Derfor er ventilation vigtig i boligen

Hvor ofte tænker du over indeklimaet i din bolig? Det er nok de færreste af os, som jævnligt tænker over CO2-niveauet i vores hjem, hvorfor det ofte ender med, at mange af os opholder os i et usundt indeklima, som er skadeligt for vores helbred.

Ønsker du at forbedre dit indeklima, så findes der en meget enkel løsning: ventilation.

Ventilation af din bolig er alfa og omega, hvis du ønsker at have et sundt indeklima og samtidig undgå fugtskader.

Dansk Boligforsikring giver dig tips til, hvordan du sikrer et friskt og sundt indeklima i din bolig.

Hvilke former for ventilation findes der?

Ventilation er det samme som at udskifte luften i boligen med frisk luft udefra. Som udgangspunkt kan ventilationen af din bolig foregå på tre måder:

  • Mekanisk ventilation
  • Naturlig ventilation
  • Balanceret mekanisk ventilation

Mekanisk ventilation

Helt konkret består mekanisk ventilation af ventilering af udluftning af boligen i form af en eldrevet ventilator. Ved denne type ventilation suger ventilationsanlægget den ”forurenede” luft ud, hvorfor det er essentielt, at boligen får tilført ny og frisk luft, som kan komme fra friskluftventiler i vinduer eller ydermure.

Derudover kræver ventilationsmetoden, at der kan komme luft mellem rummene, f.eks. under dørene.

Naturlig ventilation

Naturlig ventilation siger næsten sig selv. Det er naturlig ventilation, som foregår ved at åbne vinduer og døre i boligen. Det kan også forekomme gennem udeluftsventiler, som kan være skyde- og spalteventiler. De er normalt monteret i vinduesrammer, eller i tallerken- og klapventiler, som installeres i ydervæggene.

Naturlig ventilation kan selvfølgelig også forekomme ufrivilligt gennem revner og utætheder i boligen. Her er der dog ofte tale om uønsket ventilation.

Balanceret mekanisk ventilation

I forlængelse af mekanisk ventilation findes balanceret mekanisk ventilation. Denne metode sørger for udluftning fra bad, bryggers samt emhætte, mens der tilføres frisk luft til boligen via friluftsblæsninger i opholdsrummene.

Balanceret mekanisk ventilation findes oftest i nyere boliger.

Navnet ”balanceret” kommer fra ventilationsanlæggets evne til at balancere mellem mængden af frisk luft, der bliver suget ind, og mængden af forurenet luft, der blæses ud igen.

Derfor er der stort behov for ventilation i boligen

Mange boliger kommer i dag med et mekanisk udluftningsanlæg på badeværelset og i køkkenet. Men, det er ikke nok ventilation til at sikre, at luften i boligen bliver tilstrækkeligt udskiftet.

Derfor er det i mange tilfælde nødvendigt at supplere med en ekstra form for ventilering. Det kan blandt andet være gennem naturlig ventilation i form at åben vinduer og døre.

Uanset, hvilke ventilationsforhold din bolig har, så er det en god idé at finde ud af, hvor stort behovet for ventilation i boligen egentligt er.

Behovet afhænger blandt andet af:

  • Antallet af personer i boligens størrelse – jo flere mennesker, jo større er behovet for ventilation.
  • Beboernes adfærd: Har man for vane at tage lange bade, tørre tøj i boligen eller måske kokkerere uden at tænde emhætten, så er ventilationsbehovet væsentligt større end normalt.
  • Boligens tæthed: Hvor godt er boligen isoleret? Nyere bygninger fremstår normalt godt isolerede, hvorimod en del ældre bygninger lider under utilsigtet ventilation som følge af sætningsrevner og generelle utætheder.

Hvorfor er det vigtigt med ventilation

Selvom, man ikke lægger mærke til det, så forurenes luften lige så snart, man opholder sig i boligen og foretager sig helt almindelige dagligdagsting.

Selv når man sover forurenes luften. Derfor er det vigtigt at luften i boligen jævnligt bliver luftet ud med frisk luft. En god huskeregel kan være at åbne vinduer og døre, når man børster tænder om morgenen, igen når man kommer hjem fra arbejde og, når man børster tænder inden sengetid.