Om man er gift eller kærester, der bor sammen – der er typisk ikke den helt store forskel i hverdagen. Men når det kommer til økonomi og jura fx i forbindelse med huskøb, er der en række forskelle på det at være gift og kærester, som er vigtige at kende til, hvis man overvejer at købe bolig sammen. Foretager man et huskøb, når man ikke er gift, kan det nemlig skabe udfordringer, fx hvis der opstår uenighed, hvis I går hver til sit og må sælge, eller hvis den ene dør.
Derfor har vi her samlet en guide til jer, der køber hus før ægteskab, så I ved, hvilken betydning et huskøb har, når man ikke er gift.
Ingen faste regler for deling af ejendommen
Ved et huskøb, når man ikke er gift, ejer man ikke boligen på samme måde som gifte par gør. Når man er gift, indgår man nemlig i et formuefællesskab, hvor man som udgangspunkt har fælleseje på alle aktiver, herunder også en bolig. Her er det helt faste regler ved fx død eller ophør af samlivet. Når man ikke er gift, køber man derimod hus sammen ved, at man ejer en andel hver, og her er der ikke et fast regelsæt, der regulerer delingen af ejendommen i tilfælde af død eller samlivsophør. Det kan skabe konflikter, hvis man ikke laver aftaler, der gælder i disse tilfælde.
I hæfter for hver jeres del af gælden
Når man låner penge til en bolig i forbindelse med huskøb, når man ikke er gift, hæfter man som udgangspunkt hver sin halvdel af boliglånet.
I skal begge skrive under ved salg
Hvis boligen skal sættes til salg, fx hvis I går fra hinanden, skal I begge skrive under. Hvis den ene ikke skriver under, kan man derfor stå med en halv bolig, der ikke kan sælges og derfor reelt set spærre for salget.
I arver ikke hinandens del af boligen i tilfælde af død
Hvis I køber bolig som ugifte, og den ene dør, vil arven fra den afdøde typisk gå til familiemedlemmer, hvis ikke andet er aftalt. Det kan få konsekvenser i forhold til muligheden for at blive i huset for den tilbageværende part.
I bør oprette en samejekontrakt
Da der ikke er regler, som regulerer delingen af ejendommen, for ugifte par, er det en god idé at udarbejde en samejekontrakt, som beskriver fordelingen af ejerskabet, og hvad der skal ske med boligen i forskellige scenarier. Det kan fx være en beskrivelse af procentfordelingen af ejerskabet (særligt hvis I betaler forskellige beløb), hvordan prisen på boligen skal vurderes af flere forskellige ejendomsmæglere, hvordan udgifterne løbende skal betales, og hvad der skal ske i tilfælde af, at samlivet ophører.
Selvom det ikke er sjovt at snakke om og aftale, hvad der skal ske, hvis man går fra hinanden, kan det være godt givet ud. Ved at udarbejde en samejekontrakt er begge parter bedre stillet, da der kan komme nogle potentielle konflikter i forkøbet.
Overvej at oprette et testamente
Det kan også være en god ide at overveje at oprette et udvidet samlevertestamente. Da I ikke arver hinanden som ugifte, kan I stå i en situation, hvor den ene er nødt til at flytte fra sit hjem, hvis den anden afgår ved døden. Med et samlevertestamente kan I sikre hinanden og jeres fælles hjem bedst muligt. Bemærk dog, at der er nogle regler for samlevende, hvor samlevertestamentet forudsætter, at man enten skal have børn sammen eller have boet sammen i minimum to år.
Sådan foregår boligkøbsprocessen
Når man skal købe bolig, uanset om man er gift eller ugift, foregår det langt hen ad vejen på samme måde. Man skal have økonomien på plads, man skal ud og kigge på boliger, man skal gennemgå boligernes dokumenter, og man skal overveje forsikringer, herunder muligheden for at tegne en ejerskifteforsikring.
Læs mere om hele processen i forbindelse med et boligkøb i vores store guide til boligkøb.
