Dansk Boligforsikring er et dansk forsikringsselskab, der primært sælger ejerskifteforsikringer og sælgeransvarsforsikringer til huskøbere og hussælgere. Vi er ca. 100 engagerede medarbejdere, og vi holder til i Holbæk og snart Århus.
Vi søger en ny kollega, som skal hjælpe os med at være på forkant af udviklingen, primært i forhold salgs partnere og øvrige samarbejdspartnere. Du vil komme til at indgå i et team med vores nuværende Key Account Manager i vores afdeling for salgs- og forretningsudvikling.
Dit fremtidige arbejdsområde:
Der er tale om en nyoprettet funktion hos os, hvor du skal arbejde sideordnet med vores nuværende Key Account Manager. Du vil få mulighed for at få ret stor indflydelse på indholdet og omfanget af arbejdsopgaverne efter nærmere aftale. I starten vil du få en række konkrete arbejdsopgaver, som allerede er kendt nu i hovedtræk.
Dit primære hovedfokus vil være udviklingen af vores salgsværktøjer og overordnet support af vores forskellige salgspartnere. Herunder vil du skulle opbygge relationer til samarbejdspartnere og forestå rapportering.
Du vil samtidig skulle hjælpe i organisationen med at identificere arbejdsopgaver, som kan løses mere effektivt ved optimal systemunderstøttelse. Vi søger samtidig en IT-projektleder, som disse opgaver skal løses sammen med.
For at trives i jobbet hos os, tror vi, at det er nødvendigt, at du tidligere har arbejdet med servicering af salgspartnere, gerne som sælger eller account manager. Du skal være i stand til at arbejde selvstændigt, men samtidig kunne indgå i arbejdsgrupper, hvor du både skal kunne afkode forandringsbehov samt stå for fremdriften i processerne.
Vi forventer:
-
At du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund.
-
At du har erfaring fra tidligere arbejde med at skabe relationen, finde løsningsmuligheder indenfor kendte rammer samt finde nye værktøjer til løsninger, som kan hjælpe vores salgspartnere. Denne erfaring er optimalt set opnået i forsikringsbranchen, men erfaring fra B-T-B-T-C er også ønskelig.
-
At du er struktureret, kan omstille dig, og ikke er bange for at hjælpe med opgaveløsninger, du ikke har prøvet før.
Vi tilbyder:
Vi tilbyder et arbejde i en voksende organisation, hvor der vil være gode muligheder for at påvirke din egen arbejdssituation. Lønnen forhandles med udgangspunkt i din uddannelses- og arbejdsmæssige baggrund. Vi stiller naturligvis relevante arbejdsmidler til rådighed, og der vil gode muligheder for hjemmearbejde, når arbejdsopgaverne kan løses på distancen.
Interesseret?
Du er velkommen til at kontakte Rasmus Brandt Jensen på 31 32 17 49 eller rasmus@danskboligforsikring.dk med eventuelle spørgsmål.
Ansøgning og CV kan sendes via mail til job@danskboligforsikring.dk
Vi inviterer løbende kandidater til samtaler, så send ansøgning hurtigt og senest 20. april 2021.