Samarbejdet med WIA
Dansk Boligforsikring har siden selskabets etablering i 2001 haft et tæt samarbejde med Willis Towers Watson (tidligere blot Willis). I dag foregår samarbejdet med WIA (Willis Insurancy Agency) – som er Willis Towers Watsons agentur for forbrugerforsikringer.
Dansk Boligforsikring og Willis Forsikring driver i fællesskab en hjemmeside, www.e-skifte.dk, som b-t-b samarbejdspartnere (fx ejendomsmæglere og boligadvokater) kan anvende. Hjemmesiden kan bruges af samarbejdspartnerne til at bestille forsikringstilbud og tekniske rapporter inden for huseftersynsordningen, og efterfølgende kan de mange sager også administreres. I compliancemæssig forstand fungerer WIA som forsikringsformidler for Dansk Boligforsikring.
WIA står primært for driften og markedsføring af portalen, og understøtter også salgsmæssigt portalen. Dansk Boligforsikring udsteder forsikringstilbuddene og driver aftaler med bygningssagkyndige om formidlingen af rapporterne inden for huseftersynsordningen.
På e-skifte.dk har vi indlejret en acceptportal, hvor du som slutbruger kan acceptere et givent tilbud på eksempelvis ejerskifteforsikring og sælgeransvarsforsikring.
Når du modtager et tilbud, kan du klikke dig videre til selvbetjeningen, hvor en elektronisk udgave af tilbuddet vil fremgå. Her kan du selv udfylde de nødvendige informationer og acceptere. Funktionen er blevet implementeret for at gøre det nemmere for dig som kunde at tegne en forsikring. Alle krav til datasikkerhed er opfyldt på selvbetjeningen, hvorfor du kan være sikker på, at omgivelserne er sikre. Vi bistår gerne nye b-t-b samarbejdspartnere med et login til e-skifte.dk. Vores service er naturligvis gratis for brugerne.
Kontakt os for yderligere information.