Hvordan kan sne afsløre, om dit tag er godt eller dårligt isoleret?

Frosten har for alvor ramt landet, og det sætter ofte husets evne til at holde på varmen på en prøve. Et godt isoleret loft og et tæt tag kan bidrage til at sørge for, at du ikke betaler for varme, som du reelt set ikke drager nytte af. Når luften i boligen bliver varmet op, stiger den til vejrs.

Jo bedre dit tag er isoleret, jo mindre mængder varme vil sive ud af boligen. Er dit tag derimod dårligt isoleret, kan det i stedet for resultere i en dyr varmeregning.

Hos Dansk Boligforsikring fortæller vi dig, hvordan du kan tjekke, om dit tag er tilstrækkeligt isoleret. Hvorvidt din situation er dækket under en ejerskifteforsikring, vil altid skulle vurderes konkret. Kontakt derfor Dansk Boligforsikring, hvis du er i tvivl om, hvorvidt din sag er dækket af din ejerskifteforsikring.

Hvordan finder du ud af, om dit tag er ordentligt isoleret?

Det lyder næsten som en myte. Men, det er faktisk muligt at bruge sne til at finde ud af, om dit tag er godt eller dårligt isoleret. Oplever du, at der på dit snedækket tag er områder, hvor sneen er smeltet væk? Så kan det være et tegn på, at varmen fra huset går op igennem taget. Dette er et resultat af, at tagets isoleringen ikke er god nok.

Denne metode virker dog kun, såfremt temperaturen ligger omkring nul grader. Rammer temperaturen minus 10 grade, vil der stadigvæk være sne på taget, trods dårlig isolering.

Er din bolig ikke isoleret i tagfladen, kan et trick være at holde øje med, om sneen på dit tag smelter hurtigere end sneen på din naboers tage. Er det tilfældet, kan det være et tegn på manglende loftsisolering.

I nogle tilfælde kan manglende sne på taget selvfølgelig også skyldes, at solen står lige på, eller sneen bliver blæst væk af vinden. Men, hvis sneen bliver ved med at smelte det samme sted, så er det en god idé at få tjekket isoleringen.

Er sne på taget altid et tegn på god isolering?

Til trods for, at dit tag er dækket af sne, så er det ikke altid ensbetydende med, at dit tag er godt isoleret. Har du en uudnyttet underetage, vil kulden fra loftsrummet bidrage til, at sneen ikke smelter.

Hvad kan være årsagen til dårlig isolering?

Dårlig isolering kan forekomme af flere grunde. Forekommer der områder på taget, hvor sneen smelter, kan det skyldtes, at tagisoleringen ikke er tyk nok, eller at den er sunket sammen. Dårlig isolering kan også dårligt udført isoleringsarbejde med mangler og fejl. Oplever du, at sneen kun smelter omkring tagvinduet, kan det være et tegn på, at der ikke er blevet isoleret eller tætnet tilstrækkeligt helt ud til vinduets ramme.

Hvad kan du gøre, hvis dit tag er dårligt isoleret?

Hvis man ikke har erfaring elelr bekendtskab med isoleringsarbejde, er det en god idé at rådføre sig med en fagmand, således isoleringen bliver udført korrekt.