Sådan skal du læse tilstandsrapporten

Skal du købe hus, villa eller sommerhus? Med en tilstandsrapport får du overblikket over skader på boligen, som du skal være opmærksom på, når du køber en ejendom. Men ved du egentligt helt præcist, hvordan du skal læse tilstandsrapporten?

Hvad er en tilstandsrapport?

Huskøb er en spændende proces, som mange ser frem til. Alligevel er der mange ting, man som huskøber skal have styr på. Ved du for eksempel, hvordan du undgår pludseligt at stå med en lang liste af dyre reparationer, som ikke var forventede, da du skrev under på købsaftalen?

Tilstandsrapporten er en vurdering af tilstanden og skaderne på din kommende bolig. Normalt finder sælger en byggesagkyndig til at udarbejde rapporten, når ejendommen skal sælges.

Som boligkøber hjælper tilstandsrapporten dig med at få et bedre overblik over standen af boligen. For at få bedre overblik over detaljerne har vi lavet en guide, så du læser din tilstandsrapport korrekt.

Sådan læser du skadevurderingen

Alle skader i tilstandsrapporten bliver vurderet ud fra en karakterskala:

  • IB – Ingen bemærkninger.
  • Ko – Kosmetisk skade.
  • K1 – Mindre alvorlig skade.
  • K2 – Alvorlig skade.
  • K3 – Kritisk skade.
  • UN – Bør undersøges nærmere.

Den byggesagkyndige er betvunget til at notere både synlige skader på boligen og forhold, der kan føre til fremtidige skader. Når du læser din tilstandsrapport, skal du være særligt opmærksom på K1, K2 og K3, da de ofte kræver en form for udbedring.

Gennemgå typen af skader

K1’ere er mindst alvorlige, men de kan have en betydning for den visuelle oplevelse af boligen. Derfor kan K1’ere hurtigt blive en dyr affære, hvis de er lokaliseret flere steder i boligen. Er der flere rum, hvor malingen og tapetet skaller af, så kan det hurtigt blive et omfattende projekt at sætte det i stand.

K2’ere og K3’ere er mere alvorlige, risikable skader, hvor specielt K3’ere kan medføre  følgeskader i resten af boligen. Selvom K3 skader er mere alvorlige, behøver de ikke nødvendigvis at være dyrere at reparere. Drejer skaden sig om utæt fuge eller en tagsten, du selv kan lægge på plads, så ryster det ikke budgettet.

Derfor anbefales det, at du vurderer skaden nøje i forhold til, hvad det vil koste at reparere frem for kun at se karakteren af skaden.

Disse skader skal du være ekstra opmærksom på

  • Som noget af det første, skal du tjekke op på tagets resterende levetid. Udskiftning af taget er nemlig en omfattende opgave, som ofte kræver et større budget. Vær opmærksom på, at vurderingen blot er et skøn fra den byggesagkyndige. Den resterende levetid for taget vil være noteret i tilstandsrapporten og kan maksimalt være angivet til 10+ år.
  • Er der noteret sætningsrevner i tilstandsrapporten, skal man nøje overveje omfanget. Revner i fundamentet eller soklen kan hurtigt udvikle sig og blive dyrt at reparere.
  • Hører der kælder med til boligen kan du med fordel undersøge, om kælderen har været oversvømmet, og om der siden er blevet gjort noget for at forhindre oversvømmelser i fremtiden. Lugter der af fugt i kælderen kan dette være et tegn på tidligere oversvømmelse. Fugtige kældre er dog normalt for især ældre huse, men i de fleste tilfælde er det ikke dækket af forsikringen. I den forbindelse er det også vigtigt at være opmærksom på skimmelsvamp, da det dannes fra fugten.

Hustypebeskrivelsen skal læses grundigt

For at sætte en standard for, hvilke forventninger man skal have af en specifik hustype, indeholder tilstandsrapporten en generel beskrivelse af, hvordan huse af samme slags typisk er konstrueret.

Boligtypen er essentiel at kende til, da den giver en indikation om, hvilke skader du kan forvente at finde i den type bolig, du har valgt.

Tilstandsforsikringen dækker nemlig ikke almindeligt slid og skader, der er forventet i forhold til boligens alder og type.

Bedømmelsen UN skal undersøges nærmere

Finder du en UN bedømmelse i tilstandsrapporten er det vigtigt, at du undersøger begrundelsen. Nogle gange giver byggesagkyndige bedømmelsen UN, hvis det har været fysisk umuligt at vurdere dele af ejendommen, eftersom der kun bliver noteret synlige skader.

Er husets tag for eksempel dækket af sne på dagen, hvor gennemgangen bliver lavet, så kan bedømmelsen UN være givet på baggrund af mistanke om huller eller utætheder.

Opdager du efter huskøbet, at der er en skade, som den byggesagkyndige har givet bedømmelsen UN, skal du som udgangspunkt selv stå for at betale for reparationen. UN bedømmelser skal derfor følges op på.

Bestil eventuelt en uafhængig byggesagkyndig

Føler du dig ikke sikker på den udstedte tilstandsrapport, er det muligt selv at hyre og betale en byggesagkyndig til at give huset en ekstra gennemsyn. Ved at bringe endnu en byggesagkyndig ind over boligens stand giver det dig større sikkerhed for, at skaderne er rigtig beskrevet i tilstandsrapporten. Det giver også anledning til et bedre grundlag for købsovervejelserne.

Som køber kan du stille spørgsmål til tilstandsrapporten og få lavet et prisoverslag på, hvad det vil koste dig at reparere skaderne, hvilket du kan bruge i prisforhandlingerne om boligen.

Er du interesseret i at høre mere om tilstandsrapporter? Kontakt Dansk Boligforsikring i dag!