Forsikringer

  
  
  
  

 

Ny spændende ejerskifteforsikring til ejerlejligheder

 

Ejerskifteforsikring og tilhørende sælgeransvarsforsikringer kendes fra salget af villaer og parcelhuse.

 

Forudsætningen for fraskrivelsen af det ellers 10 årige mangelansvar, er en kombination af tilstandsrapport og fremlæggelse af bindende tilbud på ejerskifteforsikring. Netop udarbejdelsen af tilstandsrapporter er en bekostelig affære i større ejerlejlighedsejendomme med mange lejligheder. Det er derfor de færreste ejerlejlighedshandler, hvortil der er knyttet tilstandsrapport.

 

Sælger af ejerlejligheder står således oftest alene tilbage med et 10 årigt mangelansvar – tilsvarende kan køber kun rette sine evt. krav for mangler direkte mod sælger og oftest via en langvarig retssag.

 

Med udviklingen af et forsikringsprodukt til både sælger og køber, har Dansk Boligforsikring A/S, gjort livet lidt nemmere for ejerlejlighedshandler. Sælgerforsikringen løfter hovedparten af det ansvar, sælger kan pålægges og køberforsikringen fungerer som en ejerskifteforsikring, som den kendes fra de ”almindelige ejerskifteforsikringer til parcelhuse.

 

Vi tilbyder to forskellige produktmuligheder:

  1. Et kombinationsprodukt med en sælger- og en køberforsikring, der gensidigt betinger hinanden. Her sikres begge parter i handlen.
  2. En ren køberforsikring til de handler, hvor kun en køber ønsker at sikre sig (køberforsikringen koster ca. 80% af det samlede kombinationsprodukt ovenfor).

Sælgerforsikringen har 10 års løbetid og køberforsikringen 5 år. Forsikringerne har en minimal selvrisiko på kun 6.000 kr. pr. skade og 30.000 kr. i alt i forsikringstiden. Forsikringen kan købes til langt de fleste ejerlejligheder.

 

Detaljer om ejerlejlighedsproduktet

Som omtalt ovenfor fås to varianter:

  1. Kombinationsprodukt
    En gensidig sælgeransvarsforsikring (kaldet en sælgerforsikring) og en køberforsikring – helt UDEN tilstandsrapport (lejlighed eller ejendom). Forsikringerne er gensidige – og skal blot være tegnet og betalt senest på overtagelsesdagen.
  2. Køberforsikring
    Som køberforsikringen ovenfor – blot uden en gensidig, samtidig sælgerforsikring. Bruges i de handler, hvor sælger ikke ønsker den ekstra sikkerhed og skal være tegnet og betalt senest på overtagelsesdagen.

Få et tilbud

 

Her kan du rekvirere et tilbud

 

 


 

Hent relevant materiale

 

Produktblad - ejerlejligheder

 

Prisblad - ejerlejligheder

 

Køberforsikring (Overdragelsesforsikring)

 

Kombi køberforsikring (Overdragelsesforsikring)

 

Sælgerforsikring