Som udgangspunks skal du altid være opmærksom på et eventuelt svampeangreb i din bolig, så du kan finde årsagen, udbedre skaderne og i samme omgang sørge for, at svampen ikke gror tilbage.
Inden du begiver dig i gang med at udbedre eventuelle skader, kan det være en god idé at finde ud af, hvilke svamp du har med at gøre.
Helt konkret skal du selvfølgelig være opmærksom på, om din bolig er under angreb af råd eller svamp. Dog skal du især være opmærksom på de svampetyper, som oftest angriber boliger.
Hos Dansk Boligforsikring skal alle sager vurderes konkret. Er du i tvivl om, hvorvidt sin sag er dækkes er din ejerskifteforsikring, så kontakt Dansk Boligforsikring.
Klassificering af svampe
De svampe, som du oftest finder i boliger kan klassificeret i 3 grupper, nemlig brunmuld-, hvidmuld- og gråmuldsvampe.
Med alle tre typer svampe skal du være ekstra opmærksom på de steder i huset, hvor sandsynligheden for et svampeangreb er størst. Således er sandsynligheden størst i tagområdet, specielt i bjælkelag og konstruktioner. Her er der tale om ude såvel som inde, der udsættes for fugt.
Her finder du oftest et svampeangreb
Skimmelsvamp er oftest at finde i vådrum, i bjælkelaget mellem kælder og etagen ovenover eller på kældervægge. Derudover er skimmelsvamp også at finde de steder, hvor der er dårligt isoleret, f.eks. omkring glasset og rammen ved ældre vinduer.
Sådan opdager du et svampeangreb
Svampe kan forekomme i forskellige former, farver og aftegninger alt efter, hvilken type svamp, der er tale om. Som udgangspunkt findes der over 30 forskellige arter svampe i bygninger. Nogle svampe ligner hinanden og kan derfor være svære at adskille fra hinanden og derfor endnu sværere at vurdere, hvornår der er tale om et angreb, som skal udbedres med det samme.
Som regel opdages et svampeangreb først, når det er blevet synligt på boligens konstruktioner. Et angreb kan vise sig som mørke aftegninger eller brunlige aftegninger på træ, trækontruktioner, både indenfor og udenfor på boligen.
Hvad karakteriserer et svampeangreb?
For mange kan det virke voldsomt, når man omtaler det som et svampe-’angreb’. Men, det er desværre situationen, når svampe bosætter sig i bygningskonstruktioner og udretter skade, såfremt de ikke bliver bekæmpet i tide.
Dog bør du som boligejer lige tage en dyb indånding, inden du begiver dig i krig. Det kan nemlig godt betale sig at lave en vurdering af, om der er tale om et dissideret svampeangreb eller blot en mindre rådskade, som har indfundet sig i en konstruktion.
Rådskader har evnen til at forårsage svamp, men er dog af minde kritisk karakter, hvis man sammenligner med et ”rigtigt” svampeangreb.
Hvordan forebygger du, at svampen gror tilbage?
Uanset typen, så er alle svampeangreb afhængige af fugt. Såfremt fugten minimeres eller helt elimineres, kan det føre til, at de fleste svampeangreb går i dvale eller helt forsvinder over tid.
Noget af de vigtigste, man kan gøre for at holde svamp på afstand er udluftning og ventilation i boligen. Som udgangspunkt er det bedst at udlufte hele boligen, men specielt de rum, som man primært opholder sig i og der, hvor der produceres ekstra fugt som badeværelse, køkken og soveværelse.
