Drømmer du om at anlægge din egen have? Kom i gang med disse nemme trin

Selvom det lyder spændende at anlægge din egen have, så lægger der også en del hårdt arbejde bag. Heldigvis kan du gøre processen nemmere med den rette planlægning, så du med den rette viden kan undgå en masse udfordringer.

Dansk Boligforsikring giver dig en checkliste, så du kan komme godt fra start og ende med et tilfredsstillende resultat.

Hvor skal man starte?

Inden du begiver dig i gang med at anlægge haven, er det nødvendigt at sørge for, du har plads. Dette får du bl.a. ved at fjerne ukrudt, hvilket er nødvendigt, før du kan gå i gang. Står der busker og træer i haven, anbefaler vi at lade dem stå, da det vil tage flere år, før nye træer vil bære frugt. Derudover kan hække være en dyr omkostning at plante igen.

Planlæg din have

For at opnå det bedste resultat, skal du stille dig selv tre spørgsmål for planlægningen af din have:

  • Hvor meget tid har jeg til projektet?
  • Hvilke færdigheder har jeg?
  • Hvordan ønsker jeg, min have skal se ud?

Der er forskel på, om du drømmer om en køkkenhave eller en blomsterhave, når det kommer til færdigheder og arbejdstid. Drømmer du om en køkkenhave, men er begrænset på erfaring og tid, anbefaler vi, at du starter med at plante urtebede og frugtbuske. De kræver nemlig ikke meget pleje og tåler, at du begår fejl hen ad vejen.

Læg en tidsplan

Ved du, hvilken årstid er bedst til at anlægge en have? Helt logisk, antager de fleste, at haveåret starter om foråret, men det starter faktisk allerede i efteråret – året før:

  • Efterår: Beskæring af træer og hække, samt anlægning af kompostering eller bed.
  • Forår: Tilskæring af plantning, såning, hække og buske
  • Sommer: Høst og plantning af blomster
  • Vinteren er den rette årstid til at planlægge køkken- eller blomsterhaven til næste år.

Anlæg din have

Til sidst skal haven selvfølgelig plantes. Den store plan over, hvordan haven skal udformes kan for nogle begynde som et tidligt motivationshul, da det ofte er mere omfangsrigt end først antaget. Derfor kan det være en god idé at inddele haven i flere byggepladser, således haven deles op i mindre projekter. Fordelen ved at udarbejde de forskellige projekter over flere bider, er, at lysten og glæden ved arbejdet beholdes.