Konsulent til besigtigelse af bygningsskader, Nordsjælland
Dansk Boligforsikring A/S søger en ny konsulent med bopæl i Nordsjælland, der kan besigtige bygningsskader på Sjælland.
Vi har specialiserer os i ejerskifte- og sælgeransvarsforsikringer. Vi har siden vores start i 2002 kontinuerligt ekspanderet og besidder i dag en stor markedsandel.
Lidt om jobbet
Som konsulent hos Dansk Boligforsikring planlægger du selv din arbejdsuge. Du kører fra din egen bopæl og rundt for at besigtige bygningsskader anmeldt af vores kunder. På baggrund af besigtigelsen foretager du en faglig vurdering af sagen og leverer materialet videre til dine kolleger i skadesafdelingen, der behandler anmeldelsen.
Du får mere end 30 kolleger i afdelingen, som har forskellig håndværksmæssig eller byggeteknisk baggrund. Selvom vi bor alle steder i landet, prioriterer vi at møde ind på kontoret i Holbæk med jævne mellemrum for at prioritere det gode samarbejde.
Da en stor del af dit arbejde foregår på landevejen, er det en nødvendighed, at du har kørekort og trives med tid bag rattet.
Gode vilkår og frie rammer
Du bliver en del af en virksomhed med en stærk faglig kultur. Vi fokuserer på det gode samarbejde på tværs og udvikler os hele tiden. Der stilles en firmabil til rådighed for dig og du tilbydes desuden sundhedsforsikring og pensionsordning, massageordning, hjemmekontor og frihed i jobbet.
Solid faglig erfaring og god kommunikator
For at få succes i jobbet kræver det, at du har et indgående kendskab til boligbyggeri og bygningsindretninger, samt viden om de mange forskellige regelsæt og byggetraditioner.
Du har en solid håndværksmæssig baggrund, er fagligt stærk og har ambitioner om at blive ved med at udvikle dig.
Derudover er du struktureret, løsningsorienteret og initiativrig.
Det er vigtigt for os, at alle bidrager med god kommunikation og erfaringsudveksling på tværs af faggrænser.
Noget for dig?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte chef for taksatorafdelingen Lars Mejlbo på tlf. 26197970.
Du kan søge jobbet på 2 måder:
- Søg jobbet online
- Send din ansøgning inkl. CV til job@danskboligforsikring.dk.
Vi glæder os til at høre fra dig.