Refusionsopgørelsen er en vigtig del af ejendomsoverdragelsen, og der er visse forhold, der kræver en forståelse af vigtigheden, så overdragelsen mellem sælger og køber fuldendes. Når du køber eller sælger en ejendom, er der en lang række detaljer, der skal tages hånd om. En af de vigtigste aspekter af denne proces er refusionsopgørelsen. Det er en afgørende fase, der sikrer, at begge parter opnår et retfærdigt opgør af de forskellige udgifter og omkostninger, der er forbundet med ejendommen. Lad os dykke ned i, hvad en refusionsopgørelse er, hvordan den fungerer, og give et eksempel for at illustrere dens betydning i ejendomsoverdragelsen.
Hvad er en refusionsopgørelse?
En refusionsopgørelse er en detaljeret opgørelse over de forskellige omkostninger og udgifter, der skal refunderes mellem køber og sælger ved en ejendomsoverdragelse – fx ejendomsskatter. Kort sagt er en refusionsopgørelse et mellemværende økonomisk aspekt, hvor udgifter, som sælger allerede har betalt forud for overdragelsen, medtages i opgørelsen.
Denne proces finder typisk sted ved afslutningen af ejendomssalget, hvor køberrådgiveren har indsamlet de nødvendige oplysninger. Hvis ikke køberrådgiveren sørger for udarbejdelsen af refusionsopgørelsen, så kan sælgers ejendomsmægler, en advokat eller i nogle tilfælde en finansiel rådgiver udarbejde opgørelsen. Man kan også selv udarbejde refusionsopgørelsen, men det anbefales ikke, da man gør klogt i at inddrage en rådgiver med speciale indenfor området. Dermed sikrer du dig, at det er gjort korrekt, da der skal tages stilling til flere ting.
Hvordan fungerer en refusionsopgørelse?
Processen med en refusionsopgørelse begynder typisk med, at begge parter, køber og sælger, gennemgår ejendommens relevante dokumentation og udarbejder en liste over alle udgifter og omkostninger. I denne proces kan købers rådgiver og sælgers ejendomsmægler deltage, da de ved, hvordan refusionsopgørelsen skal udformes. Hvis sælger har betalt forud for fx varme og vand, skal køberrådgiveren eller en anden repræsentant udregne det økonomiske mellemværende.
Hvordan forløber processen ved en refusionsopgørelse?
Refusionsopgørelsen består af en række indledende oplysninger, som tilkendegiver parterne, adressen, nr. og ejerlav. Der vil også være en dato på overtagelsesdagen og felter for underskrift.
Foruden nævnte forløber processen således:
● Identifikation af udgifter er typisk det første led i udarbejdelse af opgørelsen. Der skal være et overblik over de udgifter, som er forbundet med ejendommen, således at man kan fastlægge ejerskabsperioden.
● I forlængelse af ovenstående skal ejerskabsperioden fastlægges, så begge parter ved, hvad der er betalt forud. Hvis sælgeren har betalt for en længere periode – fx en kvartalsafgift, og køberen får overdraget boligen indenfor perioden, skal der foretages en beregning, så afgiften fordeles retfærdigt.
● Når udgifterne og ejerskabsperioden er bestemt, ses der nærmere på de betalinger, som sælgeren allerede har betalt. Heraf justeres der i beregningen, så hver part ved, hvad de står for at skulle betale.
● En oversigt over refusionsopgørelsen præsenteres for sælger og køber, så fordelingen af udgifterne samles et sted.
● Refusionsopgørelsen gennemgås af begge parter og repræsentanterne, hvorefter den godkendes, hvis der er enighed. Hvis der er uoverensstemmelser eller eventuelle spørgsmål, kan de drøftes, så der kommer enighed.
● Refusionsopgørelsen bliver en del af de afsluttende dokumenter, hvor beregningerne fremgår, så det økonomiske mellemværende kan opgøres retfærdigt.
● Afslutningsvis foretages betalingerne jf. den godkendte refusionsopgørelse.
De typiske poster i en refusionsopgørelse
Nogle af de almindelige poster, der kan indgå i en refusionsopgørelse, inkluderer:
● Ejendomsskatter
● Grundejerforeningskontingent (hushandel)
● Fællesudgifter til ejerforeningen (ejerlejlighed)
● Vand (aflæsning og indberetning)
● El (aflæsning og indberetning)
● Varme (aflæsning og indberetning)
● Ejerskifteforsikring
● Oliebeholdning (hvis boligen opvarmes med oliefyr)
● Lån/pantehæftelser (hvis det er aftalt, at det overtages)
● Renovation og skorstensfejning (opkræves i nogle kommuner over ejendomsskattebilletten)
Refusionsopgørelsens indhold varierer alt afhængigt af den konkrete hushandel, hvorfor der kan være færre eller flere poster, som skal medtages. Derfor giver det mening at inddrage en køberrådgiver i processen, således at man kommer hele vejen omkring udgiftsposterne.
Formålet med en refusionsopgørelse er at sikre, at både køber og sælger betaler eller modtager det beløb, de retmæssigt er skyldige eller berettigede til. Processen, ved hvordan en refusionsopgørelse udformes og gennemføres, hjælper med at sikre en retfærdig og gennemsigtig afslutning på ejendomsoverdragelsen og reducerer risikoen for tvister mellem parterne i handlen.
Eksempel på refusionsopgørelse
Opgørelsen tager typisk udgangspunkt i et kalenderår bestående af 360 dage, hvor en måned lyder på 30 dage. Det er den almindelige model, som mange bruger, men man kan også tage udgangspunkt i de faktiske 365 dage.
Forestil dig, at du køber en ejendom, og at sælgeren allerede har betalt for en helårlig og en halvårlig udgift. Den helårlige udgift ligger på 14.000 kr., og den halvårlige ligger på 8.000 kr.
Du overtager boligen d. 1. apr., hvorfor din ejerskabsperiode er fra 1. apr. til 31. dec. Sælgeren ejerskabsperiode er fra 1. jan. til 31. mar. Det gør, at du har ejerskabet i 270 dage, og sælgeren har ejerskabet i 90 dage.
Den halvårlige udgift på 8.000 kr.
Sælgeren har betalt for 6 måneder, men du overtager boligen inden for perioden. Det vil sige, at sælgeren har ejerskab i 90 dage, og du har ligeledes ejerskab i 90 dage inden for den betalte periode.
Du skal som køber refundere 3 ud af 6 måneder – derfor 4.000 kr.
Den årlige udgift på 14.000 kr.
Sælgeren har betalt for 12 måneder, men du overtager boligen indenfor perioden. Det vil sige, at sælgeren har ejerskab i 90 dage, og du har ejerskab i 270 dage inden for den betalte periode.
Du skal som køber refundere 9 ud af 12 måneder – derfor 10.500 kr.