmæssigt til det, man ønsker at anvende det til. Det betyder blandt andet, at det skal have en udformning og størrelse, der gør brugen af rummet muligt.
2. Rummets højde
Rummets højde fra gulv til loft skal være på minimum 2,3 meter i enfamiliehuse og 2,5 i etageejendomme.
3. Vinduer
Alle boligens rum skal have mindst ét vindue mod det fri. Det skal blandt andet sikre, at rummet lever op til krav om dagslys.
4. Redningsåbninger
Vinduer mod det fri kan også fungere som en redningsåbning, så man i tilfælde af brand har mulighed for at kommer ud. Det er et krav til beboelsesrum, at der er gode muligheder for at blive reddet ud i tilfælde af brand. Derfor skal vinduernes frie højde være mindst 60 cm og 40 cm i fri bredde – tilsammen skal de være mindst 1,5 meter. Derudover må højden på redningsåbningens underkant være maksimalt 1,2 meter over gulvet, og vinduerne skal være let tilgængelige. Udover vinduer kan redningsåbninger være en dør eller lem direkte ud til det fri. Kravet til redningsåbninger kan undlades, hvis rummet har to døre, som fører til hvert sit rum, der ikke ligger i forbindelse.
5. Ventilation og indeklima
Indeklimaet spiller også en væsentlig rolle i beboelsesrum. Der må derfor ikke være koldt og fugtigt. I bygningsreglementet er der af den årsag også krav til ventilation i beboelsesrum. Det betyder, at der skal være et vindue, en lem eller ventilationsåbninger i ydervæggen, som svarer til 60 cm2 for hver 25 m2.
6. Støj
Et andet krav til beboelsesrum, der handler om at sikre indeklimaet, er støj. Bygningsreglementet beskriver nemlig en række grænser for støjniveauet i beboelsesrum. Det gælder både fra maskiner/teknik indendørs og udefrakommende støj fx trafik. Opholdsrummene skal leve op til klasse C i DS 490.
Beboelsesrum i kælderen
Det er ofte, at man ser disponible rum i kældre. Det skyldes, at de typisk har kælderstatus og sjældent kan opfylde ovenstående krav til beboelsesrum. Derudover må et hus ikke overstige bebyggelsesprocenten. Hvis du ønsker at indrette et eller flere rum i kælderen til beboelsesrum fx soveværelse eller teenageværelser, skal du søge om tilladelse hos kommunens tekniske forvaltning. De tager udgangspunkt i bygningsreglementet, når de vurderer, om fx din kælder kan godkendes til beboelse. Nogle kommuner kan give dispensation for enkelte krav, mens andre ikke vil gøre det.
Hvordan kan man anvende et rum, som ikke er godkendt til beboelse?
Hvis du har et hus med et eller flere disponible rum, som ikke kan godkendes til beboelsesrum, er der heldigvis stadig mange muligheder for at indrette anvendelige og brugbare rum. I en kælder og i disponible rum generelt må du fx gerne indrette:
- Vaskerum
- Værksted
- Hobbyrum
- Vinkælder
- Opbevaringsrum
- Træningslokale
