Hvis sælger benytter huseftersynsordningen i en bolighandel, bliver han/hun i udgangspunktet fritaget for sin sædvanlige ansvarsperiode på 10 år. Sælger bliver dog kun fritaget for de forhold, der undersøges i forbindelse med tilstandsrapporten, og som en ejerskifteforsikring derfor ville dække. De forhold, der ikke dækkes af ejerskifteforsikringen, kan sælger stadig risikere at hæfte for. Det drejer sig om ulovlige bygningsindretninger, ulovlige stik- og kloakledninger udenfor grunden og forurening af grunden uden for bygningen. Hvis der opstår problemer med disse forhold, kan køber vælge at sagsøge sælger. Sælgeransvarsforsikringen dækker de udgifter, sælger måtte blive dømt til at betale. Læs mere om dækning på sælgeransvarsforsikring her.